Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

55 #Glad!!

"Kan vi måske snakke når jeg kommer hjem" Spurgte han forsigtig.
Jeg nikkede.
Han begyndte at smile og løbe mod bilen.

Jeg var så glad.
Jeg havde bare lyst til at skrige og hoppe.
Alle pigerne kiggede på mig.
Jeg skyndte mig ind i huset igen.

Martinus synsvinkel

Vi var lige kørt.
Jeg kan ikke fatte det.
Jeg er så glad.
Jeg havde savnet hende så meget.
Hendes duft, hendes kram, hendes stemme og bare alt ved hende!
Nu skal jeg bare vente til det her interview er færdig, og så skal jeg bare hjem til hotellet igen.

Vi var nu kommet til det sted, hvor vi skulle blive interviewet.
Det lå ikke så langt fra hotellet.

"Hej" sagde hende der skulle interviewe os.
Vi svarede bare: "Hej" tilbage til hende.

Vi gik igang med interviewet.
De spurgte om alt muligt ligegyldige spørgsmål.
Og selvfølgelig spurgte de også om vi havde fået en kæreste, eller om vi godt kunne lide nogen.

Marcus og jeg sagde nej, selvom jeg trak lidt på det.
Jeg kan jo godt lide Camilla, men det kan jeg jo ikke sige.

Interviewet var ved at være færdig, og vi skulle til at hjem.
Det kunne kun gå for langsomt.
Jeg skrev hurtigt til Camilla.

Martinus: Er på vej👌❤️

Camilla: Okiii👌☺️☺️

Ingen hjerter?
Måske var hun stadig sur på mig.
HAR HUN FUNDET EN ANDEN!!!!!!??
Det må bare ikke ske.
Ej rolig Martinus.
Jeg må bare håbe, på det bedste.

Camillas synsvinkel

Martinus har lige skrevet, at han var på vej.
Jeg var lidt nervøs, for jeg ved overhovedet ikke, om jeg skal tilgive ham.

Vi var jo ikke engang kærester så er der overhoved noget at være sur over?

Han kan jo ikke bare kysse min bedste veninde, eller hun var min bedste veninde.
Eller hun var en af mine bedste vinender.

Han sagde jo han godt kun lide mig.
Marie var jo også en del af det, så hende snakker jeg overhovedet ikke med mere!

Jeg, så at jeg var blevet taget i helt vild mange opslag på insta.
Det var af mig og Martinus, der krammede for før idag.
Jeg kiggede på billedet.

Martinus havde det største smil, og det samme med mig.
Jeg fik et lille smil på læben.
Jeg havde også fået mega mange følgerer.

Jeg tjekkede også lige kommentarene.
Der var mange, der havde skrevet hvem jeg var, men der var også nogen der havde skrevet, at vi var mega goals.
Der var selvfølgelig også de negative, men dem sprang jeg bare over.

Jeg fik en besked fra Martinus.

Martinus: Står der fans ude foran hotellet? 😬😬

Jeg gik over og kiggede.
Der stod ikke nogen.

Camilla: Nej👌

Martinus: Når okay👌 Skal jeg ikke bare komme hjem til dig? 🤗

Camilla: Jo👌

Jeg lagde mig ned i sengen igen,
men jeg nåede kun lige at lægge mig før der blev ringet på.

Jeg skyndte mig ud af værelset og ned af trapperne, for at komme før min far så han ikke åbnede.

Men jeg kom forsent.
Jeg gik hen til dem.
Der formede sig et smil på Martinus' læber, da han så mig.
Min far gik og, vi gik op på mit værelse.

Jeg satte mig i min seng.
Jeg gjorde tegn til at Martinus, bare kunne sætte sig ved siden af mig.
Det gjorde han så.

Det var ret stille.
Jeg kunne fornemme han hele tiden prøvede at sige noget, men han kunne ikke.

"Det er okay" sagde jeg pludselig.
Han sendte mig et undrende blik.

"At du kyssede med Marie" fortsatte jeg.
Det var helt svært at sige.
Bare de ord.
Han blev helt trist.
"Nej" svarede han, og kiggede ned i gulvet.

"Men nu er du jo også flyttet herhen, så det hele kan også bare være lige meget" fortsatte han trist, og rejste sig op.

Han åbnede døren, og skulle til at gå.
"Hvem siger jeg vil blive ved med det?" spurgte jeg.

Han stoppede og kiggede tilbage på mig.
Jeg rejste mig, og gik hen til ham.
Martinus fik et lille smil på læben.

"Så du vil gerne flytte tilbage?" spurgte han.
"Det kommer an på, om jeg har noget at flytte tilbage til" svarede jeg, og hentydet til ham.

Han nikkede stille, og fugtede sine læber.
Der gik ikke lang tid før de var på mine.

Fuck jeg havde savnet det her.
Jeg begyndte at smile imens, og kunne også mærke det samme fra ham.

Jeg trak mig stille.
Han åbnede øjnene, og kiggede lige ind i mine.

"Jeg skal nok også til at smutte" sagde han lidt akavet.
Jeg nikkede som svar.
Han gik selv ud.

Jeg lagde mig hen i sengen med et stort smil på læben.
Skal jeg så flytte hjem til min mor?

---------------------------------------------------------