Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

33 #Snakken

Mig og Martinus var gået udenfor, på en bænk.
Der var ret akavet stilhed.
"Er du okay?" spurgte jeg, og kiggede på Martinus.
Han trak bare på skulderne.

"Hvad er der galt?" spurgte jeg og prøvede at få øjenkontakt med ham, men han blev ved med at kigge ned, på sine sko.

"Jeg tror godt at Oliver kan lide dig" sagde han meget trist.
"Men jeg kan ikke lide ham. Jeg kan lide en anden" svarede jeg.
Martinus kiggede op på mig.

"Hvem?" spurgte han.
Jeg rykkede mig tættere på ham, og bevægede mit ansigt hen til hans.
Til sidst ramte mine læber hans.

Det var som om, at der ikke var andre. Kun ham og mig.

Jeg kunne mærke han smilede, så jeg begyndte også at smile.
Det udviklede sig lidt, men blev hurtigt afbrud af grin.

Jeg trak mig hurtigt, og opdagede at de andre stod og kiggede på os.
Jeg blev helt rød i hovedet, så jeg gemte mit ansigt i mine hænder.

De stod bare der og flækkede af grin, imens Martinus og jeg bare sad der, og syntes det var mega pinligt.

Endelig ringede klokken, så jeg skyndte mig bare ind til time.

---

Vi fik fri for skole, og jeg begyndte at pakke sammen.
Da jeg var færdig, gik jeg ud til de andre.
De stod bare og kiggede på mig og Martinus, som om at vi skulle sige noget.

"Hvad?" spurgte jeg, efter lidt tid.
"Ja skal i ikke fortælle os noget?" spurgte Marie.
Martinus og jeg kiggede på hinanden.

"Næhh" svarede jeg og skulle til at gå, men de gjorde så mig og Martinus ikke kunne komme forbi, ved at stå i en halv rundkreds rundt om os, og resten var væg vi stod op af.

"Hvad er der?" spurgte jeg sukkende.
"Hvad var det lige i lavet udenfor, i frikvarteret" spurgte Marcus med et grin.

Jeg rødmede, og det samme gjorde Martinus.

"Øhh... Der øhh.. Der skete da ikke noget.. Men jeg skal altså hjem nu, ellers bliver min mor sur" sagde jeg. Jeg gik ud af rundkredsen og skyndte mig hjem.

Martinus synsvinkel

"Når er i så blevet kærester?" spurgte Malik.
Jeg rystede på hoved.
"Når skal vi ikke til at hjem" spurgte jeg Marcus om.
Han rystede på hovedet, og grinte.
Jeg sukkede.

"Vil i så ikke med hjem til os?" spurgte jeg alle.
Alle nikkede Ja undtagen Marie.
"Hvorfor vil du ikke Marie" spurgte jeg.
"Jeg gider ikke, være den eneste pige". svarede hun.
"Ej kom nu, vi er da søde" sagde Noah, og lagde armen om hende.
De har totalt noget.

"Okay, men jeg skal lige snakke med Camilla" sagde hun.
Vi nikkede og gik.

Mig og drengene stod midt ude på vejen, og kiggede på at Marie gik op og bankede på.

"Må vi ikke bare gå med?" råbte jeg til Marie.
Hun nikkede og vi gik der op.
Camilla åbnede døren.
"Vil du ikke med over til Marcus og Martinus?" spurgte Marie.
Camilla trak på skulderne.

"Kom nu?" sagde jeg og smilede.
Hun smilede igen.
"Okay" Svarede hun og gik ind og tog sko på, og hendes nøgle, og låste døren.

"Når jeg troede at din mor var hjemme?" sagde Noah.
"Stop!" sagde Camilla og gik.
Jeg kunne ikke lade vær, med at grine.

Vi var kommet hjem til mig, og sad på mit værelse.

"Når hvad skal vi så lave?" spurgte jeg.
"Vi kunne lege S P Eller K?" spurgte Magnus.
Camilla rystede på hovedet.
"Kan jeg ikke bare kigge på" spurgte hun.
"Ej kom nu?" spurgte Marie.
"Okay så, men i skal ikke regne med, jeg vil alt muligt" svarede Camilla.

Marcus sagde han startede.
"Martinuuuuuuss?" sagde han.
"Nejjjj" svarede jeg, og prøvede at komme uden om.
"S p eller k?"
"Øhh s" svarede jeg til Marcus.
"Hvem kan du bedst lide fra klassen?" spurgte han.

FUCK det kan jeg sku da ikke sige.
"Øhh Camilla" sagde jeg virkelig lavt, imens jeg kiggede ned.
"Hvad?" spurgte Marcus.
"Camilla" svarede jeg lidt højere.
"Ej undskyld hvad?" spurgte Noah så.
"CAMILLA" sagde jeg virkelig højt nu.

Jeg kiggede stille op, og fik øjenkontakt med Camilla.

Vi havde gået videre med legen.
"S P Eller K Camilla?" spurgte jeg.
"Øhh p" svarede hun.
"Okay hvor mange procent, syntes du  Oliver er pæn?" spurgte jeg.
"Ej det mener du ikke?" spurgte hun.

Jeg kiggede bare normalt på hende.
"Når okay så. Jamen han er vel fin nok" svarede hun.
"Så hvad er fin nok" spurgte jeg lidt flabet.
"Altså det ved jeg ikke.. 6" sagde hun.
"Hvad er jeg så" spurgte jeg, og håbede virkelig på at hun sagde 10.
"Det er ikke din tur mere Martinus"
sagde hun bare.

---

Vi blev færdig med at lege s p eller K, og de andre skulle til at hjem.
Vi sagde farvel til alle.

Jeg gik bare op på mit værelse, og så en film.

---------------------------------------------------------