"Hvad vil du snakke om?" spurgte jeg, da jeg kom ind i stuen til min mor.
"Sæt dig lige ned" sagde hun.
Jeg nikkede stille og satte mig overfor hende."Fin far har været sammen med en anden.. Så vi har aftalt at blive skilt" sagde hun trist.
Jeg sagde ikke noget.Hvordan kunne han finde på det?
"Hvad? Skal vi så flytte?" spurgte jeg.
"Din far flytter til Oslo, så du må selv vælge hvem du vil bo hos" svarede min mor."Jamen det kan jeg jo ikke vælge" sagde jeg, og kunne mærke tårende presse på.
"Du kan tænke over det" svarede hun.
Jeg nikkede, og gik stille op mod mit værelse.Jeg lagde mig i sengen opgivende.
Der kunne jeg ikke, holde tårende tilbage.
Jeg kan jo aldrig vælge mellem min mor og far.Jeg vil heller ikke væk fra min nye klasse, men hvis jeg flytter med min far, kommer jeg jo sikkert i min gamle klasse.
Hvad fanden skal jeg vælge?Midt i alle mine tanker, fik jeg en besked.
Jeg tjekkede og så, at det var fra Martinus.
Jeg åbnede den.Martinus: Er du okay? ❤️
Jeg gad ikke til at svare ham.
Jeg lagde min mobil ned igen.
Efter lidt tid brummede min mobil igen.
Det var også fra Martinus.Martinus: Jeg kan godt se, du har åbnet den😶 Skal jeg komme over❤️😘
Jeg sukkede jeg skrev til ham.
Camilla: Nej det behøver du ikke!!
Jeg vil jo ikke væk fra Martinus.
En tåre forladt min øjenkrog.Martinus: Jamen jeg kan godt❤️❤️😘😘
Camilla: Nej Martinus❤️😘
Martinus: Kan du ikke bare sige, om der er noget galt?❤️😘
Camilla: Okay.. ❤️
Martinus: Må jeg så komme over? ❤️😘🙏
Camilla: Okay såhh😘
Hvad skal jeg lige sige til ham?
At jeg overvejer at flytte væk fra ham.
Det kan jeg jo ikke.
Efter lidt tid, hørte jeg dørklokken ringe.
Jeg skyndte mig at løbe ned til døren inden min mor åbnede.Jeg kom ned og åbnede døren ligeså stille.
"Hey" sagde Martinus, og trak mig ind i et kram.
Han tog hans sko af.
Bagefter gik vi bare op, og satte os i min seng.
Der var helt stille."Er du okay eller hvad?" spurgte Martinus mig forsigtig, ud i det blå.
Jeg trak på skulderne.
"Du kan godt fortælle det til mig" fortsatte han.Jeg kiggede op og så lige ind i de smukke brune øjne.
"Min far har været sammen med en anden, så mine forældre skal skilles" jeg holde en lille pause.
"Og min far skal flytte tilbage til Oslo. Så nu skal jeg vælge om jeg vil med til Oslo igen, eller om jeg skal blive her" sagde jeg trist.
Martinus så nervøs ud.
"Så hvad vælger du?" spurgte han lidt stille.
Jeg trak på skulderne.Vi havde siddet på min seng og ikke snakket sammen i sådan 20 minutter.
Det føltes virkeligt som om, vi ikke har snakket sammen i 2 timer."Jeg skal nok til at hjem" sagde Martinus og gik ud af døren.
Jeg nåede ikke engang at rejste mig, før han var gået hjem til sig selv.
Jeg håber ikke han er sur på mig.Martinus synsvinkel
Jeg var lige kommet hjem fra Camilla.
Jeg kan slet ikke overskue, hvis hun skal til at flytte.
Kan hun ikke bare blive her hos mig?Jeg fik en besked på min mobil.
Jeg tjekkede den og så at det selvfølgelig var Camilla, der havde skrevet.
Hvorfor skal hun også lige være så sød.Camilla: Er du sur? ❤️
Martinus: Nej overhovedet ikke❤️😘
Camilla: Når jamen du gik da bare?..... ❤️
Martinus: Ja undskyld..
Det er bare fordi at jeg øhh.
Ej jeg kan ikke fortælle det nu.
Kan du ikke være sammen i morgen? ❤️😘Camilla: Jo❤️🤔
Camillas synsvinkel
Gad vide hvad han vil sige til mig.
Jeg lagde og kiggede lidt på min mobil indtil der var en, der bankede på min dør.
Det var min mor der kom ind."Hva så?" spurgte jeg, da hun kom ind.
"Far kommer hjem lige om lidt for at pakke.
Så hvis du skal flytte med han, skal du nok til at pakke.
Han flytter på Onsdag" sagde hun og gik ud.
Hun virkede ret trist.
Jeg følte mig helt stresset, over at allerede skulle vælge.---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...