Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

47 #Er der noget galt?

Han lagde sine hænder på mine som var på kontrolleren.
Han vidste mig igen hvad jeg skulle gøre.
Jeg fik helt kuldegysninger.

Vi spillede videre, og selvfølgelig  tabte jeg.

Det stod 1 - 4 til ham, men det mål jeg fik gjorde han så jeg kunne få, bare for at være sød tror jeg.

Jeg rejste mig fra stolen af, og smed mig hen i sengen, med hovedet ned i Martinus' pude, og havde mine arme krydset under puden.

Martinus kom trissende hen mod mig.
Han lagde sig ved siden af mig, og kiggede op i loftet.

Vi lagde bare og snakkede lidt om klassen.

"Hvad er det egentlig Katrine har imod dig?" spurgte Martinus.
Jeg trak på skulderne.

"Jeg tror det er fordi, hun kan lide dig" svarede jeg.
Martinus drejede hovedet, så han kiggede på på mig og ikke i loftet.

Jeg havde også drejet hovedet så jeg også kiggede på ham, og ikke ned i puden.

"Men det er jo ikke din skyld, jeg ikke kan lide hende" sagde Martinus lidt spørgerne.

Jeg løftede mit hoved, og støttede på mine arme, så jeg kiggede ned på Martinus.

"Nej, men vi er jo sådan øhh ja hvad er vi egentlig?" spurgte jeg.

Hvad er mig og Martinus egentlig?
Altså vi er ikke kærester, men vi er jo heller ikke kun venner, for altså vi kan jo godt lide hinanden.. Eller hvad??
Jeg er så forvirret.

"Det ved jeg ikke. Hvad vil du gerne være?" spurgte han, og kiggede lige ind i mine øjnene.

"Øhh.. det øh.. Det ved jeg ikke" svarede jeg, imens jeg bevægede mit ansigt tættere ned til hans.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg gjorde.
Jeg gjorde det bare automatisk.

Mine læber ramte hans.
Jeg kunne mærke han smilede lidt, så jeg kunne heller ikke lade vær med at smile.

Døren blev åbnet, og ind kom Noah, Malik, Marcus ind.
Pinligt.
De begyndte bare alle 3 at grine.

"Skrid" sagde Martinus, og kastede en pude efter dem.
De gik hurtigt ud igen.
Man kunne godt høre, at de flækkede af grin ude på den anden side af døren.

Martinus og jeg kiggede på hinanden, og begyndte også at grine.

---

Vi var nu begyndt på at se en film, men den var vildt kedelig.
Der blev banket på døren ligeså stille og Marcus' hoved stak ind.

"Hvad så?" spurgte Martinus til Marcus.
"Vil i med over til Magnus" spurgte Marcus.
Martinus nikkede, og det samme gjorde jeg.

"Kommer Ma" mere noget jeg ikke at sige, før Marcus svarede.

"Ja Marie kommer" jeg begyndte at grine fordi han jo allerede vidste, hvad jeg ville spørger om.
Vi gik ned og tog sko på.

Magnus boede ikke så langt væk.
Vi bankede på hans dør.
Jeg tror Marie allerede var kommet.

Han kom ud, og lukkede os ind sammen med Marie.

Bare lige hvis i var i tvivl, så var Malik og Noah med mig, Marcus og Martinus fordi at Marcus jo var sammen med dem.

Vi gik op på hans værelse.
Jeg satte mig i en stol Magnus havde, og Marcus satte sig på gulvet op af sengen, og de andre sad i sengen.

Vi snakkede bare om det der skete idag med Katrine.
Det var ikke så fedt, for jeg kunne virkelig godt lidt den trøje...

Klokken blev mange, så vi andre skulle til at hjem.
Vi gik ned og tog sko på, men ikke jakke for det havde vi ikke med her over, selvom det var begyndt at blive lidt koldt.

-------------------

"Jeg er hjemme" råbte jeg da jeg gik ind af døren.

"Okay" råbte min mor tilbage inde fra køkkenet af.
Jeg gik ind til hende.

"Far er ikke hjemme" sagde hun og begyndte at lave mad.
"Når hvad laver han?" spurgte jeg.
Hun trak bare på skulderne.

Det virkede som om hun var sur, men var ikke helt sikker.
Jeg har i hvert fald ikke gjort noget.
Jeg gik op på mit værelse, og så noget Netflix.

"Der er mad nu!!" råbte min mor nede fra trappen af.
Jeg slukkede min computer og gik ned.

Der var helt stille imens vi spiste. Hun virkede helt vildt mærkelig.

"Er der noget galt?" spurgte jeg usikker.
"Næh" svarede hun kort og hurtigt.
"Når" sagde jeg ligesom at jeg godt vidste hun løj.

"Når skal du ikke op på dit værelse?" spurgte hun koldt.
Jeg sagde ikke noget, men gik.

Jeg ved seriøst ikke hvad der er galt med min mor.
Hun plejer aldrig at være sådan.

---------------------------------------------------------