Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

41 #Hjem igen

Martinus synsvinkel

Vi sad nu i flyet på vej hen til Norge.
Camilla havde ikke sagt helt vildt meget siden igår.

Jeg er bange for, der er noget galt.
Måske var det hende, der pigen hun stod og snakkede med igår.
Jeg skal nok til at spørger hende.

-------

Vi var lige kommet til Norge, og skulle til at køre hjem fra lufthavnen.

Camilla sad ved vinduet, og jeg sad i midten.
Marcus sad også ved siden af mig på den anden side.

"Camilla?" sagde jeg stille.
"Mhhh" svarede hun, imens hun kiggede ud af vinduet.
"Hvorfor siger du ikke noget?" spurgte jeg.

Hun kiggede på mig.
"Hvad mener du?" spurgte hun.
"Altså du snakker ikke så meget" svarede jeg og prøvede at få øjenkontakt med hende.

Hun trak på skulderne.
"Hvad sagde hende der pigen, du snakkede med igår?" spurgte jeg.
"Øhh hun sagde bare, at vi ikke passede sammen, og at jeg var for grim til dig eller sådan noget" svarede Camilla som om, at det ikke betyder noget.

Jeg kiggede trist på hende.
"Jeg syntes ikke du er for grim til mig. Jeg syntes faktisk at jeg er for grim til dig... Og jeg syntes også, at vi passer sammen" sagde jeg.

Hum begyndte at smile.
"Men jeg troede bare ikke, de kunne finde på at bare gå hen til mig og sige sådan noget" sagde hun forvirret.

Camillas synsvinkel

Martinus har lige sagt, at han syntes vi passer godt sammen.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile.
"Men jeg troede bare ikke, de kunne finde på at bare gå hen til mig og sige sådan noget" sagde jeg forvirret.
Martinus tog min hånd.

"Jeg kan godt sige til dem, at de skal lade vær med at hate og sådan noget?" sagde han.
Jeg nikkede stille tilbage.
Jeg flettede mine fingrer ind i hans, og lagde mit hoved på hans skulder.

"Vi er hjemme" sagde Martinus med et kamera i hovedet på mig.

Jeg tror vidst nok, de lavede en vlog eller sådan noget.

Jeg fjernede mit hoved fra hans skulder, og gik ud af bilen.

"Farvel" sagde jeg.
Martinus kom over og krammede mig.
Han vente hovedet om, og kyssede mig på halsen.
Jeg sagde også hurtigt farvel, til de andre og gik hjem.

"Jeg er hjemme" råbte jeg.
Der kom intet svar.
Jeg sukkede, og stillede mine ting på gulvet.
Der var nok ikke nogen hjemme.
Det er bare helt vildt fedt at komme hjem til. Mærk ironien!

Jeg fandt min mobil op og ringede til min mor.
Bib Bib Bib.
"Hej" sagde hun.
"Hey hvor er i henne" spurgte jeg.
Hun sagde at de var ude og handle.
Jeg gik bare direkte i seng.

"Du skal altså op nu" sagde min mor, imens hun skubbede til mig.

Jeg åbnede øjnene og så klokken var 07:30.
"FUCK!!" råbte jeg, og skyndte mig op af sengen, og fandt noget tøj.

Jeg skyndte mig ned og tage sko på og løbe ud af døren.

Jeg kom over til skolen, da klokken havde lige ringet.

Jeg nåede til min klasse.
Døren var lige blevet lukket af læren.
Jeg brasede bare ind.
Alle kiggede på mig.

Jeg gik stille ned til min plads.
Martinus sendte mig et spørgerne blik.

Jeg gav ham bare et blik, der sagde at jeg forklarede senere.
Jeg kiggede over på Marie, der så helt smadret ud.
Jeg blev helt ked af det.

Klokken ringede, så jeg gik over til Marie.
Hun kiggede på mig, og gav mig et kram.

Jeg kunne se Noah stirrede på os.
Jeg rullede bare øjne og gik ud af klassen med Marie.

Vi snakkede om hvordan hun fandt ud af det.
Hun fandt ud af det, fordi at Katrine "Kom til" at sige det til Marie.
Noah er bare så klam!

Vi gik ind i klassen igen.
Marie og jeg gik over til de andre.
Noah var helt stille.

Martinus synsvinkel

Der var meget akavet stilhed.
Der var ingen der sagde noget.
"Skal vi ikke lave noget?" spurgte jeg akavet.
"Jo" svarede Camilla hurtigt.
"Lad os gå udenfor" Sagde Magnus.
Vi gik udenfor.

Camillas  synsvinkel

Klokken ringede, og vi gik ind igen.
Vi skulle lave en fremlæggelse.
Jeg kom sammen med Oliver, Marie og Noah.
Jeg håber det kommer til at gå godt, men jeg tror ikke.

Vi fik ud på gangen.
Vi skulle fremlægge om regnskoven.
"Okay skal vi til at komme igang" spurgte jeg, efter lidt stilhed ved bordet.
De nikkede.

Klokken ringede, og vi fik ikke lavet noget, fordi at Marie og Noah ikke kunne blive enige, så mig og Oliver skal lave det i frikvarteret.

Oliver og jeg arbejder også godt sammen så det er fint nok.

Vi sad bare og lavede vores fremlæggelse, indtil de andre kom.

"Hey Camilla skal du ikke med udenfor" spurgte Marcus.
"Øhh nej mig og Oliver skal lave den her fremlæggelse færdig" svarede jeg.
"Skal mig og Marie hjælpe" spurgte Noah nu når de også var med i gruppen.

"Nej det fint" skyndte Oliver sig at sige.
Jeg så Martinus' jaloux øjne.

Da de var gået, mærkede jeg Olivers hånd på mit lår.
Jeg følte mig helt utilpas med det.

---------------------------------------------------------