Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

51 #Grædefærdig

Jeg løb ned og tog sko og jakke på.
Hvordan kunne jeg overhoved overveje at flytte væk herfra.

Jeg løb over til Martinus, og bankede på.
Marcus åbnede.
"Det er nok ikke så godt lige nu" sagde han.
"Hvorfor ikke det?" spurgte jeg forvirret.
"Øhh" svarede han bare, og kiggede ned på gulvet.

Jeg sukkede, og gik forbi ham.
Jeg løb op af trapperne, med sko og jakke på.
Jeg åbnede døren.

"Martinus jeg vil ikke flytte" Nåede jeg lige at sige, inden jeg så at han sad på sengen, og kyssede med Marie.
Jeg var helt i chok.

Jeg stod bare der med åben mund, og kiggede på dem.
De kiggede også på mig helt chokket.

"Camilla øhh" sagde Martinus og rejste sig.
Jeg kunne slet ikke gøre noget.
Jeg tror mit hjerte gik i tusind stykker.

Martinus gik hen mod mig, men jeg vendte mig om og løb.

"Camilla vent" råbte Martinus efter mig, men jeg løb bare videre.

Jeg løb ud af døren og over vejen.
Tårene rendte ned af mine kinder.
Jeg vil bare gerne, så langt væk som overhoved muligt lige nu.

Jeg gik ind af døren, og direkte op på mit værelse.
Jeg smed mig i sengen, og græd.

Efter nok en time, var jeg helt grædefærdig.

Martinus synsvinkel

Camilla er lige løbet, fordi hun så mig og Marie kysse.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg laver.
Jeg kan jo overhovedet ikke lide Marie.
Jeg var bare rigtig ked af det.

Camilla sagde også, hun ville blive her lige der hun kom ind, men det tvivler jeg på hun vil nu.

"Marie du skal nok gå nu" sagde jeg.
Hun blev bare siddende.
"Marie!!" sagde jeg surt.
"Slap af" svarede hun, da hun gik forbi mig.
Hun gik ud af døren.

Jeg lagde mig i sengen, med hovedet ned i puden.
Tårene begyndte at løbe stille ned af mine kinder.

Jeg græder aldrig, men det var så svært at holde tilbage.
Jeg prøvede virkelig.

Hun skal sikkert flytte nu, og jeg kommer nok aldrig til at se hende igen.
Jeg er fandme også så dum.
Jeg fortjener hende heller ikke.

Efter nok en time besluttede jeg mig for at skrive til hende.

Camillas synsvinkel

Jeg fik lige pludselig en besked fra Martinus.

Martinus: Du må virkelig undskylde. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gang i.
Jeg var bare virkelig ked af det over du måske skulle flytte, men jeg ved godt det ikke er en undskyldning❤️❤️
[Jeg elsker dig❤️❤️❤️]

Jeg begyndte at græde endnu mere.
Jeg tror aldrig, jeg har grædt så meget før.

Efter lidt tid havde jeg, grædt mig selv i søvn.

"Du skal altså op nu" sagde min mor til mig, og skubbede mig lidt.
"Jamen behøver jeg at tage i skole?" spurgte jeg.
"Ej du kan jo ikke bare blive hjemme" svarede hun.
Jeg sukkede og rejste mig op.

"Jamen jeg skal jo pakke" sagde jeg.
"Når så du vælger at tage med til Oslo?" spurgte hun trist.
Jeg nikkede.

"Når jamen så bliv hjemme og pak" svarede hun, og gik.
Godt så behøver jeg ikke at møde Marie og Martinus.

Jeg skrev hurtigt til Noah, Malik, Marcus og Magnus.

Martinus synsvinkel

Jeg var lige kommet over i skolen med Marcus.
Vi stod og snakkede sammen med de andre.

Lige pludselig fik alle en besked på deres mobil undtagen mig og Marie.
De andre kiggede på deres mobil.

Jeg kiggede over Marcus' skulder, og så det var Camilla, der har skrevet.

Der stod, at hun tager afsted i morgen til Oslo.
Jeg fik helt tårer i øjenkrogen.

"Er du okay?" spurgte Magnus, som kiggede på mig.

Jeg kiggede op på Magnus.
Alle havde rettet sit blik mod mig.
Jeg nikkede, og gik stille ind i klassen.
De andre kiggede forvirret på mig undtagen Marie.
Hun vidste jo godt, hvad der var galt.

Klokken ringede, og vi havde matematik.
Jeg følte overhovedet ikke med.

Camillas synsvinkel

Jeg blev færdig med at pakke fa klokken var 16:23.
Jeg fik en besked fra Noah.

Noah: Hey må vi komme hjem til dig?

Camilla: Kommer an på hvem.

Naoh: Mig, Malik, Magnus, Marcus, Martinus og Marie.

Camilla: Naaarrhh tror ikke det er så godt.

Noah: Hvorfor ik? Vi skal jo sige ordentligt farvel.

Camilla: Okay, men du behøver ikke at tage Marie og Martinus med...

Noah: Når okay. Hvorfor?

Camilla: Forklarer når i er her.

Noah: Okay.

Jeg håber virkelig, at Marie og Martinus ikke kommer med.

---------------------------------------------------------