Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

42 #Slap af Martinus!!!

Klokkem ringede, så vi gik ind til time.

Vi skulle til at fremlægge.
Det gik egentlig fint nok.
Oliver og jeg grinte nogen gange, hvis vi havde skrevet noget der ikke gav mening.

Vi havde lige fået fri fra skole.
"Hey kan du være sammen idag?" kom Martinus, hen og spurgte mig om.
Jeg nikkede og vi gik hjem til ham.

Martinus synsvinkel

Vi sad oppe på mit værelse.
"Hvad sker der med dig og Oliver?" spurgte jeg.
"Ikke noget" svarede Camilla forvirret.
"Når det ligner det ikke" sagde jeg meget stille, men ikke stille nok til at Camilla ikke kunne høre det.

"Martinus vi lavede bare en fremlæggelse" svarede hun list irreteret.
"Ja i havde det da meget sjovt" sagde jeg.
"Slap nu af Martinus!!" svarede hun lidt højere.
"Næh" sagde jeg flappet.

Hun rullede øjne af mig.
"Kan du ikke bare indrømme du godt kan lide ham?" spurgte jeg lidt mere stille.

"Nej for jeg kan jo ikke lide ham!!!" halv råbt hun.
"Som om" svarede jeg.
"Jeg går sku da ikke og kysser med ham og alt muligt" sagde hun.
Jeg vidste godt hun hentydet til mig og Ebba.

"Har jeg ikke sagt undskyld?" spurgte jeg irreteret.
"For hvad? Du kan gøre hvad du vil!!" sagde hun og gik.

Jeg sad bare i stilhed, og tænkte lidt.
Hvad har jeg lige gjort.
De lavede jo bare en fremlæggelse som almindelige venner.

Hun havde egentlig ret. Jeg kan jo godt gøre hvad jeg vil.
Vi er jo ikke kærester.

Jeg lå i min seng, og tænkte på Camilla.
Hun er sikkert pisse sur på mig.
Overfor skal jeg også altid skabe problemer mellem os???
Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle gøre.
Jeg prøvede bare at skrive til hende.

Martinus: Undskyld.....❤️

Camilla: ...

Martinus: Kan vi ikke lige tale sammen? ❤️

Camilla: Kan ikke lige nu. Har travlt.

Martinus: Imorgen så?

Camilla: Ja ja

Camillas synsvinkel

Jeg havde ikke travlt. Jeg orkede bare ikke at snakke med ham lige nu.

Det er som om at siden han har kysset med Ebba, er der et eller andet imellem os der ikke er godt.

Det er som om, vi ikke kan stole på hinanden ordenligt mere.
Men altså vi er bare venner, så jeg kan gøre hvad jeg vil, og han kan gøre hvad han vil.

Jeg kan jo godt lide ham og jeg ville også få det dårligt, hvis han lavede et eller andet med en anden pige, men jeg må jo bare tage det som det kommer.

Min alarm ringede.
Jeg er virkelig smadret.
Jeg kunne ikke sove igår, fordi at jeg blev ved med at tænke på Martinus.
Det er så irreterene!

Det er irriterende, at han skal betyde så meget.
Men han stoler jo ikke engang på mig.

Efter lidt tid tog jeg mig sammen, til at gå op og finde noget tøj.

Jeg gjorde ikke rigtig noget ud af mig selv idag.
Jeg ser også remlig færdig ud.

Jeg gik ned og spiste morgenmad, og gik i skole.
Heldigvis mødte jeg ikke Martinus på vej til skole.

Jeg kom ind i klassen, og satte mig på min plads.

De andre kom hen til mig, men Marcus og Martinus var ikke kommet endnu.

"Hva så?" spurgte Marie.
"Ja ikke så meget" svarede jeg.
"Er du sikker" spurgte Malik.

Jeg skulle lige til at svare, men så kom Marcus og Martinus ind af døren.
Martinus så ligeså smadret ud som mig.

Timen gik igang, lige efter at Marcus og Martinus kom ind.

Vi skulle bare læse hele timen, fordi at vores lærer siger at vi ikke læser nok.

Marie kom hen til mig, og spurgte om jeg ville med ud.
Jeg nikkede og vi gik ud.
Kort tid efter kom de andre, og spurgte om de måtte sidde her.
Vi nikkede bare.

Vi læste bare i stilhed.
Jeg kunne ikke lade vær med at kigge på Martinus, og Martinus kunne ikke lade vær med at kigge på mig.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne lade vær med at kigge på ham, men det var i hvert fald irreterende.

Klokken ringede til frikvarter, så vi gik ned i klassen med vores bøger.

"Skal vi gå ud og snakke eller?" var der en der spurgte usikkert.
Jeg vendte mig om, og så det var Martinus.
Jeg nikkede.
Vi gik hurtigt udenfor klassen.

---------------------------------------------------------