Min alarm ringede.
Jeg tog min mobil, og slukkede den.
Klokken var 06:30, men jeg lagde med min mobil indtil klokken 06:45.Jeg rejste mig op, og tog noget tøj på.
Jeg gjorde mig klar, og gik nedenunder.
Der var ingen.
Jeg så, der lå et papir på køkkenbordet.Der stod at min mor var på arbejde, og Mikael var i Tyskland.
Hvad laver han lige i Tyskland?
De kunne da godt, havde sagt det til mig.Jeg pakkede hurtigt idrætstøj for det er jo Fredag, og der har vi jo idræt.
------
Jeg var nu kommet over i skolen.
Alle var kommet undtagen mig."Hey" sagde jeg, og gik over til de andre.
Martinus vendte sig om, da han sad med ryggen til mig."Hej" svarede han, og smilede til mig.
Jeg smilede hurtigt igen.
"Hvorfor bliver i egentlig ikke bare kærester?" spurgte Magnus helt seriøst.Martinus trak på skulderne.
Jeg gjorde ingenting.
Jeg kom til at tænke på noget.
Kan Marie godt lide Martinus?
Hun har jo overhovedet ikke sagt noget eller sådan noget.Klokken ringede, så jeg satte mig over på min plads.
Vi skulle have Norsk.
Læren stod bare og forklarede noget oppe på tavlen.
Vi fik frikvarter.
Jeg tog min mobil, og gik hen til de andre.Jeg stod bare, og snakkede med dem ind til der var en, der prikkede mig på skulderen.
Jeg vendte mig rundt, og så det var Laura.
"Må jeg ikke lige snakke med dig?" spurgte hun.
Jeg kiggede hurtigt på de andre, og de kiggede også bare på mig.
Jeg nikkede, og gik med."Når hvad ville du tale om?" spurgte jeg, da vi var kommet ud på gangen.
"Hvorfor er dig og Marie egentlig aldrig sammen mere?" spurgte hun.
"Hvorfor spørger du om det?" spurgte jeg forvirret.
Hun trak på skulderne."Mig og de andre piger undrede os bare lidt over det" svarede Laura.
"Det må du spørger Marie om" sagde jeg, og gik ind i klassen igen."Hvad ville hun snakke med dig om?" spurgte Martinus.
Jeg kiggede hurtigt over på Marie, som også kiggede på mig.
Jeg trak på skulderne, og kiggede på min mobil.
Jeg kunne godt fornemme, de andre kiggede mærkeligt på mig, men jeg ignorerede det bare.-----
Alle de andre og jeg var nu på vej til idræt.
Jeg gik ind i omklædningsrummet med alle de andre piger."Camilla?" sagde en af pigerne.
"Jaaaa" svarede jeg.
"Er du egentlig flyttet her hen eller hvad?" spurgte hun.
"Jeg tror jeg er flyttet her hen, men jeg skal nok snart tilbage til Oslo og sige farvel til alle mine venner der henne" svarede jeg.De andre nikkede bare.
Jeg begyndte at tage mit idrætstøj på, og det samme gjorde de andre.Laura, 2 andre piger og mig gik ind i hallen, da de andre piger allerede var gået.
"Kan i ikke godt være lidt hurtigerer næste gang piger?" spurgte vores idrætslæren, da vi var de eneste, der ikke var kommet.
Det var vi også sidste gang, vi havde idræt.Vi nikkede, og satte os ned på gulvet til de andre.
Vi skulle løbe 5 omgange rundt om hallen.
Vi gik igang, og jeg løb bare sammen med de andre som jo er Martinus, Noah og alle dem der.
Marie løb også sammen med os.Da vi var færdige, satte vi os ned.
Jeg tog noget at drikke af min drikkedunk.
"Må jeg få noget" spurgte Martinus.
Jeg nikkede og gav ham den.
Han tog noget at drikke."Tak" sagde han, og gav mig den tilbage.
"Så lidt" svarede jeg, og tog imod den.
Vi sad bare, og ventede på at alle andre var færdige med at løbe.Martinus synsvinkel
Mig og de andre sad bare, og ventede på at de sidste løb færdig.
Jeg rykkede lidt tættere på Camilla."Hvad ville Laura egentlig gerne snakke med dig om?" spurgte jeg lidt stille til Camilla, imens de andre bare snakkede.
"Hun spurgte bare om hvorfor mig og Marie ikke er så tit sammen mere" svarede hun, imens hun kiggede på mig.
Jeg sagde ikke noget."Fuck jeg er træt" sagde Camilla, og lagde sig med.
"Same" svarede jeg, og lagde mig ned ved siden af hende.
Vi kiggede op i lamperne."Ej jeg for det helt dårligt af at kigge der op" sagde Camilla, og kiggede på mig.
Jeg kiggede også på hende.---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...