16 #sjovt!!

872 21 1
                                    

Jeg havde fundet en ekstra dyne og pude til Martinus.
Vi havde lagt os i seng, og skulle til at sove.
"Det har faktisk været rigtig hyggeligt idag" sagde jeg.
"Ja meget" svarede jeg.

Jeg var næsten faldet i søvn, men så mærkede jeg en arm sno rundt om mig.

Jeg vågnede og så, Martinus havde taget sine bukser og trøje af. Han lå under min dyne, og hans lå bare over hvor han skulle havde ligget.

Jeg rejste mig op, og tog noget tøj på.

Der jeg kom tilbage, sov Martinus stadig væk

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Der jeg kom tilbage, sov Martinus stadig væk.
Han ser så sød ud når han sover, men altså hvornår gør han ikke lige det?

Jeg lå bare på maven og støttede mine arme på sengen, og var på min mobil.
Lige pludselig kunne jeg mærke Martinus kiggede over min skulder, og på min mobil.

"Godmorgen" sagde jeg.
"Godmorgen. Hvad er klokken?" spurgte han mig, og smed sig opgivende i sengen.

"10:28" svarede jeg.
Han satte sig op og tog sin hoodie på, og hans hvide bukser.

Vi gik ned og tog noget morgenmad.
Imens vi sad og spiste, sad Martinus bare og fortalte sygt dårlige jokes.
Jeg kunne jo ikke lade vær med at grine af ham, fordi han selv troede han var så sjov.

Vi var blevet færdig med at spise, og gik op på mit værelse.

"Vil du ikke med hjem til mig?" sprugte Martinus og kiggede på mig.
"Jo det kan jeg da godt" svarede jeg og gik ud af mit værelse.
"Godt, jeg skal også lige have skiftet tøj" sagde han.

Vi gik hjem til Martinus, og op på hans værelse.
Han gik hen til sit skab og fandt noget tøj.
Han tog nogle sorte bukser, lange Adidas strømper og en hvid off white hoodie.
Martinus gik ud af værelset.

Han kom tilbage, med sit andet tøj på.
Han smed sig i sengen, ved siden af mig.

Vi sad op af væggen, i Martinus' seng.
Jeg fik lige pludselig en besked fra min vindende, fra Oslo af.
(Hun hedder Alberte)

Alberte: Hej❤️

Camilla: Hej❤️

Alberte: Savner dig mega meget!!❤️

Camilla: Savner også sig helt vildt meget!!❤️

Alberte: Vi skal altså være sammen en dag❤️

Camilla: Ja. Jeg kan spørger min mor om jeg må komme hen til dig på et tidspunkt? ❤️

Alberte: Ja så kan du jo også se klassen igen❤️

Camilla: Ja❤️❤️

"Hvem er Alberte?" spurgte Martinus.
Jeg fik et lille chok.
"Hallo!" sagde jeg og skubbede blidt til ham.
"Hvad?" spurgte han bare og grinte lidt.
"Du skal da ikke følge med i hvem jeg skriver med" sagde jeg som om det var indlysende.
"Ej undskyld kan bare ikke lade vær" svarende han og kiggede mig lige i øjnene.

Martinus lænede sig hen til mig og skulle lige til at kysse mig, men der var en der bankede hurtigt på døren 2 gange og kom brasende ind.

Vi fjernede os hurtigt for hinanden.
"Ej mor gå lige ud!" sagde Martinus.
"Hov undskyld, men jeg skulle bare lige sige at vi kører lige ud og handler" svarede hun.
"Okay" Sagde Martinus.

Hans mor blev bare ved, med at stå i døren og smile til mig.
"Mor gå nu ud!" sagde Martinus efter cirka 30 sekunder.
Hun gik ud, og lukkede døren efter sig.
Jeg skrev til min mor.

Camilla: Mor?

Der gik lidt tid, før hun svarede.

Mor: Ja?

Camilla: Mig og Alberte vil gerne være sammen på et tidspunkt.

Mor: Okay. Over hos hende?

Camilla: Ja for så kan jeg også være sammen med nogen af de andre fra klassen

Mor: Okay kan vi ikke lige se til det når for og jeg kommer hjem?

Camilla: Jo.

"Hvem skal du ellers være sammen med end Alberte?" spurgte Martinus.
Jeg kiggede over på ham, som bare kiggede på min mobil.

"Nu stopper du altså" sagde jeg og skubbede ham ned på gulvet, imens jeg grinte.

Han kom hoppende op i sengen, og tog fat i mine angler og trækkede i dem, så jeg lagde ned.
Vi sad jo op før.

Han satte sig på mig, med et ben på vær side af mig.
Han begyndte at kilde mig.
"Hallo stop!!" sagde jeg imens jeg grinte.
"Næh" svarede han bare.

Jeg prøvede at komme fri, men det hjalp jo overhoved ikke.
Døren blev lige pludselig åbnet.
"Hallo i larmer!!!" kom Marcus ind og sagde til os.

Martinus skyndte sig at hoppe af mig, men da han hoppede af mig faldt han ned på gulvet, fordi han kom til at hoppe ud over hans seng.

Mig og Marcus begyndte bare at grine meget af ham.
"Av" kom der nede fra gulvet af.
Jeg stak hovedet ud over kanten, og kiggede på ham.

"Er du okay?" spurgte jeg imens jeg grinte af ham.
"Ja" Svarede han og grinte lidt af sig selv.
Han rejste sig op.

---------------------------------------------------------

Lidt længere Kapitel:))

Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET] Where stories live. Discover now