Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

62 #Chokket;)

Martinus synsvinkel

Vi gik igang med det der løb.
Mig og Camilla fik et papir, hvor der stod hvor mange poster, der er og hvor de er henne.
Fx så står der 'Post 1 biblioteket' Eller sådan noget.

Vi havde gået rundt i et stykke tid nu, og Camilla og jeg var kommet til post 5.

"Hvor er den henne?" spurgte jeg Camilla, da det var hende, der holde papiret.

"Øhh ved Fysik-Kemi lokalet" svarede hun.
Jeg sukkede.
Det har helt nede i den anden ende af skolen.

"Fuck jeg glæder mig til at komme hjem" sagde jeg træt.
"Arrhh det ved jeg nu ikke helt om jeg gør" svarede Camilla.
Jeg kiggede mærkeligt på hende.

"Hvorfor?" spurgte jeg.
"Jeg skal ud og spise med min mor, og en eller anden der hedder Mikael" sagde hun irreteret.

"Hvem er Mikael?" spurgte jeg med et lille grin.
"Ved ik. Jeg tror min mor og ham er kærester eller sådan noget" svarede
Camilla.

---

Der var nu kun en halv time til vi havde fri.

"Hvor er den næste post?" spurgte jeg?
"Ved indgangen" svarede hun.
Jeg nikkede, og vi gik hen mod indgangen.

------

Vi havde lige fået fri, og skulle til at hjem.

Camilla Synsvinkel

Mig, Marcus og Martinus var på vej hjem.

"Hvordan går det med dig og Marie?" spurgte Marcus pludselig.
Jeg trak på skulderne, og var helt stille.

"Marie syntes i hvert fald, at det ikke er remligt at du har tilgivet Martinus, men ikke hende" sagde Marcus så.

Jeg kiggede hurtigt på Martinus, og han kiggede hurtigt på mig.
Det blev med det samme akavet mellem os.

"Jamen Martinus sagde jo også undskyld, og skrev det og Marie, ja hun gjorde ingenting" svarede jeg.
Marcus trak bare på skulderne.

Jeg var nu kommet hjem, og alle mine ting var kommet fra mit gamle værelse fra Oslo.
Jeg fik en snap fra Martinus.

Camilla: Skal til at flytte alle mine ting på plads😒

Martinus: Skal jeg kommer og hjælpe? ❤️😘😏

Camilla: Ja ja😂😂😘❤️

Der gik ikke lang tid før, det ringede på.
Jeg gik ned og åbnede.
Martinus kom ind, og Mikael kom ud til os.

"Hej" sagde Martinus til Mikael.
"Hej med dig" svarede Mikael til Martinus.

"Når kom" sagde jeg, og tog Martinus' hånd, og trak ham med op ovenpå.
Alle mine ting stod op af min store væg.

"Når hvor skal dine ting så stå?" spurgte Martinus, og kiggede rundt på mit værelse.
Jeg svarede ham bare hurtigt.

Efter et stykke tid, var vi endelig færdige.
Vi lagde os hen i min seng.

"Hvornår skal du egentlig ud og spise med dine forældre?" wpurgte Martinus.
"Mikael er ikke min far!!" svarede jeg.
"Nårrhh ja ups" sagde han undskyldende.

"Når, men jeg tror klokken 17:30 eller der omkring" svarede jeg.
Han nikkede.
Klokken var 16:23 lige nu.

"Er du egentlig ikke ret ked af at dine forældre er skilt?" spurgte Martinus.
Jeg trak på skulderne.

"Men du jo ikke så klog såhh du forstår det sikkert ikke" sagde jeg for sjov med et lille grin.

Der gik ikke mere end 3 sekunder, før Martinus lagde mig ned, og satte sig på mig med et ben på vær side, og begyndte at kilde mig.

"Nej stop" sagde jeg imellem alle mine grin.
"Ahahaha nej" sagde han med det sødeste smil.

Han stoppede med at kilde mig.
"Endelig" sagde jeg.
Han bevægede sit ansigt længere ned mod mit.
Til sidst ramte hans læber mine.

Han begyndte at kysse mig ned langs halsen, men det blev hurtigt afbrudt af nogen, der bankede på.

"Vent lige lidt" sagde jeg.
Martinus hoppede af mig, og lagde sig ned ved siden af mig.

"Kom ind" sagde jeg.
Mikael kom ind af døren.
Han sagde ikke noget, men stod bare i dørkarmen og kiggede på Martinus og jeg.

Jeg tror godt, han kan fornemme at vi lavede noget.

"Hvad vil du!?" spurgte jeg efter lidt tid.
"Når ja øhh jeg skulle bare sige, at vi kører om en halv time" sagde Mikael.
"Okay" svarede jeg.

Mikael blev bare ved med at stå i dørkarmen og kigge på os.
"Var der mere" spurgte jeg, og hentydet til at han stadig stod der.

"Øhh nej" svarede han, og skyndte sig at lukke døren og gå ned.

Martinus og jeg begyndte bare at grine, da han gik.
Hvad var der lige galt med ham.
Det virkede som om, han var helt chokket eller sådan noget.

"Når jeg skal nok også til at hjem" sagde Martinus, og rejste sig fra sengen.
Jeg nikkede, og gik efter ham.

"Farvel" sagde han, da han havde taget sko og jakke på.
"Farvel" svarede jeg, og krammede ham.

Han kyssede mig på kinden, og gik ud af døren.
Min mor kom ud til mig.

"Når Camilla har du fået en kæreste?" spurgte hun med et kæmpe smil på læben.
"Nej!" svarede jeg, og skyndte mig op på mit værelse.

---------------------------------------------------------