Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

29 #Mandag

Det var blevet frikvarter, og jeg var sygt træt.

"Hvorfor er du så træt" kom de andre hen og spurgte mig.
"Kunne ikke sove igår" svarede jeg træt.
De grinede bare, lidt forskudt.

Vi havde siddet i et stykke tid, indtil Malik spurgte om vi ikke ville med ud, og sidde udenfor på en bænk.

"Ejjj det orker jeg ikke" sagde jeg og lagde mit hoved, ned til mit bord.
"Kom nu" sagde Martinus til mig.

Jeg blev bare liggende.
Jeg kunne mærke nogen tog fat i mig.
Det var Martinus, der løftede mig i
brudestilling. Jeg sagde ikke noget, bare grinte af ham.

Da vi kom ud til en bænk, udenfor satte Martinus mig ned.

"Tak" sagde jeg og satte mig ned.
"Så lidt" svarede han og satte sig ned, ved siden af mig.

Vi snakkede bare indtil klokken ringede.

Vi kom ind og skulle have Fysik-Kemi.
Vi måtte godt gå ud på gangen.
Mig og de andre (De andre er Magnus, Noah, Malik, Marcus, Martinus og Marie) gik ud på gangen, og ind i et lille rum der er på skolen.
Vi satte os rundt om det Firkantet bord.

Jeg kunne slet ikke orke, at lave noget ligenu.

Jeg sad bare og kiggede ud i luften, og ikke tænkte på noget, imens de andre snakkede.

"Hallo" blev der råbt til mig.
Jeg kiggede forvirret rundt.
"Hvad?" spurgte jeg.
"Er der noget galt eller hvad?" spurgte Noah.
"Nej, jeg er bare træt" svarede jeg og og kiggede ned på dem papirer, vi skulle lave.

Jeg lavede hurtig de 5 første opgaver.
"Heyyy vent lige på hos" råbte Magnus til mig.
Jeg kiggede på ham og skubbede mine papirer hen mod ham, så han kunne se svarende, og dem der sad ved siden af Magnus, kiggede på hvad de skrev, og sådan fortsatte det op til mig.

Vi skulle have det i to timer, og vi havde nu arbejdet i en time.
Vi blev færdige, og gik ned mod klassen.

Vi havde været inde i klassen, og fik nogen flere opgave vi skulle lave.

Katrine og hendes gruppe kom gående hen imod os. Sikkert fordi de også var færdige, og skulle give den til læren.
Hun gik forbi mig, og gik lige ind i min skulder. Jeg kiggede tilbage på hende, og rullede bare øjne og gik igen.

Martinus kom tættere på mig.
"Er der noget galt?" spurgte han som jeg nok er blevet spurgt om, tusind gange idag.

"Nej overhoved ikke" svarede jeg meget tydeligt.
"Godt" sagde han, og lagde armen rundt om mig.

Vi var igang med at arbejde.. eller noget. Vi snakkede mest.
Vi snakkede om alt muligt ligegyldigt.

"I skal komme ned i klassen" kom der en en og sagde til os. Vi nikkede alle sammen, og gik ned i klassen.
Vi skulle bare gennemgå alle opgaverne.

Når læren spurgte en fra vores gruppe af hvad svaret var, var det hele forkert.
Mig og de andre var ved at flække af grin, hele tiden.

"Nu stopper i!!" sagde Helle, som vores lære hedder.

Jeg kunne bare ikke, lade vær med at grine. Jeg prøvede virkelig at holde det inde.
"Camilla!!" sagde hun strengt.
"Ej undskyld, men jeg kan virkelig ikke gøre for det" svarede jeg og grinte.
"Ud!" sagde hun.

Jeg gik hen mod døren. Inden jeg gik ud, kiggede jeg lige hurtigt ud over klassen, og så at alle de andre fra min gruppe, også var ved at flække af grin. Jeg grinte lidt af dem, og gik ud.

---

Vi har lige fået fri, og jeg var på vej hjem til Marcus og Martinus sammen med dem.

"Vi er hjemme" råbte Marcus, da vi kommer ind af døren.

Vi gik op på Marcus' værelse. Drengene spillede fifa, imens jeg bare sad med min mobil.

"Vil du prøve" spurgte Martinus lige pludselig.
"Nej nej nej" svarede jeg meget overbevisende.
"Jo kom nu" sagde Marcus.

Jeg sukkede og satte mig hen til dem.
"Her" sagde Martinus og gav mig kontrollere.
Jeg tog imod den, og fattede hat af hvad man skulle.

"Jeg ved jo ikke engang, hvordan man gør" sagde jeg opgivende.

Martinus var hurtig bag mig, så jeg sad mellem hans ben. Han satte hænderne på mine hænder, og vidste hvad man skulle bruge knapperne til.

Jeg fik helt kuldegysninger af hans hænder, på mine.
Jeg spillede sammen med Marcus imens jeg sad stadig imellem, Martinus' ben, men han lagde bare ned og kiggede på os.
Hvis i forstår.

Vi blev færdig og selvfølgelig vandt Marcus stort. Han lavede en sejersdans. Jeg tog en pude, og kastede den på ham.

Jeg kunne se at han skulle til at kaste den tilbage, så jeg løb ind på Martinus' værelse.
Der gik ikke lang tid, før Martinus kom.
Han lagde sig i sengen, ved siden af mig.
"Skal vi se en film, eller sådan noget?" spurgte han.
"Det kan vi da godt" svarede jeg.
Han satte hurtigt, en film på.

Vi havde nok set 10 minutter af filmen. Jeg havde mit hoved på Martinus' bryst.
Det var så svært at holde mig vågen. Til sidst gav jeg op, og faldt i søvn.

---------------------------------------------------------

😴😴