Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

14 #Pinligt

Vi var igang med at spise pizza.
Det var ret hyggeligt.
"Hvad laver Marcus egentlig?" spurgte jeg.
"Jeg tror han er samme med Magnus, Malik og Noah" sagde han og grinte lidt.

"Hvorfor griner du?" spurgte jeg og kunne ikke lade vær med at smile, af hans lille søde grin.

"Det bare fordi at de sagde alt muligt til mig, med at de ville udspionere dig og mig i frikvarteret idag" svarede Martinus.

Jeg kiggede rundt på alle vinduer.
Der var ingen, men det var stadig lidt skræmmende.
Vi havde spist færdig, og satte os ind i stuen.

Jeg satte mig først i sofaen og så kom Martinus.
Han satte sig okay tæt på mig.

Vi sad bare i stilhed, indtil jeg sagde at jeg lige skulle åbne et vindue, da det var lidt varmt.
Jeg gik hen og åbnede det.
Det var allerede blevet mørkt.
Jeg satte mig hen til Martinus igen.

Martinus og jeg snakkede bare om klassen indtil vi hørte en eller anden mærkelig lyd, uden for det vindue jeg havde åbnet.
"Hvad var det!" sagde jeg hurtigt og lidt bange.

"Rolig det var sikkert bare et dyr eller sådan noget" sagde Martinus og lagde en hånd på mit lår.

Det beroligede mig lidt.
Jeg glemte helt alt om denne lyd fra vinduet.
"Camilla?" sagde han lige pludselig.
"Martinus?" Sagde jeg, ligesom han sagde mit navn.
Han grinte bare lidt.

"Kan du egentlig godt lide nogen, fra klassen?" spurgte han.
"Det ved jeg ikke. Kan du?" spurgte jeg.

"Øhh" var det eneste der kom ud, af  hans mund.
Han lænede sit hoved, langsomt hen mod mit.

Jeg begyndte også at bevæge mit hoved tættere på hans.

Vi var nu så tæt på hinanden at der nok kun var en 1 centimet væk fra vores ansigter, og før jeg vidste af det kyssede vi.

Vi havde nok kysset i 10 sekunder, og skulle til at udvikle det, men vi blev afbrudt af nogen der flækkede af grin.
Martinus og jeg trak os hurtigt fra hinanden.

Vi kiggede hen mod vinduet, da det var der det kom fra.

Lige pludselig, stak fire hoveder op.
"Ej hvor pinligt" sagde jeg.
"Hva' så hygger i?" spurgte Marcus og grinte endnu mere.

Ja det var nemlig Magnus, Noah, Marcus og Malik.

"Ej helt ærligt drenge" sagde Martinus sukkende, og satte sig tilbage i sofaen.

"Hva lukker i os ind eller skal vi gå, så i kan snave i fred?" spurgte Magnus og kunne ikke lade vær med at grine.

Jeg kiggede på Martinus som også kiggede op mig.
Vi var vidst begge trætte af, at de var kommet.

"Jaja gå om til døren" sagde jeg og rejste mig op.
Jeg gik hen til døren og åbnede den.

Martinus stillede sig bag mig, og bukkede sig lidt ned, så hans hage var ved min skulder.

"Det var altså lidt pinlig det der" sagde han.
Jeg nikkede.
"Men jeg kunne lide det inden de afbrød det" sagde han med et kækt smil.

Jeg blev helt rød i hoved, men jeg må indrømme jeg også godt kunne lide det.
De andre kom hen til døren, og gik ind.

---------------------------------------------------------