Jeg lagde mig hen i sengen med et smil på læben.
Skal jeg så flytte hjem til min mor?Martinus synsvinkel
Jeg er lige gået ud fra Camillas værelse, og tog sko og jakke på.
Jeg kom ud i den kolde luft, og kunne ikke lade vær med at smile.
Jeg gik hen mod hotellet.
Jeg lavede et lille hop, fordi jeg var så glad.Jeg kiggede bagud, og så en gammel dame gå tur med sin hund, der kiggede mærkeligt på mig.
Pinligt..Men kunne ikke lade vær.
Jeg kunne løbe et helt maraton, på fuld spurgt lige nu.Jeg kom tilbage til hotellet.
"Hvorfor er du så glad?" spurgte Marcus, da jeg kom ind på mig og hans værelse.
Han smilede kækt til mig, men trak bare på skulderne.Han vidste godt, jeg skulle snakke med Camilla.
Jeg satte mig hen i sengen.
Jeg sad bare lidt, inden jeg sendte en snap til Camilla.Jeg håber virkelig, hun sender et hjerte tilbage.
Camilla åbnede den.
Hun sendte bare et hjerte tilbage.
Jeg fik et smil på læben.Camillas synsvinkel
Jeg lagde med min mobil og snappede med Martinus, indtil der var nogen, der bankede på min dør.
"Kom ind" sagde jeg.
Døren blev åbnet, og min far kom ind."Det er fordi at mig og din mor, har snakket om hvem du skal holde jul hos" sagde min far.
Det er november så det er jo snart jul.
"Okay" svarede jeg bare.
"Men vi vil også gerne høre hvad du vil?" sagde han.
"Altså kan vi ikke bare gøre det alle sammen sammen?" spurgte jeg.
Han nikkede."Hjemme hos mor?" spurgte jeg.
"Jeg kan prøve at snakke med hende om det" svarede han, og lukkede døren igen.Jeg håber lidt, at jeg kan komme hjem til min mor, for jeg savner hende jo.
Jeg savner også alle de andre, fra min gamle klasse.Min far kom tilbage lidt efter.
"Vi kan godt holde det hjemme i Trofors" sagde han.
Jeg begyndte hurtigt at smile."Men far?" spurgte jeg usikkert.
"Ja?" svarede han.
"Må jeg ikke godt være der et par dage?" spurgte jeg.
Han nikkede.
"Jo det kan du da godt" sagde han, og gik ud igen.Klokken blev mange, så jeg gik i seng.
"Godmorgen. Du skal op" sagde min far og ruskede i mig.
"Hvorfor det? Det er søndag!" sagde jeg irreteret."Du skal pakke" svarede han og rullede gardinerne væk fra vinduet.
"Pakke? Til hvad?" spurgte jeg forvirret, og rejste mig op.Martinus synsvinkel
Det er lørdag aften, og jeg har lige snappet med Camilla.
Det er træls, jeg allerede skulle til USA i morgen.Jeg sukkede og gik ud til Marcus, der var igang med at børste tænder.
"Tror du egentlig at Camilla flytter tilbage til Trofors?" spurgte jeg.
Marcus trak på skulderne."Det er også irreterende, at vi allerede skal afsted i morgen" mumlede jeg.
"Så tag hende med" sagde Marcus med et lille grin.
Jeg lyste helt op, og det lod Marcus godt mærke til."Det var altså bare for sjov" sagde Marcus seriøst.
Jeg slap bare min tandbørste jeg havde i hånden, og løb ind til min fars værelse."Far?" sagde jeg, da jeg var kommet ind på hans værelse.
Han kiggede på mig, og ventede til jeg sagde mere."Kan Camilla ikke god komme med til USA?" spurgte jeg.
Han trak lidt på det."Kom nu. Seriøst vi ser aldrig hinanden mere fordi hun er flyttet" sagde jeg meget bedende.
Min far tænkte lidt.
"Okay så, men du skal også kunne koncentrere dig så" svarede han.Jeg nikkede med et kæmpe smil, og gik ud.
Inden jeg gik ud af døren, sagde jeg at han bare lige kunne sige det til hendes far.Jeg kom smilende ind på værelset.
"Når skal hun så med, eller hvad?". spurgte Marcus.
Jeg nikkede, og han grinte lidt af mig.Camillas Synsvinkel
"Du skal til USA" svarede min far.
Jeg var bare stadig, mega forvirret.
"Øhh hvorfor skal jeg det?" spurgte jeg.
"Sammen med Marcus og Martinus, og bagefter tager du med hjem til din mor" sagde han.
Jeg blev virkelig glad."Jamen altså hvordan? Hvornår? Hvorfor?" spurgte jeg.
"Kjeld-Erik sagde til mig at Martinus gerne ville have dig med, og det er om en time, så du skal nok skynde dig lidt" forklarede han.Jeg begyndte at smile.
Ville Martinus gerne have mig med?---------------------------------------------------------
ŞİMDİ OKUDUĞUN
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
Hayran KurguDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...