Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

15 #Kan hun godt lide mig??

Vi var gået op på mit værelse, og selvfølgelig skulle vi lege s p eller k😒😒
Jeg gad egentlig ikke rigtig at være med, for jeg vidste at de bare ville have mig og Martinus til at gøre noget.

Ikke fordi jeg har noget imod det, men det er bare når de kigger.

"S P eller K Camilla? " spurgte Magnus jeg sagde bare s.
"Okay kan du, godt lide Martinus" Sagde han selvfølgelig, så dum som han er!!

Jeg gemte mit ansigt, i mine hænder så de ikke kunne se, jeg blev lidt rød i hovedet.

Jeg kiggede op og så Martinus smile, så jeg blev mere rød i hovedet og gamte det igen.

"Han er vel sød nok" sagde jeg, men fortrød det hurtigt.

Han kan jo sikkert ikke lide mig..
"Så du kan godt lide ham eller?" spurgte Marcus helt glad.
"For jeg tror godt Martinus kan lide dig" fortsatte Marcus igen, fordi jeg ikke svarede, lige med det samme.

"Kan han?" spurgte jeg overrasket.
"Øhh ja det er jeg i hvert fald ret sikker på" svarede han.

Jeg begyndte at smile.
"Hallo Marcus" sagde Martinus, og puffede til Marcus.
Jeg havde helt glemt, at Martinus sad lige ved siden af os.

Jeg kiggede over på Martinus, som også kiggede over på mig.
Jeg kunne seriøst, kigge i de smukke øjne hele dagen lang!

Martinus synsvinkel

Camille og jeg sad bare og smilede til hinanden.
Kan hun godt lide mig?

Ej det tror jeg ikke.
Især ikke når hun finder ud af, at jeg er kendt.
Eller måske, så vil hun kun være sammen med mig fordi jeg er kendt, men jeg tror bare ikke Camilla er sådan.
Hvordan skal jeg overhoved sige det?

"Hallo" blev der sagt, og en hånd kørte forbi mine øjne.
"Hvad?" spurgte jeg.
De alle grinte bare.

Vi havde bare set en film, og klokken var faktisk ret mange.

"Jeg skal altså hjem" sagde Magnus.
"Hvad er klokken?" spurgte Noah.
"Den er fucking 00:00" svarede Malik, totalt i panik.

"FUCK!!!" råbet han, imens han rejste sig op.

"Min mor bliver fucking sur" sagde Noah og løb ned og tog sko på.
Det samme gjorde Marcus, Malik, Marie og Magnus. Mig og Camilla gik bare.

Da vi kom derned, var de næsten allerede løbet.
"Skal du ikke, også skynde dig hjem?" grinte Camilla.

Jeg rystede på hovedet.
"Bliver din mor ikke bare sur?" spurgte hun og lænede sig op af dørkarmen.
Jeg trak bare på skulderen.

Camillas synsvinkel.

Jeg ville virkelig gerne spørger ham om han ville sove her, men turer bare ikke.

Vi stod bare i stilhed.
"Altså hvis du vil, må du gerne sove her" sagde jeg meget usikkert.

Jeg fik mig endelig taget sammen, til at sige det.
Han lyste helt op da jeg sagde det, og nikkede.

"Jeg skriver det lige til min mor" sagde han.
Jeg nikkede bare.

---------------------------------------------------------