Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

48 #Hvad vil du snakke om?

Jeg ved seriøst ikke hvad der er galt med min mor.
Hun plejer aldrig at være sådan.

Klokken er cirka 00:30 og jeg var overhoved ikke træt.
Jeg besluttede mig for at se noget på min conpuer.

Klokken blev nu 03:12.
Jeg var ret tørsdig, så jeg gik stille ned af trappen, for at ikke vække min mor, men da jeg kom ned i køkkenet kunne jeg høre at vores fjernsyn var tændt.

Min mor slukker altid vores fjernsynet, inden hun går i seng.
Og hun plejer også at gå tidligt i seng.
Jeg kiggede stille ind i stuen, og så  hun sad i sofaen og så helt færdig ud.

Hun sad og var pakket ind i hendes dyne, og havde sorte render under øjnene.
Hun så forfærdelig ud, og ked ud af det.

Jeg gik op på mit værelse igen.
Hvad er der lige sket?
Jeg tør næsten ikke engang at spørge hende.
Jeg ved bare, hun bliver sur så.

--------

Jeg vågnede ved at, solen skinnede ind i mine øjne.
Jeg tjekkede klokken på min mobil.
13:21
Jeg så også at jeg havde fået en besked, fra Marie.

Marie: Hey. Hvad laver du? ❤️

Camilla: Ikke noget. Er lige stået op❤️

Der gik nok 2 minutter før, hun svarede mig.

Marie: Når okay jeg ville bare høre om du ville lave noget idag? ❤️

Camilla: Øhh ja det kan vi godt. Hvor? ❤️

Marie: Vi kan godt være hjemme ved mig❤️

Camilla: Okay super. Hvornår skal jeg komme? ❤️

Marie: Bare når nu er klar❤️

Jeg gik op til mit skab, og fandt noget tøj.

Jeg gik ned og så at min mor lå og sov på sofaen.

Jeg lod vær med at vække hende.
Jeg skrev også lige til Marie, at jeg gik nu.
Jeg gik ud og tog sko og jakke på.
En varm jakke, fordi at det var ret koldt udenfor.

---

Jeg var kommet hjem til Marie.
Vi sad bare og snakkede i hendes seng.

"Skal vi gå en tur, eller sådan noget?" spurgte hun.
"Ja det kan vi vel godt" svarede jeg.
Vi gik ned, og tog sko og jakke på.

"Skal vi gå hen til skolen" spurgte jeg, da vi kom ud.
Hun nikkede, og vi gik mod skolen.

Da vi kom derhen, stod Oliver og Magnus der.
Jeg tror de spillede barsket eller sådan noget.

"Hey" råbte de, da de så os.
De gjorde tegn til at vi skulle komme der over.

"Hej" sagde jeg, da vi var kommet over til dem.
"Hej hvad laver i her?" spurgte Magnus.
"Vi gik bare en tur. Hvorfor" spurgte jeg.
"Det kunne godt være at Martinus havde sagt at de skulle her ned eller sådan noget" svarede Oliver.
"Næh det har han ikke. Kommer han da her hen" spurgte jeg og kiggede rundt.
"Ja ham og Marcus" svarede de.
Marie og jeg nikkede bare.

Vi havde bare snakket lidt indtil Oliver gik over, ved siden af mig.

Martinus synsvinkel

Marcus og jeg var på vej over på skolen, fordi at vi skulle mødes med Magnus og Oliver.

Vi drejede og gik ind på skolen.
Jeg så at Camilla og Marie var der.
Jeg fik det største smil på læben, indtil jeg så at Oliver stod ved siden af hende, og nussede hendes ryg.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Det var som om at mit hjerte gik i 2 stykker.
Jeg fik helt ondt i maven.

Mine tanker blev afbrudt af nogen der råbte.
"Hey!" råbte Magnus til os.

Camilla og Oliver kiggede bag sig, og om på mig og Marcus.
Mig og Camilla fik hurtigt øjenkontakt.

Camilla begyndte at smile da hun så mig, men det gjorde jeg overhoved ikke.

Hun sendte mig et undrende blik.
Jeg kiggede bare såret på hende.
Oliver tog armen om hende, men hun flyttede sig fra ham.
Det gjorde mig da lidt gladere.

Marcus og jeg gik derhen.
Jeg stillede mig overfor Camilla.
Vi snakkede bare eller rettere sagt de andre snakkede.
Mig og camilla kiggede bare nogen gange på hinanden.

Efter lidt tid, var der en der ringede til Camilla.
Hun tog den, og gik lidt væk.

Camillas synsvinkel

Imens de andre stod og snakkede, ringede min mobil.
Det var min mor.
Jeg tog den, og gik lidt væk.

"Hvad er der?" spurgte jeg.
"Kan du ikke lige komme her hjem.
Jeg vil gerne lige snakke med dig" svarede hun trist tilbage.

"Jo" svarede jeg og lagde på.
Jeg gik hen til de andre.
"Jeg er altså nødr til at gå hjem nu" sagde jeg og skulle til at gå.
"Nej hvorfor det" spurgte Oliver, og tog fat i min hånd.

Jeg kiggede hurtigt hen på Martinus der bare kiggede på vores hænder.
Jeg slap den hurtigt.

"Det ved jeg ikke. Min mor vil gerne have mig hjem" svarede jeg.
Martinus så trist ud.
Jeg tror, han tror der er noget mellem mig og Oliver, men det er der slet ikke.

"Farvel Martinus" sagde jeg.
"Farvel" svarede han lidt mere glad.
Det var sikkert fordi jeg kun sagde farvel til ham, og ikke de andre.

Jeg kom hurtigt hjem og åbnede døren.
"Hvad vil du snakke om?" spurgte jeg, da jeg kom ind i stuen til min mor.

---------------------------------------------------------