Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

68 #Endelig

Det var nu blevet mandag.
Jeg tog hurtigt tøj på.

Da jeg havde gjort mig klar, gik jeg nedenunder.
Jeg stod bare med min mobil.
Jeg kom til at kigge over på Marcus og Martinus' hus.

Jeg kunne se Martinus stod, og kiggede på mig fra deres køkken af.
Han vinkede.

Jeg grinte, og vinkede tilbage.
Han lavede en gå bevægelse, og så pegede han på mig, og viste 5 fingere som betød, at han ville komme over til mig, om 5 minutter så vi kunne følges i skole.

Jeg lavede bare tommel op til ham, og gik ud og børstede tænder og alt det der.

Da jeg hørte dørklokken ringe, tog jeg hurtigt sko og jakke på, og åbnede døren.

"Hej" sagde jeg, og gik ud til Martinus.
"Hej" svarede Martinus, og krammede mig.
Vi kyssede også lige hurtigt.

"Hvor er Marcus?" spurgte jeg.
"Han er syg" svarede han.
Jeg nikkede bare.

Vi gik hen mod skolen.
Martinus tog min hånd, og flettede hans fingre ind i mine.

Martinus og jeg gik ind på skolen.
Vi slap hinanden hænder.
Da vi kom ind af døren, råbte Magnus med det samme til os.

"Ahaha nu skal i kysse" sagde han.
Jeg sendte ham et undrende blik.
Han pegede op.
Jeg kiggede op, og så en miselten over døren.

"Er det ikke kun i december man gør sådan noget?" spurgte jeg, og hentydet til miselten.

"Det er december" svarede Martinus, imens han grinte over mig.
Jeg kiggede forvirret på ham, men tjekkede min mobil.
Der stod den 1 december.

Jeg grinte lidt af mig selv, fordi jeg var så dum.
Jeg skulle til at gå, men blev stoppet.
"Øhh hallo i skal jo kysse" sagde Magnus.

Jeg kiggede på Martinus.
Han trak bare på skulderne, men gik tættere på mig.
Han lagde sine læber på mine.
Alle grinte og klappede.
Det var ret pinligt.
Jeg kunne mærke varmen i mine kinder.

Jeg trak mig fra kysset, og satte mig ned på min plads, da det ringede.

Midt i timen kunne jeg se Malik snakke til Martinus, og jeg kunne godt fornemme hvad de snakkede om.

Martinus synsvinkel

"Er dig og Camilla egentlig blevet kærester?" spurgte Malik, og hentydet til at vi kyssede før.

Jeg kiggede hurtigt over på Camilla.
Jeg tror godt hun kunne fornemme, hvad Malik spurgte om.

Hun nikkede stille, som tegn på at jeg godt måtte sige det.

"Ja" svarede jeg, og smilede lidt for mig selv.
Han fik det største smil på læben.

"Nåårrrhh" sagde han, som om det var mega cute eller sådan noget.
"Men ikke gå rundt og sig det til alle" sagde jeg, for så ville det sikkert komme ud til en eller anden fan med det samme.

Camillas synsvinkel

Vi havde lige fået frikvarter, så jeg gik hen til de andre.
Malik kiggede med det samme på mig, og smilede.

Jeg grinte lidt af ham.
"Hvad smiler du sådan over?" spurgte Marie.
"Det er fordi at Camilla og Martinus er blevet kærester" svarede Malik.
Marie lyste helt op.

"Endelig" sagde de alle i kor.
Martinus og jeg kiggede på hinanden, og begyndte at grine.
Jeg sagde jo, at de sikkert ville sige 'Endelig'

"Hvad griner i sådan af?" spurgte Noah.

"Nej nej det er ligemeget"
Svarede jeg, da jeg var færdig med at grine.

-----

Vi havde fået fri, og skulle til at hjem.
Martinus og jeg gik sammen hjem.

"Farvel" sagde jeg, da jeg skulle til at ind i mit hus.
"Farvel" Sagde Martinus.
Han krammede mig, og kyssede mig.

---------------------------------------------------------