9 #S P Eller K 2

897 20 0
                                    

Martinus kiggede på mig og satte sig tættere på mig.

Han satte sig tættere på mig så vi kun var få, centimeter fra hinanden.
Martinus satte sine bløde læber på mine.

Han trak sig fra kysset, og kiggede over på Marcus der sad med en mobil og filmede os.

"Ej Marcus slet det" sagde Martinus.
Marcus grinte bare og lagde sin mobil væk.
Jeg kiggede over på Martinus som smilte meget.
Jeg kunne heller ikke lade vær, med at smile.

"I må godt komme ind nu" Sagde Marcus.
Døren blev åbnet hurtigt.
"Har de gjort det?" spurgte Malik
Marcus nikkede og sagde han filmede det.
Han vidste det, til de andre og jeg blev bare helt rød i hovedet.
Jeg så også at Martinus blev det, så jeg skyndte mig at dække mit ansigt i mine hænder.
"Nåårrrrhhh" sagde Marie og kiggede hen på mig, så jeg blev mere rød i hovedet...

Det blev ret sent, så de andre skulle til at hjem ad.

Vi gik ned, og de tog sko og jakke på. Jeg krammede først Malik farvel, og så Marie og Marcus som sagde, tak for videoen som jeg havde glemt alt om. Jeg rullede bare øjne, og skulle til at kramme Martinus.

Jeg krammede ham og han hviskede i mit øre "Jeg skriver senere" Jeg nikkede og smilede.
Han gik ud, og inden jeg lukkede døren kunne jeg høre Marcus spørger Martinus om, hvad han sagde til mig.

2 sekunder efter bankede der nogen på.
Jeg åbnede og så at det var Marcus og alle de andre stod bag ham og grinte.
"Hvad sagde Martinus til dig?" spurgte Marcus.
Jeg kiggede over på Martinus, som rystede på hovedet som om, jeg ikke skulle sige det.

Jeg grinte lidt, og kiggede over på Marcus igen og trak bare på skulderen.

Martinus begyndte og smile.
Jeg lukkede bare døren igen, og gik op på mit værelse.

---

Mine forældre var kommet hjem og nu sad vi bare, og spiste.

"Har du så fået nogen nye venner?" spurgte min mor.
"Ja der har også været nogen her hjemme idag" sagde jeg og kiggede over på min mor.

"Når hvem var det?" spurgte min far.
Jeg sagde alle navnene og de nikkede.

"Kan du egentlig god være alene hjemme her i weekenden?" spurgte min mor.
"Ja hvorfor?" spurgte jeg.

"Vi skal til Oslo" svarede hun og kiggede på min far.
"Hvad skal I i Oslo?"
"Vi skal ordne noget med vores gamle hus og sådan noget" svarede min far.

"Når okay, det kan jeg godt" sagde jeg.
"Okay vi tager afsted Fredag morgen, og kommer hjem søndag aften regner vi med" sagde min mor.
"Okay, men jeg går op på mit værelse"
"Okay"

Jeg fik en besked fra Martinus.

Martinus: Hey❤️

Camilla: Hey❤️

Martinus: Det var hyggeligt idag❤️

Camilla: Ja❤️

Martinus: Når men godnat. Vi ses vel i morgen? ❤️

Camilla: Ja godnat❤️

Jeg gik i seng og faldt hurtigt i søvn.

---------------------------------------------------------

Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET] Donde viven las historias. Descúbrelo ahora