Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

27 #Av!!

Camillas synsvinkel

Det er Mandag, og jeg skal i skole idag.
Der er nu en uge til at jeg skal med Marcus og Martinus til Danmark og Tyskland.
Jeg går ud af sengen, og hen til mit skab, hvor jeg finder noget tøj.

Martinus: Kommer klokken 07:40🤗❤️

Camilla: oki❤️👌

Martinus og jeg snakker rigtig meget sammen. Jeg ved ikke lige hvad der er sket, men han bliver bare sødere og sødere.

Jeg går ud og tager sko på, da han skulle komme snart.
Rigtig nok, ringede dørklokken.
Jeg åbnede døren og der stod Martinus.
"Hej" Sagde jeg.
"Hej" svarede han tilbage og krammede mig.
"Skal vi gå?" spurgte jeg.
Martinus nikkede.

Da vi kom over i skolen, kiggede Katrine selvfølgelig hele tiden på mig og Martinus.

"Katrine stirrer" hviskede jeg til Martinus.
"Bare ignorere hende" svarede han.

"Så kan i sætte jer ned, og finde jeres Matematik bog frem?" sagde Malene.

FUCK jeg har glemt at lavt lektier!!
Det kan man sikkert også tydelig se.
Jeg fik en besked.

Jeg jeg tjekkede den hurtigt, uden Malene så det.
Det var fra Martinus der havde sendt billeder, af hans hæfte med alle svarende på.

Han kunne sikkert se på mig, jeg havde glemt at lave det.
Jeg kigger over på ham, og giver ham det største smil. Jeg skriver hurtig til ham.

Camilla: Tak❤️🙏🙏😘

Martinus: Alt for dig😏❤️😍

Jeg skrev svarende ned i mit hæfte.
Martinus er bare den bedste.

Klokken ringede ud til frikvarter, og jeg gik hen til dem jeg altid er sammen med.

"Tak" sagde jeg til Martinus.
De andre kiggede bare på os.
"Hvad siger du tak for?" spurgte Marcus.

"Camilla havde glemt at lave lektier, så jeg sendt et billede af mit hæfte, hvor svarende stod" svarede Martinus.
"Nuuurrgg hvor er det bare sødt" sagde Marie til Martinus.
Martinus fik bare lidt røde kinder.

"Vil i med ud, og have lidt frisk luft?" spurgte jeg.
De alle sagde ja, og vi gik ud.
Vi stod bare udenfor, der jeg lige pludselig fik en besked.

Katrine: Kan du ikke lige mødes i klassen?

Camilla: Hvorfor?

Katrine: Fordi jeg skal tale med dig!!

Camilla: Kan du ikke bare skrive det??

Katrien: NEJ!! Kom nu bare!!

Camilla: Okay skap af, jeg skal nok komme...

Jeg kiggede op fra min mobil.
"Jeg skal lige hurtigt noget" sagde jeg, og gik ind imod klassen.

Martinus synsvinkel

"Hvad tror i hun skulle?" spurgte jeg nysgerrig.
"Mødes med en" svarede Magnus.

Gad vide hvem hun skrev med.
"Hvem tror i hun skulle mødes med" spurgte jeg lidt uroligt.
"Rolig nu Martinus" sagde Marcus til mig.

Camillas synsvinkel

"Hvad vil du? " spurgte jeg, da jeg kom ind i klassen
"Det er bare fordi, at Martinus er min" svarede Katrine.

Jeg kiggede mærkeligt på hende.
"Altså jeg syntes bare du skal holde dig væk fra ham!" fortsatte hun, og gik lidt tættere på mig.

"Hvorfor? Du kan ligesom ikke bestemme over mig!" svarede jeg lidt irriteret.

"Jamen det er fordi at han har sagt, at han syntes du er grim og irreterede, at være sammen med" sagde hun og prøvede at lyde meget overbevisende.
"Jer som om" svarede jeg og krydsede mine arme.

"Kan du ikke bare forstå du ikke skal røre ham? HAN ER MIN!!!!" råbte Katrine, lige op i ansigtet på mig.
Jeg gik bare. Hun fejler seriøst et eller andet.

Jeg var lige gået ud af klassen, men bliver prikket på skulderen.
Jeg vender mig om, og selvfølgelig står Katrine der.

Der gik ikke mange sekunder, får hun gav mig en kæmpe lussing. Det gjorde fucking ondt. "Av!!" sagde jeg, og holdte på min kind.
Hun kiggede bare ondskabsfuld på mig. Marie og alle de andre kom ind.
"Hvad er der sket" spurgte Marie hurtigt.
"Katrine hvad har du lige gang i?" spurgte jeg, og kiggede på Katrine.

"Øhh hvad? jeg har ikke gjort dig noget!" svarede Katrine.
"Øhh hvad?? Du har fucking lige givet mig en kæmpe lussing" sagde jeg højt.

Hun krydsede bare sine arme.
Jeg vendte mig om, og gik ud af døren. Seriøst! Hvad fanden fejler hun?

Jeg var gået ud på fodboldbanen.
Jeg fik en besked fra Martinus.

Martinus: Hvor er du? ❤️

Camilla: Ved fodboldbanen.

Der gik ikke lang tid før, Martinus kom ud til mig.

"Er du okay" spurgte han bekymret.
"Ja ja, jeg har det fint" svarede jeg.
Martinus gik tættere på mig, og krammer mig.
Jeg krammer hurtigt igen.

"Hvad skete der?" spurgte han.
Jeg fortalte bare kort, hvad der skete.

"Hun er altså lidt syg i hovedet" sagde Martinus bare til det.
Jeg griner lidt over hans kommentar.
Klokken ringede så vi gik ind, men på vejen tog Martinus min hånd, og flettede den ind i hans.

---------------------------------------------------------