"I skal op nu" kom Kjeld-Erik, ind og sagde til os.
Vi stod op, og fandt noget tøj.
Jeg gik ud på toilettet, for at skifte.Da jeg kom, ud havde drengene skiftet.
Vi skulle til at gå ned og få morgenmad.Da vi spiste morgenmad, snakkede Martinus og Ebba sammen selvfølgelig.
Det er som om, at når Ebba ikke er der er jeg fin nok, men når hun er der, er jeg usynlige.
Vi blev færdig med at spise, og gik op på værelset. Martinus går sammen med Ebba, så han er ikke kommet endnu.
"Er der noget galt?" spurgte Marcus.
"Næh" svarede jeg og håbede, at han ikke ville spørger mere."Det virker ikke sådan" sagde han.
Jeg trak på skulderne.
"Du kan godt fortælle det til mig" fortsatte han og lagde sig i sengen.
Jeg lagde mig også i sengen."Jeg føler mig, lidt som en eller anden reserve" sagde jeg, og kiggede op i loftet.
"Hvad mener du?" spurgte Marcus.
"Du ved når Ebba ikke er der, gider Martinus mig godt, men så når hun er der er jeg usynlig.. For Martinus i hvert fald" sagde jeg.
"Jeg kan faktisk godt forstå dig" nåede Marcus lige at sige, inden Martinus kom ind af døren."Hey" sagde Martinus.
Der var ingen af os der svarede.
Han lagde sig hen imellem os.
Jeg rykkede mig lidt væk.
Han kiggede mærkeligt på mig.
Der var en ret trykket stemning.Martinus synsvinkel
"Jeg skal lige noget" sagde Camilla, i høj fart mod døren.
"Hvad sker der lige?" spurgte jeg Marcus, fordi at jeg godt kunne mærke, der var noget galt.
"Jeg tror Camilla føler sig som reserve" sagde han.
"Nej. Hvad hun er da ikke reserve? Altså hvad mener hun lige?" Spurgte jeg forvirret."Når Ebba ikke er her, gider du hende godt, men når Ebba så er her, gider du hende ikke" forklarede Marcus.
"Det er jo overhoved ikke rigtigt" svarede jeg."Martinus. Det er det altså lidt" sagde Marcus.
Jeg tænkte mig lidt om.
Jeg har faktisk kun snakket til Ebba, og ikke Camilla idag."Jeg går lige ud, og finder hende" sagde jeg, og gik ud af døren.
Jeg var gået ned til indgangen af hotellet, hvor hun sad på en bænk.
"Hey" sagde jeg.
"Hey" svarede Camilla bare koldt.Jeg kan godt forstå, hvis hun er lidt sur.
"Vil du med op til" mere noget jeg ikke at sige, inden hun allerede rystede på hovedet.
"Undskyld" sagde jeg bare ud i det blå.
Hun kiggede nok på mig i sådan 2 sekunder, men så væk igen."Du skal bare lige vide, at jeg ikke kan lide Ebba. Der er kun en jeg kan lide, og du ved sikkert godt hvem det er" sagde jeg, og mente selvfølgelig, at jeg kunne lide hende selv.
Hun nikkede og skulle til at gå, men jeg tog fat i hendes håndled.
"Det er dig" sagde jeg og rejste mig op.
Hun begyndte at smil, som også fik mig til at smile.
Hun krammede mig.
"Skal vi gå op til Marcus?" spurgte hun imens vi krammede.
Jeg nikkede, og vi gik der op.Vi skulle også snart til et interview.
Imorgen er det Onsdag, og der skal vi holde koncert, og på Torsdag skal vi til Tyskland.Camillas synsvinkel
Vi kom op på værelset, men Marcus var der ikke.
"Hvad er klokken?" spurgte Martinus.
"Øhh den er 10" svarede jeg, og kiggede på min mobil."Vi skal nok, til at gå ned til de andre" sagde han.
Jeg nikkede, og vi gik ud.På vej ned til de andre, tog Martinus min hånd, og flettede den ind i hans.
Man kan jo ikke hade den dreng.Vi kom ned, og alle stod og ventede på os.
Ikke danserne. De skulle ikke med.Vi satte os ind i en bilen, og begyndte at kørte.
Vi stoppede 10 minutter efter, ude foran en stor hvid bygning.
Drengene sad på en sofa, og jeg sad bag kameraet på en stol.
Interviewet gik igang, imens jeg bare sad og kiggede på dem.
Jeg vågnede helt op, da mit navn blev sagt.
"Der er mange, der har spurgt efter hvem Camilla er?" sagde hende der interviewede dem.
"Øhh ja, det er bare en af vores venner" svarede Martinus og kiggede på mig."Okay. Martinus der er jo mange fans, der tror i har noget"
Sagde hun så.
"Hvorfor tror de det?" spurgte han nervøst og kiggede over på mig."Fordi at der er blevet taget et billede af jer, hvor i krammer på et hotel" sagde hun.
"Nårrrhh ja, men vi er bare venner" svarede han.
Hun nikkede.Interviewet var ved at være færdig, og vi skulle hjem af.
---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...