Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

45 #Helt ærligt Katrine!!

Hun gik ligeså stille hen til os med frugtfarven i hånden hun skulle bruge til at gi glasuren en farve.
Hun hælder det ud over Camillas hvide trøje.
"Ej ups det var et uheld" Sagde hun men selv en blind kunne se at det ikke var et uheld.
Camilla stod bare med åben mund og det samme gjorde jeg.

"Ej helt ærligt" sagde jeg til Katrine.
Camilla stod bare, og ikke vidste hvad hun skulle gøre.

Hvorfor skal Katrine være sådan der?
Camilla har aldrig gjort hende noget.
"Slap af. Det var bare et uheld" sagde Katrine med sin irreterene stemme.
"Man kunne jo godt se, det ikke var et uheld" svarede jeg.

Camillas Synsvinkel

Jeg stod bare midt i mellem Katrine og Martinus der diskoteker, om det var et uheld eller ej.

Jeg ved godt det ikke var et uheld, men jeg gider ikke mere drama.

"Stop" sagde jeg og begyndte at gå ud af lokalet.
Jeg kunne fornemme, Martinus gik efter mig.
Hvordan kan man være så sød som ham?

Vi var kommet ud fra lokalet og gik mod toilettet.
"Er du okay" spurgte Martinus.
"Ja jeg har det fint. Det er bare lidt neden at min trøje er helt blå nu"
Det var blå frugtfarve.

"Ja det er forståeligt" svarede han.
"Jeg har en hoodie i mit skab hvis det er" fortsatte Martinus.
"Okay" svarede jeg.

Vi bevægede os ned mod skabende.
Martinus åbnede hans skab, og tog hans hoodie ud og gav mig den.
"Tak" sagde jeg og gik mod toiletterne.

Jeg gik en på et stort toilet, men Martinus gik med ind.
Jeg var også ret ligeglad. Det er jo bare Martinus.

Jeg skiftede hurtigt, og selvfølgelig kiggede Martinus på mig.

Vi gik ind i klassen med min trøje, og gik op i skolekøkkenerne igen bagefter.

Alle kiggede på os da vi kom tilbage.
"Hvor har i været henne" spurgte vores lærer.

Jeg kiggede hurtigt på Martinus, og så på læren igen.
"Øhh.. Det er fordi at øhh.. Der skete et uheld så jeg var nødt til at skifte trøje" svarede jeg.
"Når okay og derfor skulle Martinus med?" spurgte læren og nikkede hen mod Martinus, der stod ved siden af mig.

Jeg nikkede.
"Han havde en trøje i sit skab" svarese jeg.
Læren nikkede og vi gik ned på vores pladser igen.

De andre var allerede færdig med kagen.
Vi skulle spise den, men jeg havde det ikke rigtig lyst til kage lige nu.

-----------

Vi var nu på vej til idræt, og skulle til at klæde om.
"Når hvad sker der lige mellem dig og Martinus?" spurgte en der hed Laura.

Jeg trak på skulderne og tog Martinus hoodie af, fordi vi jo skulle skifte til idrætstøj.

"Ej kom nu. Fortæl os det hele" sagde pigerne ivrigt.
"Altså der ikke noget at fortælle" svarede jeg uskyldig.
"Når hvad med den gang hvor i kyssede?" spurgte Marie.
Jeg gav hende det der "helt ærligt" blikket.
Hun grinte bare lidt.
Vi skyndte os at skifte.
Jeg havde forresten

det her på 👇

Mig og de andre piger løb ud til stadionen hvor drengene allerede var.

Da Martinus så mig smilede han til mig, som jeg hurtigt gengældte.

I

ndrætslærende sagde at vi skulle løbe stadionen rundt som opvarmning, så det gik vi igang med.

Vi gik igang med at løbe.
Marie og jeg løb sammen med nogen andre piger fra klassen.

"Når har dig og Martinus så kysset?" spurgte Laura efter vi havde løbet lidt.
"Hvad?" spurgte jeg som om jeg ikke hørte det, selvom jeg godt hørte det.
"Du hørte det godt" svarede hun bare og grinte.

Jeg begyndte også at grine lidt.
"Nej" sagde jeg stille til at mig og Martinus havde kysset, selvom vi har, men jeg ved ikke om jeg må sige det for ham.

"Det har da ikke det Marie sagde i omklædningen" sagde en anden pige.

"Ej Martinus jeg tror du er omklædningsnakken idag" kunne jeg høre Marcus sige til Martinus bag os.

Jeg kiggede og så at de løb lige bag ved os.
Marcus og Martinus løb op ved siden af os.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine, men vi fortsatte bare med at løbe.

Da vi var færdig skulle vi bare spille noget fodbold, og sådan noget forskelligt.

Vi blev færdige og skulle til at ind i bad.

---------------------------------------------------------

Undskyld hvis der er
lidt stavefejl.