"Ja ja jeg har det fint" lyver jeg..
Han sætter sig ved siden af mig og det går op for mig det var dem jeg havde set boede overfor mig."Sikker?" spurte han
Jeg fik et lille smil på læben. Jeg ved ikke hvorfor, men måske var det bare hans søde stemme der plantede det på mine læber."Ja det bare at jeg lige er flyttet væk fra alle mine venner og kommer nok ikke til at se dem igen" siger jeg trist til ham.
"Rolig nu. Du for sikkert nogen nye venner her" siger han beroligende.
Jeg trækker bare på skulderne.
"Jeg hedder forresten Martinus" sagde han.
Jeg kiggede op ham men solen var skarp så jeg kunne kun lige se ham.
"Jeg hedder Camilla" smilede jeg.Der var ret akavet stilhed indtil jeg brød den ved at sige jeg nok snart skulle hjem.
"Ja klart det skal jeg nok også" svarede han mig.Vi gik bare ligeså stille hjem. Jeg gik imens jeg kiggede ned på minde sko
indtil Martinus' snittede min lillefinger.
Jeg fik et lille chok, men fortsatte bare med at gå.Vi var kommet frem til vores hus. Vi stod nu bare på midten af vejen.
Jeg skulle til at gå, men blev stoppet."Må jeg ikke lige få din snap" spørger Martinus lidt nervøst.
"Jo selfølgelig" siger jeg imens jeg tager min mobil op af min baglomme.Jeg for et stort smil på læben da jeg ser hvad han hedder.
"Du må bare ikke give den ud til nogen" sagde han nærmest helt bange
Jeg kiggede lidt forvirret på ham."Okay, men hvorfor?" spørger jeg.
"Det er ligemeget, bare du ikke giver den ud" sagde han grindende.
Jeg sagde bare farvel og gik ind af døren, mens Martinus også gik ind af hans.Jeg var kommet indenfor og bare tænkte på Martinus. Jeg syntes jeg havde set ham før men altså det var nok bare mig
Martinus synsvinkel
Jeg havde sat mig op på mit værelse, og bare sad med min mobil. Jeg var på insta og ledte efter Camilla, men det var jo umuligt. Der er så mange der hedder Camilla.
Jeg besluttede mig for at spørger hende på snap om, hvad hun hed på insta.
Nu håber jeg bare, hun svarer hurtigt.
Camilla Synsvinkel
OMG OMG OMG JEG FIK EN SNAP FRA MARTINUS!!! Tænkte jeg.
Typisk mig..
Jeg ventede lidt så jeg ikke virkede desperat.Der var gået 1 minut, så nu kunne jeg godt åbne den.
Han spurgte om hvad jeg hed på insta.Martinus synsvinkel
Hun sendte snappen, for cirka efter 1 minut.
Jeg åbnede den hurtigt og gik ind på insta og skrev hendes navn.Der irriterede mig virkelig, at jeg ikke kunne følge hende.
Hun er ville sikkert for en masse hate eller sådan noget.Klokken var blevet 23.05 så jeg måtte nok hellere gå i seng nu, for skulle nemlig i skole i morgen.
Lige nu ligger jeg bare klar til at sove, men kan ikke lade vær med at tænke på Camilla.
Prøv tænk hvis hun skal gå på samme skole som mig? Så bliver jeg altså lidt glad.
Eller meget!---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...