Kapitel 5 - CBS

162 5 0
                                    

Mandag morgen. Jeg hader mandage. For det første skal jeg i skole, og for det andet skal jeg arbejde.
Kl. 6:00 står jeg op og går ud for at lave mig noget morgenmad. Det er min sædvanlige morgenmad. Skyr med en helt masse bær og så et glas vand. Mens jeg står og forbereder min mad, tager jeg min p-pille. Det er blevet ren rutine. Jeg tager et billede mens jeg tager en tår vand og sender som streak. Jeg går ikke voldsomt meget op i mine streaks, jeg har kun med mine tætte venner.
   Som sædvanlig står Sophia først op ti minutter inden vi skal afsted. Hun spiser hverken morgenmad eller ligger make-up. Der er vi vidt forskellige. Det er dog ikke fordi jeg selv synes jeg går med særligt meget make-up. Min hud er rimeligt ren, jeg forfrisker mig bare lidt op, når jeg ligger make-up.

Da jeg kommer hen på skolen, går jeg som det første hen til mine venner. "Hey" smiler jeg. "Hej C" mumler de andre. Jeg rynker mine bryn. "Hvad er der galt?" Spørger jeg. Rasmus sukker højt og går sin vej. Jeg kigger lidt efter ham. "Hvad er der med ham?" Spørger jeg. Først er der ingen der svarer mig. "Hallooo" siger jeg så. "Du gik ligesom bare efter I havde kysset" siger Tobias så endelig. Jeg rynker mine bryn. "Ja, der kom noget i vejen" siger jeg standhaftigt. "Du tog hjem til Mads" siger Tobias så. "Og desuden skrev du slet ikke til Rasmus" tilføjer Rebecca fra sidelinjen. "Jeg sagde til ham, at jeg ikke havde følelser for ham!" Siger jeg, jeg begynder at blive lidt irriteret. "Jamen du vidste han havde følelser for dig" svarer Rebecca mig igen. "Han vidste hvad han gik ind til! Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke føler noget for ham. Jeg var liderlig, og det vidste han godt" siger jeg surt. "Jaer. Men så vælger du at tage hjem til hans bedste ven?" Siger Tobias. "Mads kom bare, da jeg... Vi mødtes tilfældigt på gaden, jeg var alt for fuld. Han hjalp mig bare, vi lavede ikke noget" siger jeg, og så ringer klokken til time. Jeg sukker. "Det er fint Celine. Det er jeres problem" siger Tobias, og banker sin skulder mod min, da han går forbi mig. Rebecca følger efter ham. Dog bliver Elias, Oliver og Simone siddende. "Er I ikke sure på mig?" Spørger jeg. Elias ryster på hovedet. "Næh, det kommer ikke os ved hvad I laver jo" siger han og rejser sig op. Jeg følger hans øjne med mine. "Tak" siger jeg og giver ham et kram. Derefter krammer jeg Simone og Oliver og så går vi sammen ind til forelæsning.

Da forelæsning endelig er forbi fanger jeg Rasmus inden han når at slippe væk. "Vil du lave det sammen?" Spørger jeg. "Jeg et allerede sammen med Rebecca" mumler han. Jeg sukker. "Rasmus lyt nu" suger jeg irriteret. "Jeg gik ikke fordi jeg prøvede at slippe væk fra dig" siger jeg. "Nå ikke? Hvorfor skred du så?" Spørger han. Jeg kigger bare på ham. Hans øjne er hårde, jeg har aldrig oplevet ham så sur før. "Jeg-" mere når jeg ikke at sige før min mobil ringer. Rasmus sukker, da jeg tager den op for at se hvem det er. Det er Thor? "Jeg bliver lige nødt til at tage den her" siger jeg. "Mhm" mumler Rasmus. "Hallo?" Siger jeg. "Hvad så, hvad laver du?" Spørger Thor. "Jeg er på skolen" siger jeg stadig lidt forvirret. "Nåh, ups sorry hvis jeg forstyrrede" griner Thor. "Nej nej. Hvad var det?" Spørger jeg. "Jeg ville bare tale" siger han. Jeg smiler en smule. "Kan vi snakke senere så?" Spørger han. "Ja. Jeg har fri fra arbejde kl. 19" siger jeg. "Okay, vi snakkes" siger Thor. "Vi snakkes Thor" smiler jeg og ligger på.
Rasmus rynker sine bryn. "Thor?" Siger han. "Det er vores nye nabo" svarer jeg. "Hm" siger Rasmus bare. "Please Rasmus. Ik vær sur. Du vidste jo at jeg ikke havde følelser for dig" siger jeg og tager blidt fat i hans håndled, for at han ikke skal gå sin vej. Han kigger stift ned mod min hånd og hiver sin egen til sig. "Beklager Celine" siger han bare. "Det er nemmere at være sur på dig" siger han så og går. Jeg sukker.
Elias dukker op bag mig. "Så du mangler en at arbejde sammen med?" Siger han. Jeg nikker bare mens jeg kigger efter Rasmus. "Jep" sukker jeg.

"Han skal nok blive god igen" siger Elias, da vi sætter os ved et bord. "Tror du?" Spørger jeg og åbner min computer. "Ja, han skal bare have tid" siger Elias så. "Det håber jeg" siger jeg. "Men hvad var det I lavede?" Griner Elias. Jeg kigger op på ham. "Vi kyssede bare" siger jeg. Elias kigger bare på mig. "Du siger det som om jeg ikke kender dig" griner han. "Når du først kysser med nogen, kan du ik lade være med lige at tage det ik det næste skridt" fortsætter han og smiler lumskt til mig. "Mhm. Det har du ret i" siger jeg smilende. "Han skulle til at slikke mig" indrømmer jeg så. "Men vi blev afbrudt" siger jeg så. "Oh. Så det vil sige du ik har fået noget lige siden?" Spørger Elias. "Mhhh nej?" Siger jeg. Han smiler lidt. "Altså vi har jo gjort det før" griner han. Jeg griner af ham. "Okay, så du vil til at gøre det nu eller hvad?" Griner jeg bare, og åbner et tomt dokument på min computer. "Jeg er på hvis du er" siger han. Jeg kigger op på ham. "Toilettet er et godt sted at gøre det" siger han. "Du er fandme den mest liderlige dreng jeg kender" griner jeg bare og kigger ned i min computer igen.

Fra Fortid Til Fremtid - CityboisWhere stories live. Discover now