Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 7 - Byturen

Jeg vågner stille op i Thors seng. Smilende åbner jeg mine øjne. Men Thor er her ikke? Jeg kigger mig lidt omkring, så sætter jeg mig op og tager mit tøj på. Jeg var helt nøgen. Måske laver han morgenmad eller sådan noget, han kan da i hvert fald kke bare gå fra sin egen lejlighed.
   Da jeg kommer ud i køkkenet, er det kun Anthon som sidder der. "Thor er taget afsted" siger han bare. Jeg rynker forvirret mine bryn. "Hvad mener du?" Spørger jeg. Anthon kigger op på mig. "Han skulle med flyet kl. 12" siger Anthon. Jeg kigger bare på ham. "Oh" griner han. "Han sagde det ikke til dig" fortsætter han grinende. "Sagde hvad?" Spørger jeg. "Han skal være hos sin far den næste måneds tid" siger Anthon. Jeg hæver mine bryn. "Virkelig?" Mumler jeg. Jeg er faktisk virkelig chokeret. For det første synes jeg det er virkelig koldt gjort. Havde han været en fremmed fra byen, ville jeg da være ligeglad. Så ville det nok have været mig der havde sneget mig væk. På det punkt er jeg jo ikke bedre. Men vi var virkelig gode venner. Det gør man ikke. "Skal jeg trøste dig?" Griner Anthon og rejser sig. Jeg kigger bare mod ham. "Havde du virkelig regnet med at Thor ville falde for dig? Og så spredte du benene for ham" siger Anthon og begynder at grine. "Bundærligt Anthon" siger jeg og træder et skridt tæt på ham. "Du skræmmer mig ikke. Jeg har kendt dig til det inderste i dit hjerte. Jeg ved, at du ikke er så stor som du går rundt og tror. Til gengæld så ved jeg, at du er god til at håndtere hate og du er god til at respektere at der er nogle folk der bare ikke bryder sig om dig. Så jeg håber, at du kan respektere, at jeg virkelig heller ikke kan lide dig" siger jeg og vender ryggen til Anthon. "Indrøm du kan lide det" siger han. Jeg rynker mine bryn. "Hvad?" Spørger jeg. "Dig og Thor? Nej, han keder dig. Der er ikke nok spændning for dig, og du ved det godt. Thor er for blød og sød. Inderst inde ved du jo godt, at du hellere vil have en som mig. En du kan opleve ting med, en du kan føle nye ting for hver evig eneste dag. Det kan du ikke med Thor. I det lange løb bliver det bare kedeligt, at det er ens hver dag" siger han. Jeg vender mig om og kigger ham i øjnene. "Er det ikke rigtigt?" Smiler Anthon. "Du fik mig til at tage mit tøj af for dig" siger jeg. "Og du truede mig til at gøre det" fortsætter jeg. "Come on. Du syntes det var frækt" siger Anthon smilende. "Du er syg" mumler jeg bare og skynder mig ud af lejligheden. Anthon snakker til mig, men jeg hører ham ikke. Jeg skynder mig bare ud på opgangen og banker på døren. Sophia åbner ikke. "Kom nuuu" mumler jeg og banker videre. "Rolig nu, jeg var i bad" mumler hun, da hun endelig åbner. "Hvor har du været i nat?" Spørger hun så. "Ingen steder" mumler jeg bare og går ind på mit værelse. Jeg smider mig i min seng og kaster et sidst blik på min mobil. Hverken en besked eller et opkald har jeg modtaget fra Thor. Ikke engang en snap. Svin.

Jeg sidder på mit værelse og spiser McDonalds, da jeg får en snap af Thor. Jeg er ikke typen der græder, men i dag har jeg grædt. Min mascara er løbet ned af mine kinder, og har aflagt sig sorte streger hele vejen ned til min kæbe. Han har sendt mig en streak af hvad jeg regner med er hans værelse hos hans far. Han har simpelthen tilladt sig selv at sende mig en streak. Det gør mig faktisk lidt sur. Jeg holder min cheeseburger op og tager et billede af mit ansigt. Jeg holder stoneface, og ligger ikke skjul på at jeg har grædt. Uden at tøve sender jeg den til Thor. Igen glider der en tåre ned af min kind. Jeg sukker opgivende, læner mig tilbage i min seng og starter min serie igen.

Omkring kl. halv ni, går jeg hen til mig og Sophias alkohol skab, og slæber noget med ind på mit værelse. Allerede klokken 10 er jeg stiv. Derfor beslutter jeg mig for at tage i byen. Det kan jeg lige så godt. Jeg elsker at være i byen. Jeg tager noget pænt tøj på og så smutter jeg. Alene.

"Celine?" Er der en mindelig stemme der siger, idet jeg stiger ud af min taxa ved Rumors. Mit syn er sløret, så jeg skal virkelig fokusere for at kunne se hvem det er. "Mads" mumler jeg og smækker bildøren i. "Er du her alene?" Griner han lidt fortvivlet. "Ja. Det er jeg sgu" smiler jeg. Mads rynker sine bryn. "Hvor stiv er du?" Griner han. "Spørgsmålet er hvor stiv du er?" Smiler jeg og vælter ind i ham. Han griber mig hurtigt. "Celine du kommer aldrig ind her" siger Mads. Jeg kigger chokeret på ham. "Wtf. Siger du jeg er grim nu?" Mumler jeg og forsøger at rive mig ud af hans arme. "Nej, jeg siger du er fuld. Du er meget meget meget fuld" sukker han og strammer sit greb. Jeg sukker og kigger ned. "Mhm" mumler jeg. Jeg har det med at blive ekstremt følsom, når jeg er fuld. Og jeg var desuden ekstremt følsom i forvejen... Derfor kan jeg ikke holde mine tårer tilbage. Mit hoved svajer fra side til side, men ender egentligt med at falde ind i Mads' bryst grædende. Han ligger sin ene hånd på mit hoved og den anden arm omkring mig. "Jeg har gjort noget dumt" græder jeg. "J" kalder Mads. "Jeg går lige" siger han så og fører mig væk fra klubben og alle menneskerne.
"Hvad sker der?" Spørger han og sætter sig på en bænk. Jeg tager en dyb indånding og sætter mig ned også. "Det Thor" mumler jeg. Mads himler med øjnene. De hader hinanden ekstremt meget. "Hvad med ham?" Spørger han. "Altså vi var jo ekstremt gode venner. Sådan. Han var virkelig min bedste ven ik" mumler jeg. "Og så havde vi sex i nat, og du ved. Vi var ædru, og det var ikke fordi det var uden betydning. Det var fuckt up.... Men så i morges.. øhm... Så var han bare gået. Han var seriøst rejst. Til motherfucking Belgien. Så jeg vågnede bare op i hans seng og så var han skredet" græder jeg. Mads kigger bare på mig. "Har du følelser for ham eller hvad?" Spørger han. "Mhm. Nej nej. Men jeg følte mig bare som en ligegyldig tøs. En eller anden skank han havde samlet op på gaden. Og selvfølgelig betyder han noget for mig! Han er min bedste ven mand" sukker jeg. Mads siger ikke mere, han omfavner mig bare. "Tak" hvisker jeg. "Sjovt at du altid dukker op, når jeg er ked af det" hvisker jeg. Jeg fornemmer Mads smiler, hvilket får mig til at smile. "Hjælper jeg på humøret så?" Spørger han. Jeg nikker. "Så er jeg glad" siger han. Jeg knuger mig bare ind til ham. Mads har jeg altid følt mig tryg ved. Han var rent faktisk min første sexuelle oplevelse. Selvom vi ikke kendte hinanden og omsætninghederne var meget mærkelige, så har han altid været sød mod mig. "Vil du gerne hjem?" Spørger Mads. Jeg sukker, men sætter mig så op og tørrer mine øjne. "Nej! Prøv at hør, jeg er fucking stiv" griner jeg. "Og jeg er ikke forelsket i Thor, jeg har ikke sådanne følelser for ham" fortsætter jeg og rejser mig. "Så lad os gå ind og feste" afslutter jeg og rækker min hånd frem mod Mads. Han kigger op på mig og smiler lidt. "Sig hvis der bliver noget" siger han så og tager min hånd. Jeg trækker ham op. "Det gør der ik. Har du bord?" Spørger jeg. "Min ven har" svarer Mads, og så smutter vi ind på klubben.