Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 46 - Hos Lauge

Jeg vågner, da jeg føler nogen stirrer på mig. Langsomt åbner jeg mine øjne. Jeg bliver mødt af synet af en fremmed kvinde. Chokeret sætter jeg mig op. Lauge kommer vadende ind, jeg ser bare ekstremt forvirret på ham. "Godmorgen. Jeg har lige fået min læge til at komme og se på dig" siger han. Jeg rynker bare mine bryn. "Jeg skal have dig til at tage dit tøj af, Celine" smiler hun. Hvis der var noget jeg ikke havde lyst til, så var det da at skulle blive tjekket... Til gengæld tager jeg alligevel Lauges trøje af, og rejser mig op. Hun trykker mig rundt omkring på kroppen. Det gør ondt, men ikke voldsomt meget. "Og når jeg trykker her, er det så slemt?" Spørger hun, og maser ordenligt til på min mave. Jeg ryster bare på hovedet. "Nej" svarer jeg bare. "Okay" siger hun og trækker sig fra mig. "Umildbart er der ikke noget galt med dig. Men de mærker skal I altså passe på med" siger hun og kigger hen mod Lauge. Jeg rynker mine bryn. "Ja, det beklager jeg. Nogengange lader vi vores sex gå over gevind" siger han, lægen nikker bare. Jeg står bare flovt og kigger ud i luften, mens Lauge følger hende ud.
"Jeg sagde jo at jeg havde det fint" mumler jeg og lægger mine arme over kors, da Lauge kommer tilbage. "Slap nu af, jeg ville bare være sikker" siger han og kaster sin trøje i hovedet på mig. "Lad os spise noget mad" fortsætter han og går ud i køkkenet. Jeg sukker og tager hans t-shirt over mig igen, hvorefter jeg følger med ham ud i køkkenet. "Hvornår flyttede du herhen?" Mumler jeg og sætter mig ved spisebordet. "Det er et halvt års tid siden" siger Lauge. Jeg nikker en smule. Det er en fed lejlighed. Man kan godt se at den bærer præg af gammel, dansk arkitektur, men den er blevet sat godt i stand og så har Lauge bare generelt en meget flot, moderne stil. "Bor du her alene så?" Spørger jeg. Lauge ryster på hovedet. "Cille bor her også" svarer han. Jeg hæver mine bryn. Jeg vidste slet ikke at de to stadig var sammen. Det havde jeg egentligt ikke regnet med. "Nårh okay, hvor er hun nu?" Spørger jeg og tager en vindrue fra et fad med frugt på bordet. "Hun er i Oslo, det er noget arbejdsrelateret" siger Lauge og vender sig om mod mig med to skåle i hånden. "Hvad har du lavet?" Spørger jeg, da jeg ikke kan se hvad der er i. "Jeg kender dig jo, ved hvad du kan lide" griner han og sætter det ned foran mig. Det er en smoothiebowl med en masse lækkert frugt og nogle kokosflager på toppen. "Mhm" smiler jeg og går igang med at spise.
"Så fortæl mig, hvad skete der helt præcist i går?" Spørger han. Jeg synker en klump. "Altså... Det var jo min dimissionsfest" starter jeg, Lauge nikker til mig. "Vi drak, jeg blev rigtigt fuld-" fortsætter jeg, men Lauge afbryder. "Typisk dig" griner han blidt, jeg griner bare en lille smule. "- Vi kommer så ind på Rumors, og vi har det vildt sjovt. Mødes med nogle drenge, drikker noget alkohol. Så kommer Thor og Anthon pludselig på, og jeg føler bare at hele min verden eskalerer om igen" mumler jeg og tager en skefuld mad i munden inden jeg fortsætter. "Pludselig får jeg det dårligt af den drink, og jeg skynder mig ud på toilettet, for at kaste op. Det viser sig så at være herretoilettet, og Thor står derude" siger jeg. Lauge hæver sine bryn, jeg nikker. "Han hjælper mig med at holde mit hår tilbage, han forsøger at skaffe mig en taxa, holder om mig og sådan noget... Så siger jeg undskyld for hvad jeg har udtalt mig om til pressen, for jeg har helt oprigtigt været tvunget til at sige det! Men Thor virkede bare ligeglad. Han gik kort tid efter, og tog som sådan ikke imod den undskyldning..." siger jeg og sukker. Det er hårdt at fortælle om. Jeg var fuld i går, og dermed ikke helt klar oveni hovedet. I dag, hvor det virkelig går op for mig, hvad der er sket, er det bare noget der gør mig endnu mere ked af det. "Men jeg får det så bedre efter at have kastet op, og jeg skal til at hjem. Der er ingen taxaer og min mobil er død. Så jeg skal til at gå mod Nørreport, lige idet jeg træder på en halskæde, som så viser sig at være den Anthon engang gav mig, som jeg lod ligge i Grækenland. Jeg vidste ikke engang han tog den med sig" siger jeg og tager en lille indånding inden jeg snakker videre. Lauge skal til at sige noget, men jeg afbryder. "To sek, jeg er færdig lige om lidt" siger jeg. "På en eller anden måde havner jeg foran Anthons opgang. Jeg vidste ikke engang han var flyttet, det var bare lige der min krop ikke kunne holde til noget. Han kommer så gående med en pige, bliver selvfølgelig chokeret over mig der bare sidder foran hans opgang. Pigen begynder at tro, at det er aftalt at vi skal mødes, og hun fanger derfor en taxa og kører sin vej. Så bryder helvede jo ud for Anthon, og han bliver så sur. Altså jeg kunne virkelig bare se vreden i hans øjne, da han så på mig" siger jeg. Jeg aner ikke hvordan jeg kan huske alt det her, det må bare virkelig have været en stor omgang for mig. "Så går jeg så min vej, Anthon løber hurtigt efter mig, men forlader mig kort efter igen, og få minutter efter fandt du mig" siger jeg. Lauge ser chokeret på mig. Det er virkelig overvældende at fortælle om. Bare tanken om at Thor og Anthon hader mig af hele deres hjerter, det er virkelig ikke noget jeg kan holde ud at tænke på. Selvom det til dels var min egen skyld, så er det bare hårdt. Lauge når kun lige at åbne munden, så ringer hans mobil. Han trækker den hen til sig på bordet. "Fuck, det er Anthon" siger han og ser op på mig. Jeg hæver mine bryn. "Tag den!" Siger jeg. "Men hvad skal jeg sige?!" Spørger han panisk. "Bare ikke nævn at jeg er her!" Siger jeg, og så svarer Lauge telefonen og sætter den på medhør. "Hallo" mumler Anthon. Bare hans stemme giver mig gåsehud. Han er så dejlig. "Hey, hva så?" Spørger Lauge roligere end han ser ud. "Jeg har virkelig brug for at tale med dig, kan jeg komme over?" Spørger han. Lauge ser på mig, jeg ryster bare ivrigt på hovedet. "Øøøh... Det passer ikke så godt lige nu, hvad er det da om?" Spørger Lauge. "Nå okay... Det er bare jeg så Celine i går. Jeg kunne sygt godt tænke mig at snakke med dig om episoden" siger Anthon. Jeg sukker lavt, men følger fortsat nøje med i deres samtale. "Nå, Celine? Hende har man da ikke det længe. Hvor så du hende?" Spørger Lauge. "Hun var foran min lejlighed og påstod at hun ikke vidste jeg boede der, men jeg ved ikke helt om jeg skal tro på det" siger Anthon. Jeg hæver mine bryn. Så nu tror han ikke længere på hvad jeg siger? "Nå, hvor pudsigt. Hvorfor tror du hun var der så?" Spørger Lauge. "Ingen ide... Måske har hun stalket sig vej frem til mig, og har ville tale ud. Hun var mega stiv" siger Anthon. "Er du sikker på at jeg ikke kan komme? Jeg står nede foran. Dit vindue er åbent, du er hjemme" fortsætter Anthon. Lauge og jeg rejser os hurtigt op. "Nej!" Mimer jeg med munden. "Øhm jo, det er bare. Jeg har lige været i bad og sådan noget" siger Lauge. "Og?" Griner Anthon i den anden ende. "Nu kommer jeg altså op, vi ses" afslutter han og lægger på. "For helvede!" Siger jeg. "Gem dig i min seng!" Siger Lauge og skubber mig ind mod hans værelse, mens han går hen for at lukke Anthon ind. Jeg smider mig hurtigt ned i sengen og vikler dynen over mig så jeg er fuldt tildækket. Det er virkelig skræmmende det her. At kunne høre Anthons skridt ude i lejligheden. "Du har da ikke været i bad?" Griner han til Lauge. "Jojo, bare kun kroppen" prøver han. "Nå" siger Anthon bare en smule forvirret. Jeg fornemmer at de sætter sig ud i køkkenet. "Men hvad så? Kan vi ikke gøre det lidt hurtigt, jeg har nogle ting jeg skal nå i dag" siger Lauge. "Jojo..." siger Anthon. "Jeg ville bare snakke om... Celine og alt det" sukker Anthon en smule opgivende. "Men er du ikke ovre hende eller hvad?" Spørger Lauge. "Jo, det er jeg! Du ved jeg havde hold fast i hende, og jeg havde beholdt hendes halskæde og sådan noget... Jeg kastede den fra mig i går. Det var virkelig en følelse af lettelse. Jeg har aldrig følt noget lignende. For første gang i sådan et år, havde jeg det RIGTIGT sjovt. Og så dukker hun bare op - med halskæden!" Siger Anthon. "Hvad så nu? Er du i tvivl igen eller?" Spørger Lauge. "Ikke i tvivl. Bare... Frustreret. Frustreret over at jeg nu IGEN skal gå og tænke på hende dag ud og dag ind" siger Anthon. "Hvorfor ikke bare snakke med hende? Der var nok en grund til at hun gjorde som hun gjorde" siger Lauge. "Hvilken dårlig grund skulle det være? Hun har løjet overfor pressen mand. Sat Thor og jeg i dårligt lys" sukker Anthon. Jeg bider mig i læben. "Mhm" mumler Lauge bare. "Men hun så bare så dejlig ud... Som om hun er blevet pænere" fortsætter han. "Hun er blevet pænere!" Udbryder Lauge. "Har du set hende?" Spørger Anthon forvirret. "Øh nej nej. Bare du ved. På billeder og sådan noget" siger Lauge hurtigt. "Nårh okay" mumler Anthon.

Lauge og Anthon taler ufatteligt længe. Jeg har det sygt varmt under dynen, og kan knapt nok trække vejret længere. Endelig skal Anthon til at gå, og lige så snart hoveddøren smækker i, fjerner jeg dynen. Jeg bliver dog liggende i sengen og stirrer op i loftet. Alle de ting Anthon sagde ramte mig virkelig. Stille kommer Lauge ind til mig. "Han vil ikke have noget med mig at gøre" mumler jeg. Lauge sukker og sætter sig ned på sengen. "Det sagde han ikke" siger han, jeg retter mit blik mod ham. "Til gengæld sagde han at han ikke har følelser for mig mere, og at han aldrig vil få det igen" fastgør jeg. Tårerne presser sig på, og til sidst er det bare umuligt for mig at holde dem inde. "Jeg er så ked af det" græder jeg. Lauge trækker mig blidt ind til sig. "Altsammen bare fordi jeg kyssede med Thor én gang. Og det var ikke engang mig der kyssede ham! Han kyssede mig og jeg kyssede ikke engang igen" hulker jeg. Lauge siger ikke noget, han nusser mig bare og trøster mig lidt. "Men jeg er også bare fuckt up" mumler jeg efter lidt tid og fjerner mig. "Du er ikke fuckt up" sukker Lauge. "Jo jeg er" græder jeg. "Helt ærligt Celine, du er pisse skøn! Du er vildt sjov, mega klog, utroligt smuk" siger Lauge. Jeg lytter bare. "Det er ikke dig selv der har sat dig i den her position. Det er dine forældre! Du bliver slået af ham du desuden er tvunget med at være i et forhold med" fortsætter han og ser trist på mig. Jeg snøfter lidt. "Men-" siger jeg, Lauge afbryder. "-Anthon ved det ikke. Han HSR ikke hørt historien... Jeg synes altså at I skal snakke sammen om det" siger Lauge, hvilket jeg hæver mine bryn er. "Er du sindssyg! Jeg tør ikke" siger jeg, han himler med øjnene. "Kom nu Celine. Det er bare Anthon" siger han. "Bare Anthon?! Anthon er det mest perfekte menneske i hele Danmark, faktisk i hele verden! Han er så... Moden! Han er så voksen i sin måde at være på. Jeg har opført mig så barnligt, jeg bliver aldrig tilgivet af ham" siger jeg. "Det er også charmen ved dig jo" siger Lauge, jeg slår mildt til ham. "Hvor er du irriterende" siger jeg og smider mig ned i sengen igen med ryggen til Lauge. Han lægger sig hurtigt ned til mig. "Du skal ikke være ked af det - vi finder ud af det" siger han og lægger en arm omkring mig. "Mhm" mumler jeg bare. Stille begynder han at nusse mig ned af siden. Jeg rynker mine bryn en smule. "Hvornår havde du egenligt sidst sex?" Spørger han lavt. Jeg fjerner mig lidt og vender mig mod ham. "Hvad?" Griner jeg forvirret. "Nå altså jeg mener bare. Du er lækker, jeg er lækker. Jeg har ikke fået sex i lang tid! Jeg ved ikke med dig?" Spørger han. Blidt skubber jeg til ham. "Du er så dum Lauge" griner jeg og rejser mig op. "Jeg sætter mig ind i stuen. Så kan du se noget porno eller hvad du nu gør" griner jeg og lukker døren til hans værelse. Idet jeg går ud spotter jeg Anthon, som er ved at tage sine nøgler. Han rynker sine bryn. "Hvad fanden laver du her?" Spørger han. "Øhm" mumler jeg. Lauge kommer frem fra soveværelset kun iført underbukser. Anthon nikker. "Selvfølgelig" siger han og tager sine nøgler. "Du knepper virkelig bare alt med en puls Celine" siger han og styrter mod døren. "Vi har ikke-" når jeg kun at sige, inden Anthon smækker døren i. Jeg synker en klump. "Fandme nej om jeg lader ham tro det" siger jeg og skynder mig efter ham stadig kun iført Lauges t-shirt. "Anthon vent nu" siger jeg og tager fat i ham, men han river sin arm til sig. "Lad være med at røre mig!" Siger han og styrter udenfor. Idet lyset rammer mig, lægger jeg selv hurtigt mærke til mærkerne på mine arme. Anthon ser overrasket på min krop, men jeg lader bare døren lukke i. Frustreret sætter jeg mig ned på trappen og begynder at græde. Hvordan er mit liv blevet sådan her?