Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 2 - Ydmygelsen

Endelig er det fredag. Jeg har fri fra skole, og jeg skal ikke på arbejde i dag. Siden i mandags har jeg frygtet at gå ind i min egen opgang. Jeg tør ikke støde på Anthon eller Thor. Det var så akavet at stå foran dem igen efter det der er sket. Sophia havde naturligvis intet problem med det, hun har jo ikke været oppe at skændes med dem. De har bare ikke set hinanden længe. Så hende og Thor faldt i snak, jeg gik ind til mig selv og Anthon forlod også hans hoveddør, da jeg vendte mig om og gik. Jeg nærmest spurter op af opgangen, hvilket jeg bestemt ikke skulle have gjort. Thor og jeg støder direkte ind i hinanden på halvvejen. "Av" siger jeg og tager mig til panden. Thor griner en smule. "Er du okay?" Spørger han. Jeg nikker bare lidt, går udenom ham og begynder at gå videre op af trapperne. "Hey, vent lige Celine" siger han. Jeg stopper op og vender mig mod ham. "Ja?" Spørger jeg. "Jeg ville bare sige tak for blomsterne. Sophia nævnte, at det var din ide" siger han. "Det var så lidt" siger jeg bare og låser mig selv ind i min lejlighed. Da jeg lukker døren efter mig, ånder jeg lettet ud. "Fuck hvor er jeg træt af at det er dem der er flyttet ind" siger jeg til Sophia, og tager mit overtøj af. "Er du det? Jeg har lige stået og snakket med Thor i en halv time. Han er lige så sød som han plejer" siger hun glad, mens hun stiller alkohol op på vores bord. Vi holder forfest i dag inden vi tager videre i byen. Jeg rynker mine bryn. "Er du ved at få følelserne tilbage for ham?" Spørger jeg. "Ej hold op!" Siger Sophia surt. "Vi har bare meget at snakke om" fortsætter hun lidt mere roligt. "Nå" svarer jeg bare. "Jeg går i bad" siger jeg så, og smutter ud på badeværelset.

"SKÅÅÅL" råber jeg højt, skåler med Rasmus og bunder min drink. Jeg flækker af grin da jeg igen, igen, igen, igen når at blive færdig før ham. "Jeg giver op" siger han og stiller sit halvtomme glas på bordet. Grinende tager jeg det op. "Jeg bunder det for dig" siger jeg og bunder det. "Hey, skal vinderen ikke snaves i gulvet?" Minder Tobias os om. Det er regler vi har spillet med siden starten af uni. "Nå jo, det kan vi ikke glemme" siger Rasmus og inden jeg ved at det, sidder jeg med hans tunge i min hals. Rasmus går i min klasse. Jeg betegner ham som min bedste ven, men jeg ved at han har haft et crush på mig siden første år. Dog er jeg på ingen måde en lyseslukker, og derfor lader jeg ham naturligvis snave mig. Ligesom jeg ville have gjort med en hver anden. Det betyder jo ikke noget. "Du lugter af alkohol" griner Rasmus, og giver mig et kort kys igen. "Okay rolig rolig fløde fyr" siger jeg og nærmest kravler så langt væk som jeg overhovedet kan i sofaen. "Slap aaaf" siger Rasmus og kører sine hænder gennem hans kastanjebrune hår. Han kigger hen på mig. "Vil du med ud og ryge?" Spørger han. Jeg nikker og rejser mig op. I det jeg rejser mig, kan jeg virkelig mærke at alkoholen har trådt til. Jeg er heller ikke så stor, så jeg har ikke brug for at drikke meget.
Ude på altanen står Rose og Baris og kysser. "Find lige et andet sted" mumler jeg, og sætter mig tungt ned på en lille stol der står herude. Rose og Baris forlader altanen uden at brokke sig, heldigvis. Den er ikke så stor, og hvis de alligevel bare skulle stå og kysse, kunne de lige så godt gå ind. Jeg får en smøg af Rasmus, og stikker den koncentreret mellem mine læber. "Lad mig tænde den for dig" griner Rasmus, og stiller sig tæt på mig mens han tænder. Da den er tændt træder han et skridt tilbage. "Du ved godt, at det der nok var den eneste gang du fik lov at kysse mig, ik?" Griner jeg og tager et sug. Rasmus trækker på skuldrene. "Er du nu så sikker på det?" Spørger han. Jeg nikker ihærdigt. "Ja. Der er nemlig mange der vil kysse med mig" siger jeg selvsikkert. Rasmus kigger bare på mig og griner. "Det må være i dine drømme" siger han. Jeg åbner min mund og hæver mine bryn. "Hvad? Nej! Jeg er et catch!" Siger jeg og suger igen. "Mhm" siger Rasmus tvivlende. Jeg slår han i maven. "Fuck dig" siger jeg. "Du må indrømme at du også havde lyst til at kysse med mig" siger Rasmus og puster noget røg ud af munden. "Umuligt! Jeg har aldrig haft lyst til at kysse dig!" Griner jeg. "Nu sårer du mig" siger han grinende og tager sig til hjertet. Jeg griner og slukker min smøg. Hvis jeg ryger for hurtigt, får jeg det dårligt. "Men du må indrømme at jeg kyssede godt" siger Rasmus og træder et skridt tættere på mig, da jeg rejser mig. "Mhm, naaarh" siger jeg og bliver stående. "Hold op. Ikke lyv" siger han lavt, og træder et skridt tættere på mig. "Jeg tør væde med, at du har lyst til at gøre det igen" hvisker han og slukker sin smøg, da vi står helt op af hinanden. "Ikke gør mig liderlig nu" mumler jeg, og så begynder han at kysse min hals. I stedet for at stoppe ham, rykker jeg på mit hoved, så han kan få bedre plads. Mine læber kan ikke holde et lille støn inde, da han hårdt tager fat om min talje. "Jeg sagde jo at du havde lyst" siger han, og fjerner sit hoved fra min hals. "Hold din kæft" mumler jeg bare, tager fat i hans hoved og kysser ham. Vi kysser heftigt i et stykke tid, så banker han mig op af gelænderet på den lille altan. "Årh" mumler jeg, da det gjorde en smule ondt. "Undskyld" mumler han. "Ikke undskyld" siger jeg bare og læner mit hoved tilbage igen. Rasmus kysser mig igen på halsen. "Gå ned på mig" mumler jeg. Han adlyder bare og kysser mig hele vejen ned af kroppen. Så trækker han min kjole op, og jeg når lige at ligge mit ene ben henover hans skulder, da jeg hører en hoste på den anden altan. I panik skubber jeg Rasmus væk og trækker min kjole på plads igen. "Ser man det" griner Anthon, som står og ryger. Jeg sukker lavt og kigger surt på ham. "Du er nok den jeg mindst havde regnet med at se på den måde" siger han. Jeg ligger bare mine arme over kors. "Og hvad vil du gøre ved det? Udover at blande dig?" Vrisser jeg. Anthons ironiske smil falder til jorden, og jeg mødes i stedet af et meget surt blik. "Fortsæt da endelig. Jeg følte mig underholdt" siger han. Jeg himler med øjnene. "Kom Rasmus, vi går ind" siger jeg, tager fat i ham og trækker ham indad. "Celine vent lige" kan jeg dog høre Anthon sige. Jeg tøver, men træder tilbage ud på altanen. "Undskyld" siger han så. Jeg kigger bare lidt på ham. Undskylder han? "For at have kommet til at sende en video af det held til mine venner" siger han og viser sin mobil, der afspiller en video af mig og Rasmus lige før. Jeg står med åben mund i chok. "Slet den" siger jeg så. Anthon trækker på skuldrene. "Hvorfor sku jeg? Mine venner har den jo allerede" siger han. "For fanden Anthon, SLET den! Eller jeg melder det til politiet" siger jeg. "Hah. Som om du ville få noget ud af det. Jeg har penge til at betale mig ud af den slags nu" siger Anthon. "Nej, nu skal du høre" fortsætter han og kaster hans smøg ned i gården. "Hvis du gør som jeg siger, så skal jeg nok slette den. Og jeg skal også nok få mine venner til det" siger han. Jeg lytter bare til ham. "Hvad skal jeg gøre?" Mumler jeg irriteret. "Tag dit tøj af for mig" siger han. Jeg rynker mine bryn. "Hvad?" Siger jeg. "Kom nu Celine. Det er ikke en hemmelighed, at du har tabt dig. Din krop er blevet flot. Og jeg får intet sex for tiden, Svea er på tourné. Lad mig komme til dig, og så lover jeg at den video vil være væk for altid" siger Anthon. "Du er syg i hovedet" får jeg fremstammet. Anthon løfter sine bryn og tager sin mobil frem. "Skal jeg sende den til nogle flere?" Spørger han, og gør klar til at sende den videre. "Nej stop!" Siger jeg. Anthon kigger på mig. "Det tænkte jeg nok" siger han og slukker sin mobil. "Hvad nu..?" Mumler jeg lavt med tårer i øjnene. "Okay. Gå ind og træk gardinet for. Luk døren helt i" siger Anthon. Jeg sukker og gør som han siger. Da jeg vender mig mod ham igen, har han trukket sine bukser ned. Det er for surrealistisk det her. Jeg vidste slet ikke at Anthon kunne være sådan en person. Han var så sød. Ja, han blev virkelig sur på mig. Men at tvinge mig til at gøre det her, og endda true mig. Det troede jeg ikke om ham. "Tag din kjole af" siger Anthon. Jeg tøver, mens jeg kigger rundt. Her er mange vinduer. "Hvad hvis nogen ser det?" Stammer jeg. "Tag den af!" Siger Anthon bare. Rystende tager jeg min kjole af. Jeg er ikke flov over min krop, tværtimod. Jeg har tabt mig meget siden jeg snakkede med Anthon sidst, og jeg har trænet. Min krop er virkelig blevet flot. Jeg har nogle flotte former. Anthon begynder at onanere til det. "Vend dig med ryggen til" siger han. Jeg kan ikke gøre andet end at adlyde ham. "Mhm den røv" mumler han. Jeg koncentrerer mig bare om de mange vinduer der kan se. Jeg føler at alle kigger på mig lige nu, selvom der sikkert ikke er nogen. "Åben din bh og tag den af" siger Anthon. Jeg sukker og tager mine arme om på ryggen, hvor jeg nemt får åbnet min bh. Nervøst trækker jeg den af. "Vend dig om" siger Anthon så. Jeg vender mig, og ser straks Anthons blik falde på mine bryster. "Vend dig igen" mumler han i koncentration om ikke at stønne. Jeg vender mig. "Bøj dig fremover og tag dine g-strenge af" siger Anthon. En tåre glider ned af min kind, da jeg bøjer mig fremover. Så trækker jeg min g-streng af. "Mhm. Er du luder? Man kan nærmest se du er vant til det her" siger Anthon, da jeg igen vender mig mod ham. Jeg kigger flovt i gulvet. "Hvor mange har du kneppet?" Spørger han. Jeg synker en klump uden at svare. "Hvor mange har du kneppet?!" Siger han. "Jeg har ikke tal på det!" Får jeg sagt, hvilket får Anthon til at grine. "Kald dig selv en luder" siger han så. Jeg kigger forbavset på ham. "Kom nu!" Vrisser han så. "Jeg er en luder" mumler jeg lavt. Hvornår er det her helvede overstået? "Sig du er min luder" stønner Anthon. Tårerne triller af mine kinder. "Jeg er din luder" græder jeg lavt. Anthon stønner højt, han kom. Hurtigt tager jeg mit tøj på igen. Det er det mest ydmygende jeg nogensinde er gået igennem. "Fuck du er lækker" siger Anthon og trækker sine underbukser på. "Slet videoen" siger jeg bestemt. "Der er bare en ting du skal gøre" siger Anthon. Jeg kigger bare på ham. Han holder hans hånd frem, den er smurt ind i sæd. "Slik det af. Så sletter jeg videoen" siger Anthon. Jeg sukker og går hen til kanten af altanen. Altanerne her er meget tæt på hinanden. Anthon rækker sin hånd frem mod mig. Modvilligt tager jeg fat i hans arm og slikker det af ham. Jeg sluger det og åbner igen mine øjne. Vi står rimeligt tæt på hinanden. "Jeg har næsten savnet dit smukke ansigt" siger Anthon og nusser mig blidt i hovedet. "Hvorfor gør du det her mod mig?" Hvisker jeg. Anthon kigger mig i øjnene. "Det ved du godt" siger han og tørrer en tårer væk fra min kind. Jeg græder bare endnu mere. Pludselig tager Anthon hårdt fat i mit ansigt. Jeg kigger skræmt på ham, mens jeg prøver at komme fri, men han har for hårdt fat. "Jeg var sød mod dig i dag" siger han. "Sød" mumler jeg. "Jeg sletter videoen, og så er alt vel godt" siger han. "Du er syg i hovedet" vrisser jeg bare. Anthon smiler. "Nej Celine. Du er syg i hovedet. Du fortjener det her. Du fortjener at føle, hvad jeg følte, da du suttede pik på min største fjende" siger Anthon. Jeg kigger bare surt på ham. "Du var mere værd dengang" siger han så blidt og giver slip på mit ansigt. Jeg træder et skridt tilbage. Anthon sukker og tager sin mobil op. Så skriver han til hans venner at de skal slette videoen, og sletter den derefter selv. "Er vi så kvit nu?" Mumler jeg. Anthon kigger op på mig smilende. "Vi to..." siger han. "Er ikke i nærheden af at være kvit" og så går han ind og smækker døren i til altanen.
I et stykke tid står jeg bare ude på altanen og prøver at forstå hvad der lige er sket. Kort efter får jeg det dog virkelig dårligt og løber ud mod toilettet. Der er optaget, det eneste jeg kan tænke på er at komme ud af den her lejlighed. Jeg tager derfor mine stiletter i hånden og løber ned af opgangen, før nogen opdager jeg smutter. Idet jeg kommer ud brækker jeg mig op af bygningen.
Pludselig bliver der lagt en hånd på min ryg, den anden holder mit hår. Da jeg er færdig, vender jeg mig om. Jeg bliver virkelig chokeret. "Mads" siger jeg. "Celine" siger Mads mindst lige så chokeret. "Hvad sker der? Er du okay?" Spørger han. Jeg får igen tårer i øjnene. Så ryster jeg på hovedet og begynder at græde. Mads omfavner mig med det samme. "Shhh. Kom skal vi ikke gå op?" Spørger han. "Nej!" Siger jeg med det samme. "Jeg vil ikke ind i den bygning igen" græder jeg og knuger mig ind til ham. "Okay okay. Vi tager en taxa hjem til mig, kom" siger Mads og trækker mig med hen mod vejen. Han vinker en taxa hen til os og hjælper mig ind.

"Hvad er der sket?" Hvisker han, da vi er på vej mod hans hus i taxaen. "Anthon" hvisker jeg. Mads ved godt hvad der er sket. Rasmus er venner med ham, og han har fortalt det hele. Selvom jeg ikke har set Mads siden dengang i gyden, føler jeg virkelig han er den rette at græde ud hos lige nu. "Hvad med ham?" Spørger han. Jeg kigger trist op på Mads, inden jeg begynder at forklare ham alt hvad der er sket.