Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 25 - Fra København til Jylland

"Kør for helvede" siger jeg. Anthon sætter kort efter farten op og overhaler bilen foran. Jeg griner og kigger ind på den anden bil. "Det var sådan nogle unge piger" griner jeg og kigger ned i min mobil igen. "Så er det jo derfor de kører dårligt" joker Anthon. "Pas nu på hvad du siger" joker jeg. "Jeg kører vildt godt" fortsætter jeg. "Mhhhm" siger Anthon bare. Jeg svarer ikke, fortsætter bare hvad jeg har gang i.
"Hvad laver du egentligt?" Spørger Anthon. "Jeg skriver bare nogle ting" siger jeg koncentreret. "Skriver bare nogle ting?" Griner han forvirret. Jeg kigger op. "Ja?" Siger jeg. "Hvad skriver du?" Spørger han. Jeg trækker på skuldrene. "Det ved jeg ikke, noget poesi tror jeg bare" siger jeg. "Nå fedt! Læs det for mig" siger han. "Ej" siger jeg nervøst. Jeg hader sådan noget. "Kom nu Celine" siger Anthon bare. "Det er pinligt, det er sikkert vildt dårligt" siger jeg. "Hvis det var så dårligt, hvorfor så skrive det ned?" Spørger Anthon. Han har fat i noget. Jeg sukker. "Okay så" mumler jeg og sætter mig til rette. "Ik grin" fastgør jeg. "Selvfølgelig griner jeg ikke" siger Anthon bare. Så tager jeg en dyb vejrtrækning. "The thought of you can turn the best day into the worst. You can make it rain even though there are no skies. You make me wonder if my love for you is good or bad. Because the fact that I can never have you makes me wanna end it all. But if it ends, where would I go? What would I do? There is no me without you and that is why I will never let you go." Siger jeg. Anthon kigger hen mod mig. "Har du skrevet det?" Spørger han. Jeg nikker. "Ik sig det er dårligt" sukker jeg, Anthon griner bare. "Nej nej, det er vildt godt! Har du lige skrevet det?" Spørger han. Jeg ryster på hovedet. "Jeg skrev det egentligt for flere år siden, det var om dig" griner jeg. Anthon hæver sine bryn. "Seriøst?" Griner han. "Ja, men jeg tog lige fat i det igen og ændrede lidt på det" svarer jeg. "Det meget sødt" siger Anthon. "Jaja, det var dengang" siger jeg. "Det er nok meget godt" siger Anthon, jeg ser op på ham. "Det er det" siger jeg så, og kigger ned i min mobil igen. "Kan du ikke lige sende mig det?" Spørger Anthon, jeg nikker. "Når jeg er færdig, jeg har nogle ideer" mumler jeg og skriver videre.

"Fuck jeg er sulten" mumler jeg. Vi er kun kommet til Fyn, jeg føler at den her tur tager en evighed. Ikke fordi Anthon er kedelig at være sammen med, men jeg er bare så rastløs og tanken om at vi skal sidde her i flere timer endnu, dræber mig. "Jeg kører på maccen" siger Anthon og drejer hurtigt af en afkørsel. Jeg kigger hurtigt tilbage, for at se om der er nogen biler. "Du er syg i hovedet" griner jeg og kigger frem igen. "Slap nu aaaf, jeg gjorde intet ulovligt" siger han. Jeg ryster bare på hovedet af ham.
   "Sunset" siger jeg. "Nej, Maccen" siger Anthon. "Sunset" gentager jeg. "Maccen" siger Anthon.
"Sunset"
"Maccen"
"Sunset"
"Maccen"
"AnThor jeg må ikke spise McDonalds for helvede" siger jeg irriteret. "Som om sunset er meget bedre" siger han ligeså irriteret. Jeg sukker. "Men de laver nogle gode salater på Sunset" siger jeg. "McDonalds laver også salater" siger Anthon. "Der er mega mange kalorier i deres fordi de sovser det ind med dressing. Glem det" siger jeg. Anthon himler med øjnene. "Celine du kan godt fucking spise McDonalds én gang" siger han. Jeg kigger mod ham. "Så skal jeg bare have en mellem pomfrit med mayo, en cheeseburger og tre tops... Og en mellem cola" sukker jeg. Anthon griner bare af mig. "Du vil elske det" siger han og kører hen i køen.

Da vi har spist kører vi videre mod Jylland. "Det fandme længe siden jeg har været i Jylland" siger jeg og sætter mig til rette i sædet. "Der er da ellers så hyggeligt" siger Anthon. "100%! Men den eneste jeg jo stadig snakkede med som boede i Jylland var Sophia, og vi bor ligesom sammen" siger jeg. "Hvad med hende der... Hvad hedder hun nu... Celina?" Spørger Anthon. Jeg griner. "Celina?! Hende har jeg sgu ikke snakket med længe" griner jeg. "Hun var da meget sød" siger Anthon, jeg trækker lidt på skuldrene. "Hun var da meget sød. Lidt mærkelig" siger jeg og tager en tår af min cola. Anthon griner. "Det er du jo også" siger han. Jeg slår til ham. "Pas nu på! Jeg kører" griner han. "Så bare vent til du ikke kører længere" siger jeg. "Nånå" siger Anthon og blinker til mig. Jeg smiler og kigger ned. "Det er lidt et dårligt tidspunkt at gøre mig liderlig på nu Celine" siger Anthon. Jeg kigger hen mod ham og smiler tilfreds. "Ville det da være for risikabelt at give dig et blowjob, mens du kører på motorvej" smiler jeg og læner mig hen mod ham. Anthon læner sit hoved tilbage. "Det ville jo gå helt galt" siger han og kigger i hans spejl. Så drejer han omgående af motorvejen. "Vi kan nok godt køre lidt på landevej heromkring" siger han. Jeg smiler og åbner hans bukser hvorefter jeg bøjer mig ned over ham og begynder.