Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 52 - Lauges sommerhus

Lauge sukker. "Hvad skal der til for at få dig ud af sengen?" Spørger han. Jeg retter mit blik mod ham uden at sige ét ord. Så retter jeg mit blik op i loftet igen. "Celine" sukker Lauge og sætter sig på sengekanten. "Jeg kan slet ikke kende dig" siger han. "Og jeg bryder mig ikke om at se dig sådan her" fortsætter han. "Der er intet at gøre" siger jeg tomt. "Jeg ser ingen grund til at stå op - jeg ligger helt fint her" mumler jeg. Lauge lægger sit ansigt på min mave. "Lad os nu tage lidt ud" mumler han. "Jeg vil ikke ud" svarer jeg blot.
- "Lad os lave noget mad så - lige hvad du vil have"
"Jeg vil ikke lave mad"
- "Så lad os bestille noget mad"
"Jeg er ikke sulten"
Lauge sukker opgivende og retter sit blik op mod mig. "Hvad vil du så Celine?" Spørger han, men jeg trækker blot på skuldrene. "Ligge her" siger jeg så. "Jamen det kommer heller ikke til at ske" siger Lauge og rejser sig op. Han går hen til min side af klædeskabet og lukker det op. Jeg ser bare på ham, da han hiver min kuffert ud derinde fra og begynder at kaste en masse tøj derned. "Hvad laver du?" Mumler jeg. "Tager en spontan beslutning" svarer Lauge bare. Stille sætter jeg mig op. "Hvilken spontan beslutning?" Mumler jeg og klør mig lidt i øjet. "Vi tager op i mit sommerhus nogle dage" siger han så. "Ej, det gider jeg altså ikke" siger jeg så og smider mig tungt i sengen igen. "Men du har intet valg. Om jeg så skal bære dig ned i min bil" siger Lauge, hvilket jeg ikke svarer ham på. "Du har godt af at komme lidt væk og ud i naturen - det ved jeg du elsker" siger han og ser hen på mig med et smil på læben. "Jeg er ligeglad med naturen" mumler jeg bare og ser op i loftet igen. "Jeg ser bare ikke det smukke i det mere" fortsætter jeg. "Hold nu kæft og let røven" siger han bare, hvilket jeg sukker af.

Lauge fik lokket mig ud af sengen, og vi sidder nu i hans bil på motorvejen med kurs mod Hornbæk. "Hvad for noget musik vil du høre?" Spørger han mens han roder med hans mobil. Jeg svarer ham ikke, for jeg er dybt optaget af mine egne deprimerede tanker, mens jeg holder mit blik på vejen. "Okay - så vælger jeg bare noget" siger han og leder videre efter en sang. Han begynder at dreje mod venstre og er næsten på vej ind i den anden vejbane. Jeg når lige at se i bakspejlet, så bliver vi dyttet af. "Lauge for helvede" siger jeg, griber fat i rettet og hiver i det, så vi kommer tilbage i den rette bane. Hurtigt griber Lauge fat i rettet. "Fuck" mumler han i chok og holder øjnene på vejen. "Jeg vælger en sang" siger jeg og tager hans telefon og sætter en sang på som jeg ved vi begge kan lide. Lauge ser hen på mig med et smil på læben. "Det hjælper allerede på humøret" siger han lidt grinende. "Overhovedet ik" siger jeg og lægger hans mobil igen. "Det ved jeg det gør" siger Lauge. Jeg kan ikke lade være med at trække en lille bitte smule på smilebåndet. Så ser jeg hen mod ham. "Du drømmer" siger jeg kort og retter mit blik på vejen igen.

"Er det her virkelig dit sommerhus?" Spørger jeg, da jeg træder ud af bilen. "Ja, hvorfor?" Spørger Lauge bare og smækker sin dør i. "Det er bare... Stort" mumler jeg. Vi står foran et nærmest fuldstændigt nybygget hus. Jeg ville ikke kategorisere det som et sommerhus, nok nærmere en virkelig moderniseret herskabsvilla. Huset er kæmpestort og hvidt. Man skal op af en ufatteligt smuk trappe, for at komme op til den kæmpestore hoveddør. "Min far har arbejdet på det længe" siger Lauge så og river mig ud af mine tanker, da han går forbi mig med begge vores kufferter. Jeg løber hurtigt op til ham og tager min egen. Idet han åbner døren, nærmest taber jeg kæben. Som om huset ikke så flot nok ud udenpå. Indeni er det endnu flottere. "Lad nu være med at se så chokeret ud, du har været i meget mere imponerende huse" griner Lauge bare og går ind gennem stuen. Jeg følger efter ham med et flakkende blik på hver og en krog i huset. "Det her er bare... Virkelig flot" siger jeg og ser på Lauge, som åbner døren til et værelse og stiller sin kuffert. "Kommer du?" Griner han, da jeg ikke træder ind. Jeg vidste ikke han ville have vi skulle ligge i samme seng. Ikke fordi jeg selv har noget som helst imod det, det har vi da gjort mange gange. "Nårh ja" mumler jeg og træder også ind med min kuffert. "Nå. Skal du med ud og se haven?" Spørger Lauge. Jeg nikker og følger med ham.