Kapitel 9 - Hjemme

164 6 0
                                    

Stjernerne står klart på himmelen her til aften. Dét er det jeg elsker ved at være hos mine forældre. Lige for tiden bruger de meget tid i deres sommerhus. De købte det sidste år, og har arbejdet rigtigt meget på at renovere det. Det er endelig blevet flot, de mangler kun at få renoveret stalden. "Søde skat, der er aftensmad" Siger min mor. Jeg nikker, slukker min cigaret og går indenfor igen.

"Det er utroligt hvor meget du ryger" kommer det fra min far, da jeg sætter mig ved det alt for lange spisebord. Jeg himler med øjnene. "Jeg ryger nærmest ikke" siger jeg og kigger ned mod maden. Det er en dejlig, frisk forårssalat. Uden kød dog. Mine forældre er vegetarer, hvilket jeg ikke er og aldrig bliver. Jeg elsker at tage på MASH og få mig en stor, saftig bøf med bearnaise. Nok ikke det sundeste måltid, men jeg elsker det. "Hvad går du så og laver for tiden?" Spørger min far. "Altså jeg har arbejdet meget. Og så selvfølgelig fokuseret meget på min skole" siger jeg, min far nikker acceptabelt. "Faktisk skal jeg til LA med arbejdet snart" siger jeg. "Nå" siger mor hurtigt. Jeg kigger hen mod hende. "Er du nu sikker på at det er klogt? Jeg mener... Alene i LA... Sååå gammel er du altså heller ikke min kære" siger mor. "Lisbeth nu må du lige. Det er da en kæmpe chance, og meget specielt at netop vores datter er blevet tilspurgt en sådan vigtig rolle" siger min far, jeg nikker bare. "Og jeg er jo ikke alene, min chef tager med" siger jeg. Min mor er generelt meget overbeskyttende, det har hun alle dage været. Ikke fordi jeg har noget imod det, jeg elsker min mor. Men det er næsten synd for hende, at hun skal gå og bekymre sig for mig hele tiden. Jeg har jo styr på det. "Nå, men jeg hører du har fået en kæreste" siger min mor og smiler. Jeg smiler kort og kigger ned i min mad istedet. Åh nej. Det éne samtaleemne jeg ikke ville tale om. "Hvem er det?" Spørger min far lidt hårdt. "Han hedder Mads" mumler jeg. "Hvor er han fra?" spørger min far kort efter. Jeg sukker. "Hellerup" svarer jeg. "Udannelse?" spørger far. "Han har færdiggjort gymnasiet og holder sabbatår" svarer jeg. "Hvad var hans snit?". Jeg sukker. "Det var 11,6. Er du snart færdig?" spørger jeg lettere flabet.. "Jeg bryder mig ikke om at han holder sit andet sabbatår. Hvad laver han overhovedet?" spørger far. "Han laver musik" svarer jeg. Min far nærmest taber kæben. "Og ikke andet? Er han en af de der ubegavede popsangere, der tror de har en fremtid indenfor musikken? Ligesom det der band... Hvad var det nu de hed, dem du så godt kunne lide?" Siger min far eftertænksomt. "Citybois" Supplerer mor. "nå ja, dem. At de ikke færdiggjorde gymnasiet. Tænk på om nogle år, når de ikke er så hypede længere. Sikke et liv de må have for sig. Godt det ikke er dem du er sammen med skat" siger far. Jeg siger ikke ét ord. Hvad skal jeg sige? "At en af dem kyssede mig forleden, og at jeg ikke har kunne tænke på andet lige siden? "Ikke sandt?" Spørger far. Jeg nikker bare. "Jo" siger jeg og spiser min mad.

Da badekarret er fyldt, sætter jeg mig ned i det dejligt varme vand. Jeg lukker kort mine øjne i nydelse, men åbner dem hurtigt igen og rækker ud efter min mobil. Min ene arm ligger jeg henover mine bryster så de er dækket, og så løfter jeg min mobil op med den anden. Jeg tager et lidt halvsexet selfie, hvor man kan se helt ned til midten af min mave. Selvfølgelig kan man ikke se noget, man ikke skal se. Så poster jeg det på min instagramstory. Jeg når lige at ligge min mobil væk, så ringer den. Jeg sukker og tager den op til øret. "Hvad så Mads?" Spørger jeg. "Alt okay? Jeg troede vi havde aftalt at tale sammen for en halv time siden" siger han. "Åh fuck. Jeg glemte det" siger jeg opgivende. Mads sukker. "Det fint nok" siger han så. "Undskyld" siger jeg. Mads siger ikke rigtigt noget. "Celine jeg har tænkt på en ting" siger han så. "Ja?" Spørger jeg mens jeg leger lidt med sæbeskummet i badekarret. "Du virker ikke til at ville det her forhold så meget mere" siger han. Jeg siger ikke rigtigt noget. "Hva?" Siger jeg så endelig. "Du har virket ekstremt fraværende. Hvis det er fordi du ik føler for at være sammen længere, så lad os droppe det" siger Mads. "Slår du op med mig?" Spørger jeg. "Ja Celine. Det gør jeg altså" mumler Mads. Jeg sidder lidt i chok. "Over mobilen?" Spørger jeg chokeret. "Sorry. Men du har ikke følelser for mig, som jeg har for dig Celine. Der er en anden der fylder" sukker Mads. Jeg svarer ham ikke. Jeg ligger faktisk bare på. "Fuck!" Siger jeg frustreret og smadrer min mobil ned i det lille bord ved siden af mig. Jeg tager mine hænder op til mit ansigt, men jeg kan ikke engang græde. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Jeg har lige mistet min kæreste. Min fucking kæreste. Og jeg er ikke engang ked af det, jeg er bare frustreret. Jeg fatter det ikke. Min mobil brummer, så jeg tager den op, fordi jeg regner med at det er Mads, men det er det ikke. Det er Anthon. "Du giver jo Thor stiv pik" har han skrevet. Jeg himler med øjnene. "Du kan bare ikke lade mig være? Eller?" Svarer jeg Anthon. "Ej Celine. Jeg føler lidt vi er kommet skævt ind på hinanden, efter du flyttede ind. Vi plejede jo at have det pisse godt!" Skriver Anthon kort efter. "Hvad er din pointe?" Svarer jeg kort. "At du er blevet vold lækker, og jeg gerne vil kneppe dig haha. Er du på?" Skriver han. Jeg er helt chokeret over ham. Hvordan kan han skrive det. "Du er syg" svarer jeg bare. "Come on. Ik sig du ik har lyst" skriver Anthon. "Men jeg har ikke lyst" svarer jeg. Anthon læser bare min besked, uden at svare. Han er så fucking klam. Jeg hader ham, og jeg tror næsten aldrig jeg har hadet en person så meget, som jeg hader ham.

Fra Fortid Til Fremtid - CityboisWhere stories live. Discover now