Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 40 - Fredag nat

Jeg står og fumler med nøglerne til opgangen, men ender selvfølgelig med at tabe dem. Grædende sætter jeg mig på hug for at samle dem op, men en anden hånd griber fat i dem før jeg selv når det. Hurtigt ser jeg op. "Lad mig nu være" græder jeg og kommer hurtigt op at stå. "Celine, du er nødt til at lytte til mig jo" siger Anthon prøvende, men jeg vakler bare hulkende tilbage. "Du optog mig! Dit klamme svin" græder jeg og kaster min taske efter ham, men Anthon griber den bare i hænderne. "Det er en misforståelse. Altså jo, jeg filmede dig - men den skulle aldrig sendes videre" siger Anthon. Jeg vender bare ryggen til ham og går med hastige skridt ned af Østerbrogade. Hurtigt er Anthon løbet op foran mig og går baglæns for at holde øjenkontakt. "Ville du poste det på PornHub eller hvad?" Græder jeg og skubber ham væk. "PornHub? Wtf nej!" Siger han og løber igen op foran mig. "Du ville så bare vise det til alle dine klamme venner eller hvad?" Snøfter jeg. Vreden begynder lige så stille at tage over. "Jeg... Undskyld!" Siger Anthon, men jeg ryster blot på hovedet. "Gider du ikke lade mig være nu?" Siger jeg bare. "Klokken er 3 om natten, du kan ikke bare vade rundt her nu helt alene" siger Anthon. "Jeg sagde lad mig være!" Siger jeg hårdt, hvilket får Anthon til at stoppe op. Jeg drejer hurtigt om et hjørne, og går direkte ind i en fyr. Jeg standser brat op og ser mig omkring. "Hvad fanden. Hvem har vi her?" Spørger han og vender sig om. Han er høj, stor og tatoveret. Omkring ham står en masse andre store, tatoverede fyre. "Øhm undskyld" mumler jeg og vakler lidt tilbage, men ender med at gå direkte ind i en anden fyr. Jeg er omringet. Hurtigt spotter jeg at de allesammen har rygmærke på deres jakker. Shit. "Det er sgu da hende fra TV'et" er der en der siger, jeg synker en klump. "Jaja, hende der hvis forældre tjener mere end alle os tilsammen" siger en anden. "H-hvis det er penge I vil have-" stammer jeg, men bliver afbrudt af en høj latter. "Penge?! Det rager os. Til gengæld ku' vi godt tænke os at hygge lidt med dig" siger ham jeg gik ind i. Jeg vender hurtigt om, men vejen bliver hurtigt spærret for mig. Idet der er en som tager fat i mig, skriger jeg op i ren refleks. "ANTHON" skriger jeg højt nok til at hele København kan høre det. Flere lys bliver tændt i vinduerne og folk stikker hovederne ud. "Er du gal et pivedyr" er der en som mumler. Kort efter hører jeg politisirener. "Panserne kommer kraftedme. Kør!" Råber ham jeg gik ind i og springer op på sin motorcykel. "Hvad med tøsen?" Siger en anden. "Er du dum?! Vi skal væk for helvede!" Bliver der blot sagt, og indenfor få sekunder er de ude af syne. En politibil kommer susende efter dem og Anthon kommer løbende rundt om hjørnet. "Hvad helvede foregår der?!" Spørger han panisk. Jeg glemmer helt at jeg er sur, og kaster bare mine arme omkring ham. "Du må aldrig forlade mig igen" hulker jeg. Anthon ligger tøvende sine arme omkring mig. "Hvad skete der?" Spørger han. "Jeg blev omringet af rockere. D-de nævnende mine forældre, så jeg troede de ville have penge" hulker jeg og knuger mig endnu mere ind til Anthon. "Men de ville voldtage mig" afslutter jeg. Efter oplevelsen med Sylvester, er jeg blevet ekstremt nervøs hvad angår ældre mænd generelt. Det er en syg ting, for jeg kommer jo ikke gennem mit liv uden at skulle have relationer til mænd. Min chef eksempelvis. Ikke fordi jeg tror han vil gøre mig noget, overhovedet. Men det er bare princippet. "Shh... Kom vi tager hjem. Giver dig et bad, noget mad" hvisker Anthon i mit øre. Jeg nikker en smule og trækker mig lidt. Alkoholen har stadig en virkning på mig, så jeg kan hverken gå hurtigt eller lige. Heldigvis tager Anthon mig bare i hånden og følger med i mit tempo.

Jeg sidder og stirrer ud i luften i badekarret, mens Anthon masserer shampoo ind i håret på mig. Der er en klam frysepizza i ovnen, men på samme tid er det det eneste jeg har lyst til. "Hvorfor optog du mig helt ærligt?" Mumler jeg. Anthon sukker lavt og tager fat i bruseren. "Helt ærligt... Så gjorde jeg det nok fordi jeg var pisse stolt" mumler Anthon, hvilket jeg bare rynker mine bryn af. Han begynder at skylle shampooen ud af mit hår. "Jeg ved godt det lyder dumt. Det er bare... Tanken om at jeg, ingen andre, har en pige som dig, det er bare-" fortsætter han, men jeg afbryder ham hurtigt. "Hold nu op Anthon!" Siger jeg og plasker irriteret til vandet. "Du siger det som om jeg er det mest perfekte menneske, som at det er dig der er heldig at have mig, men det er det jo ikke! Jeg var en ussel fan for bare tre år siden, totalt betaget i dig. Håbløst forelsket. At jeg sidder her den dag i dag er jo fuldstændigt sindssygt. Jeg er den heldige Anthon, ikke dig. Du er den perfekte, ikke mig" siger jeg nærmest irriteret. Anthon ser bare på mig, og jeg ser bare på ham. Så begynder han at smile. "Er det sådan du har det?" Spørger han. "Ja!... det er det" mumler jeg. Anthon ryster på hovedet af mig. "I mine øjne er du jo perfekt" siger han. "Men i mine øjne er jeg ikke perfekt, du er perfekt i mine øjne" siger jeg. Anthon ryster smilende på hovedet. "Du er dejlig" siger han og lægger bruseren væk igen. Jeg kigger lidt ned. "Du er også dejlig" mumler jeg. Det er bare decideret umuligt for mig at være sur på ham længe af gangen. Desuden var det ikke ham der sendte videoen videre. Lucas må have taget hans telefon, mens Anthon var væk. Han har også bare altid været et svin. Jeg har alle dage hadet ham... Tænk at jeg på et tidspunkt genovervejede det, og var lige ved rent faktisk at bryde mig om ham. Aldrig kommer jeg til at kunne lide ham. "Så du hader mig ikke længere?" Spørger Anthon, mens han tager noget balsam i hånden. "Nej... Jeg har aldrig hadet dig jo" mumler jeg bare. "Det er jeg glad for" smiler Anthon. Da han begynder at putte balsammen i mit hår, lukker jeg stille mine øjne. "Det er dejligt" hvisker jeg mens jeg nyder det fuldt ud. "Det er godt min skat" siger Anthon bare.
   Da han begynder at skylle balsammen ud, får han en besked på telefonen. Han bruger sin frie hånd til at tjekke. "Hvem er det?" Mumler jeg og spytter noget vand ud af munden. "Det er Lauge, han spørger om vi er gode igen" siger Anthon, jeg smiler bare lidt. "Spørg lige hvordan det går med Cille, og sig at jeg har hendes telefon og nøgler" siger jeg. "Jeg skriver det lige bagefter" svarer Anthon bare og fortsætter med at skylle mit hår.
   "Sådan, så er du frisk og ren" siger han og slukker for bruseren. "Dejligt" siger jeg og rejser mig op fra badekarret. Anthon fokuserer på mine øjne. "Alle burde finde en fyr som foretrækker at se en i øjnene selvom man står helt nøgen foran dem" griner jeg blidt og træder forsigtigt ud på det håndklæde, Anthon har lagt. "Hvad skal jeg se på din krop for, når verdens smukkeste ansigt er lige foran mig?" Smiler han, lægger sine hænder på min talje og kysser mig. Smilende kysser jeg ham igen. Det er okay at være fløde en gang imellem. For at være ærlig har jeg ikke lyst til flere bad boys for i dag. "Få noget tøj på, så tager jeg maden ud at ovnen" siger Anthon og giver mig et blidt klask i røven inden han forlader badeværelset. Jeg smiler kort og begynder at tørre min krop med et håndklæde. Derefter sætter jeg mit hår op i et andet tørklæde og rækker ud efter mit nattøj. Det er en lyserød silkepyjamas, den er vildt behagelig at have på. Jeg rydder fint op på badeværelset og trasker ud til Anthon.
   Han stiller pizzaen på bordet og sætter sig ned. "Fråd" siger jeg og sætter mig overfor ham. "Jeg tror jeg har dårlig indflydelse på dig" siger han. "Hvorfor dog det?" Spørger jeg bare og tager et stykke pizza hen på min tallerken. Jeg får en smule tomatsovs på fingeren, som jeg blidt slikker af. "Du er begyndt at spise mere usundt efter du havnede med mig" griner han, hvilket jeg også griner en smule af. "Det tror jeg alligevel ikke min krop tager skade af" siger jeg. Jeg har ikke haft den store appetit efter bruddet med Thor, og har dermed tabt mig endnu mere end jeg havde i forvejen. "Med mindre du naturligvis mener, at jeg bliver "for tyk" hvis jeg tager på" joker jeg. Anthon sukker højt. "Hvor længe skal du pine mig med det der? Jeg mente jo ikke at du var tyk" siger han og tager en kæmpe bid af sin pizza. Det samme gør jeg. "Jeg ved det godt, jeg driller bare" griner jeg blidt. "Men fra i morgen af spiser vi altså sundt igen" fastgør jeg. Anthon nikker bare. "Så hvornår må jeg invitere dig på Mash?" Spørger han. "På fredag. Det er normalt min cheatday" siger jeg. "Det er en aftale så" smiler Anthon til mig, jeg smiler bare igen. "Jeg giver!" Siger vi i kor. Det er et hyr med Anthon og jeg hver gang vi skal købe mad. Jeg vil betale, fordi vi begge to godt ved jeg har flest penge. Jeg mener... Selvom kontakten til mine forældre er cuttet, overfører min mor mig stadig penge dagligt. Pengene strømmer ind på mine kontoer, det er nærmest urealistisk. Anthon har et lidt mere normalt forhold til økonomien. Dvs. At det nemt kunne gå den gale vej, hvis han pludselig skal betale mad for mig i dyre domme. "Celine, jeg inviterede - jeg betaler" siger Anthon, hvilket jeg bare himler med øjnene af. "Fint så" svarer jeg bare. Hvis han mangler noget, kan han alligevel altid spørge...

"Tak for dejlig mad skat" siger jeg og lægger mine arme omkring Anthon, da vi rejser os op fra spisebordet. "Du siger bare til, hvis du får brug for jeg laver dig flere frysepizzaer" smiler Anthon og kysser mine læber. Hans ånde er forfærdelig. En skarp blanding af både frysepizza og alkohol. Min må være mindst lige så slem, hvis ikke værre. Anthon trækker sig også hurtigt. "Lad os børste vores tænder" siger han og skubber mig blidt ud mod toilettet. Jeg griner og følger med. "Hvad mener du? Jeg regnede med at jeg ville have en dejlig ånde" joker jeg og tager noget tandpasta på min tandbørste. "Det har du også! Det er bare for god ordens skyld. Dine tænder skulle nødigt blive klamme jo" siger Anthon bare, hvilket jeg griner lidt af.

Anthon og jeg ligger begge med vores mobiler i hånden. "Fik du skrevet til Lauge?" Spørger jeg, mens jeg går ind for at tjekke status på mit tidligere instagram post. Det har nærmest ligeså mange likes som mine bikinibilleder. Det er sjældent det sker. "Nårh ja sgu, jeg skriver nu" siger Anthon bare.
   "Gud! Han har ramt hende!" Griner Anthon, jeg rynker mine bryn. "Hva?" Spørger jeg forvirret. "Lauge! Han har ramt Cille! De har kneppet" siger Anthon. Jeg nærmest taber kæben. Umuligt. Cille er ikke typen der normalt har one-night-stands. Overhovedet! "For real? Kan han lide hende?" Spørger jeg. "Altså han synes da hun er lækker. Men han skriver også det bare er en engangsting" siger Anthon. Jeg ved ikke om jeg skal have ondt af Cille nu, for jeg ved ikke om hun var indforstået med at det bare skulle være en engangsting i Lauges øjne. Han er oprigtigt ikke til seriøse forhold, overhovedet. Han er sammen med flere piger end jeg har følgere på instagram - no offense. Det troede jeg bare ikke Cille ville være into... Men der tog jeg måske fejl? "Sygt nok" siger jeg bare og lægger min mobil væk. "Ja, så fik han alligevel noget i aften" siger Anthon og skriver videre med Lauge. Jeg lægger mig ind til ham og ser med. "Årh jaer! Han har oprigtigt spurgt om du har fået noget på den dumme" siger jeg næsten fornærmet. Anthon griner lidt. "Han kender ikke til kærlighed jo" siger han bare og lægger sin mobil væk. "Tydeligvis ikke" siger jeg. Anthon smiler til mig og lægger sin hånd på mit inderlår. "Du får fandme ikke noget i nat efter dén besked!" Siger jeg og lægger mig med ryggen til ham. "Neeej Celine" griner Anthon og krammer mig, jeg smiler bare. "Ærgerligt" hvisker jeg smilende og lægger mig godt til rette i Anthons arme. "Det fint nok. Så længe du bliver liggende her ved mig" hvisker Anthon og kysser min kind. "Tro mig... Der er ingen andre steder jeg hellere vil ligge. Hverken nu eller resten af mit liv" hvisker jeg lavt. "Jeg har det på samme måde" når Anthon lige at få sagt, inden jeg falder i søvn.