Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 24 - Jubilæum

Jeg står og kigger på mig selv i spejlet. Min hals er fuldkommen tildækket med sugemærker og mine arme er helt røde, blå og lilla fordi Anthon har haft så hårdt fat i mig. Jeg rækker ud efter mit lille silketørklæde og binder det rundt om min hals, hvorefter jeg tager min lyserøde læderjakke på. I dag fejrer min mor og far, at det er præcis 25 år siden de etablerede deres virksomhed. Pressen kommer til at være der i år, det bliver første gang jeg nogensinde kommer til at stå der uden Thor. Han skulle jo rigtigt have været med. Jeg må være ærlig og indrømme at jeg har taget lidt afstand til mine forældre, efter Thor og jeg slog op. Jeg har ikke lyst til at snakke med dem om det, jeg ved desuden at min far vil dømme mig rigtigt meget. Selvom han hadede Thor, så er han ikke vild med at jeg bliver ved med at gå og finde nye drenge. Han synes det er billigt. Min lyserøde læderkjole har et smukt snit ved mit lår, men hvis den kryber for meget op kan man sige mine røde mærker på lårene også. Min krop er generelt blevet gennemtæsket, og uanset hvor meget jeg prøver at dække det med make-up, så fungerer det bare ikke optimalt. Da jeg føler mig klar, svinger jeg min Chanel taske over skulderen og går ned til min bil. Den her dag skal bare overstås, virkelig. Jeg har slet ikke lyst til sådan noget her, overhovedet.

"Hej mor" smiler jeg og giver hende et kram. "Hej min skat" siger hun og krammer mig igen. "Godt du kom nu, pressen kan være her når som helst" siger hun. Jeg smiler bare en smule og tager imod et glas champagne. "Skal du rende rundt med den jakke og det tørklæde på hele dagen? Søde skat det er lidt over 30°" siger min mor. Jeg nikker bare. "Det er en del af outfittet" siger jeg bare.
   Arrangementet foregår på Rungstedlund. En bygning jeg efterhånden kender rigtigt godt til. Når ikke vi bruger vores eget hus, så holder vi altid arrangementet her. Det er hvis der fx er for mange mennesker, eller hvis pressen skal komme. Så plejer vi at holde det her, mine forældre er vildt gode venner med dem der ejer det. Jeg elsker stedet. Man kan se udover Rungsted Havn, og så er her bare kæmpestort.
   Jeg når at nyde min tilværelse i omtrent tre minutter, så vælter det ind med pressevogne og det ene og det andet. "Kom Celine" siger mor. Jeg vender kort ryggen til og bunder mit glas med champagne, hvorefter jeg tager et nyt. Fuck jeg kan ikke overskue det her. Smilende vender jeg mig mod pressen og stiller mig hen foran de store kameraer. Jeg bliver aldrig en type der kommer til at bryde mig om det her, tror jeg. "Hej Celine" er der en mand der siger, hvorefter han rækker mig hånden. Jeg tager smilende imod den. "Velkommen" smiler jeg bare. Det eneste jeg har i tankerne er høflighed og god opførsel. Det er de to ting min mor har fået banket ind i hovedet på mig siden jeg blev født. "Jeg kan se, at du ikke er her med din kæreste Thor i dag?" Siger han og stikker mikrofonen op til mit ansigt. Jeg griner en smule. "Nej, Thor kommer ikke i dag" smiler jeg bare. Jeg har ikke tænkt mig at offentliggøre det for pressen, at Thor og jeg ikke er sammen længere. Det vil skabe meget opmærksomhed på mig, og i det er bare ikke noget jeg kan overskue i disse dage. "Hvordan kan det være, er der problemer i forholdet?" Spørger manden. Mit smil bliver falskere og falskere. "Absolut ikke. Thor havde bare andre ting st tage sig til i dag" smiler jeg. "Vi har ellers hørt noget om, at der opstod nogle problemer på Roskilde Festival for en uge siden?" Spørger han. Jeg vidste den ville komme. Thor gav mig en ring foran flere mennesker, og vi kom op at skændes åbent. Det var så dumt, men jeg tror godt jeg kan tale mig udenom det. Jeg trækker lidt på skuldrene. "Altså jeg tror der opstår uenigheder og diskussioner i ethvert stærkt forhold. Det der skete på Roskilde har ingen stor betydning for os i dag, det blev glemt allerede da det opstod" svarer jeg bare. Jeg kan godt mærke irritationen stige mig til hovedet nu. Jeg har generelt en meget kort lunte, der skal ikke noget til for at jeg går amok. Et par spørgsmål mere om Thor, og jeg går min vej. Han er også bare stadig et følsomt emne for mig, jeg har undgået så vidt muligt at snakke om ham i alt den tid, og nu bliver det bare ødelagt. "Havde han planer om at fri til dig?" Spørger manden. "Nej, Thor havde ikke planer om at fri til mig. Det er et rygte der har kørt lige siden Roskilde. Thor gav mig en ring, men han var ikke på knæ for mig. Det var en simpel gave" siger jeg. "Og tak for i dag" afslutter jeg kort efter og går hen til mine forældre. Jeg kan mærke tårerne presse sig på, men jeg holder dem inde og tager en lille tår af min champagne. Så fortsætter jeg lidt med at snakke med pressen sammen med mine forældre. Så længe jeg står med dem, får jeg ikke spørgsmål omkring Thor.