Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 33 - Tilbage i Danmark

*Tilbage i Danmark*

Jeg går frem og tilbage ude på opgangen. Jeg er nødt til at snakke med Anthon, men jeg er sindssygt nervøs. For det første aner jeg ikke hvordan han vil reagere på at se mig, og for det andet er jeg mega nervøs for at skulle fortælle ham, at jeg er gravid med hans barn. Idet jeg skal til at banke på døren, går den op. Jeg ser direkte ind i Thors øjne. "Celine" griner han og går ud. Jeg træder lidt tilbage, så han kan komme forbi. "Skal du snakke med Anthon?" Spørger han. "Jaer" mumler jeg og ser hen på ham. "Held og lykke med at nå igennem til ham i disse dage" siger Thor bare, mens han er på vej ned af trapperne. "Thor?" Spørger jeg bare. Han vender sig mod mig. Stille hopper jeg lidt ned af trapperne. "Undskyld" siger jeg så. Han ser bare på mig. "Jeg skulle aldrig have troet på, at du havde været sammen med en anden. Og jeg skulle da slet ikke have bollet med Oliver" siger jeg. Thor smiler bare. "Bare rolig Celine, det er det bedste der nogensinde er sket for mig, at dig og mig slog op" siger han, jeg rynker mine bryn. "Takket være det, har jeg mødt Isabella. Hun er den dejligste pige jeg har set i mit liv" siger han og anklaget mig lidt på skulderen. "Øhm. O-kay?" Siger jeg bare forvirret. "Held og lykke med Anthon" siger Thor så og løber videre ned af trapperne. Jeg kigger lidt efter ham, og vender mig så forundret tilbage mod opgangdøren igen. Jeg banker på og træder et skridt tilbage. "Thor" kan jeg høre Anthon råbe fra den anden side af døren. "Har du nu glemt dine nøgler IGEN?" Spørger han, da han lukker døren op. "Celine" siger han så, da vi får øjenkontakt. "Hej" mumler jeg og smiler en lille smule. Anthon træder hurtigt ud på opgangen og lukker døren lidt i. "Hvad øhm. Hvad laver du her?" Spørger han. "Der er sket noget. Kan vi ikke snakke indenfor?" Spørger jeg og piller nervøst på mit armbånd. "Jo, men det er fordi. Altså, jeg troede jo. Øh..." mumler Anthon og inden jeg ved af det bliver døren åbnet af to halvnøgne piger. "Altså Anthon, kommer du ind igen eller hvad?" Spørger de nærmest i kor. Jeg hæver mine bryn og ser på dem. "Jaer, jeg kommer" mumler Anthon. De kigger kort på mig, så går de ind igen. "Det er ikke et særligt godt tidspunkt lige nu Celine..." siger Anthon og træder ind igen. Jeg ser på ham. "Men Anthon, det er virkelig vigtigt" siger jeg. "Lad os tale senere, okay?" Siger han og skal lige til at lukke døren i. Jeg kniber mine øjne sammen. "Jeg er gravid" siger jeg så. Anthon standser brat op. "Hvad er du?" Spørger han og åbner døren igen. Jeg tager en dyb indånding og lukker mine øjne op igen. "Du har gjort mig gravid" suger jeg lavt og kigger ned. Der er stille i et øjeblik, indtil vi igen bliver afbrudt af pigerne igen. "Helt ærligt Anthon, vi har ikke tid til det der længere" siger den ene og vader ud af døren. De giver mig et skub, da de braser igennem. "Ja helt ærligt, nu har vi ligget med de analkugler oppe i et helt kvarter" siger den anden og så skynder de sig ned at trapperne. Jeg holder bare mit blik på Anthon. Han kører sin hånd gennem håret. "Jeg går ud fra at du ikke er taget hele vejen til København for at sige at du har tænkt dig at beholde det?" Siger han så. Jeg ser ned. "Jeg kunne jo ikke få en abort dernede" siger jeg. Anthon ryster bare på hovedet. "Selvfølgelig ik" siger han og tager fat i håndtaget igen. "Jeg skal scannes i morgen kl. 12 på Riget... Hvid du vil med?" Spørger jeg. Anthon tøver kort, men lukker så bare døren i igen. Jeg sukker en smule og går ind i min egen lejlighed.
   "Hvordan reagerede han?" Spørger Sophia. "Ik godt" svarer jeg og sætter mig tungt i sofaen. "Der var desuden to piger inde ved ham, som snakkede om analkugler og alt muligt" fortsætter jeg halvfrustreret. Sophia kigger trist på mig. "Men det fint nok. Jeg havde alligevel ikke forventet andet, jeg forlod ham ligesom bare" siger jeg. "Men når man er forelsket i en, er det stadig ikke fedt at se dem sammen med andre mennesker" siger Sophia, hvilket jeg rynker mine bryn over. "Jeg er ikke forelsket i Anthon!" Udbryder jeg. "Hold nu op Celine. Du har været skudt i ham de sidste fire år" siger hun bare. "Jeg var forelsket i ham for fire år siden, ja. Ikke nu" vrisser jeg irriteret. Sophia ser bare på mig. "Ikke for noget Celine, men jeg tror seriøst aldrig at en forelskelse som dén nogensinde forsvinder. Du var så forelsket i ham, at du hver aften lå og græd i flere timer, fordi han var sammen med en anden. At se dig i nærheden af ham, gjorde alle andre i rummet glade, fordi du var så glad. Anthon betød alt for dig. Det kan ikke have ændret sig" siger hun. "Jo det kan nemlig sagtens have ændret sig! Grunden til at vi mistede kontakten, var fordi han blev så fornærmet over en lille bitte ting, som han slet ikke burde være blevet sur over. Det havde intet med ham at gøre! Da vi så flytter herind begynder han at tvinge mig til at tage mit tøj af, så han kan onanere til det. Så nej, jeg er IKKE forelsket i Anthon længere!" Siger jeg irriteret. "Men du har alligevel haft sex med ham fast næsten 2 måneder?" Siger Sophia. Jeg sukker. "For at tænke på noget andet end Thor" mumler jeg. "Jaja, det er fint Celine. Jeg skal ikke blande mig i dine indre frustrationer om hvorvidt du er forelsket i Anthon eller ikke" siger hun og rejser sig op. Det er typisk Sophia og jeg at diskutere meget. Vi var lige blevet venner igen efter alt det med Thor, og nu diskuterer vi allerede igen. "Tager du med til scanning i morgen så?" Spørger jeg. "Jeg kan ikke. Jeg skal hjem til min familie i morgen tidlig" siger hun. "Ja, okay... Fair nok" mumler jeg.