Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 44 - Turen der ødelagde alt

Jeg vågner op alene. Thor er her ikke, Anthon er her ikke engang. Langsomt sætter jeg mig op i sengen. Tingene fra kommoden ligger ud over det hele. Langsomt tager jeg mig til hovedet. Jeg husker det hele tydeligt, jeg var jo ikke engang fuld. Det er mit livs største fuck-up til dato. Langsomt rejser jeg mig op og får noget tøj på. Derefter begynder jeg at rydde op på gulvet. I sammenøjeblik bliver døren flået op. "Celine?!" Kalder Anthon. Jeg rejser mig op hurtigt, og han træder ind på værelset. "Hvad er det du laver?" Spørger han. Jeg synker en klump. "Mhm, jeg rydder bare lidt op" mumler jeg. "Spil nu ikke dum! Thor har sgu da fortalt at I har ligget og kneppet" siger Anthon bare endnu mere vredt. Han ser hen mod sengen, men kigger hurtigt tilbage på mig igen. "Undskyld" mumler jeg lavt. "Der er ikke noget at undskylde for Celine. Du ved bare ikke hvad ægte kærlighed er. Du er bare... En dum fan! Du er barnlig, og jeg HADER dig!" Nærmest råber Anthon af mig. Jeg hæver mine bryn. "En fan?" Spørger jeg bare. "Ja! Præcis. Du har 100% bare udnyttet både Thor og jeg. Du tror du kan skifte os ud fra den ene dag til den anden. Jeg håber fandme du kan dø lykkeligt nu... Du har i hvert fald opnået din store drøm" vrisser Anthon. Jeg kan dog se, at han begynder at få tårer i øjnene. "Anthon det er ikke sådan det er jo" mumler jeg lavt. "Jo det er, tænk at jeg har spildt tre år af mit liv på at være forelsket i en som dig" siger Anthon bare. "Jeg så dig selv stå med tungen nede i en anden! Jeg kan da godt tænke mig til hvad der videre er sket jo" siger jeg. Ligeså stille begynder jeg selv at græde. Det er en kæmpestor misforståelse. "Der skete intet for helvede! Jeg ville sgu aldrig kneppe udenom, er du dum? Jeg er fucking forelsket i dig" siger Anthon bare. "Jeg er jo også forelsket i dig Anthon" græder jeg. Anthon begynder at grine falskt. "Jaja, så forelsket at du knepper en anden" siger han bare. "Jeg skulle fandme have tænkt mig om allerede da du kneppede med Oliver. Føj for helvede" siger Anthon og begynder at gå mod døren igen. "Anthon jeg elsker dig!" Siger jeg og går efter ham. Jeg tager fat i ham, da jeg når ham. "Jeg elsker dig for helvede" siger jeg igen. "Jeg elsker også dig" sukker Anthon. "Men jeg kan ikke det her. Du vil ikke engang være min kæreste, og så begynder du at fortælle mig, at du er nervøs i Thors selskab - som om du er vild med ham igen" siger Anthon. Jeg sukker. "Jeg elsker ikke Thor, jeg elsker jo dig" siger jeg. "Jeg tror bare jeg finder tryghed ved Thor. Og så i går gik det over gevind" mumler jeg. Anthon ryster bare på hovedet af mig. "Det er for langt ude" mumler han bare og går sin vej. Idet døren smækker i, bryder jeg fuldstændigt sammen. Jeg er så dum.

*Nogle timer senere*

Lige nu er jeg ved at pakke mine ting sammen. Jeg tager hjem. Jeg kan ikke være her, når det er gået sådan her. Pludselig banker det på døren. Jeg sukker, men går alligevel hen for at åbne. "Tager du hjem?" Spørger Thor og vader ind. Jeg følger ham surt med øjnene. "Gider du ikke gå din vej?" Vrisser jeg. "Hvad sker der?" Spørger han bare forvirret. "Hvad der sker?! Du har fortalt Anthon at vi var sammen!" Vrisser jeg. Thor synker en klump. "Altså ja" mumler han bare. Jeg himler med øjnene. "Mange tak for det Thor" siger jeg, og fortsætter med at pakke mine ting. "Undskyld, men han skulle da vide det" mumler Thor, jeg nikker bare. Det har han selvfølgelig ret i. "Jaja, men jeg gad bare godt at fortælle ham det... Det skulle komme fra mig, ikke fra dig" sukker jeg. "Undskyld Celine" siger Thor lavt. "Det fint nok" mumler jeg bare. "Kan du ikke lade være med at pakke? Og blive?" Mumler Thor. Jeg retter mig op og ser opgivende på ham. "Det kan jeg jo ikke" siger jeg. "Jeg kan ikke klare at Anthon er så sur... Han vil ikke se på mig" fortsætter jeg. "Jamen jeg vil gerne have dig her!" Siger Thor og går tæt på mig. Jeg rynker mine bryn. "Jeg elsker dig altså" fortsætter han og tager mine hænder. "Hold nu op Thor!" Siger jeg og river mine hænder til mig. "Det er slut mellem os! Det har det været længe" siger jeg og smider det sidste ned i min kuffert og lukker den. "Men... Betød det ikke noget i nat?" Spørger han. "Nej for helvede! Jeg var bare ked af det over Anthon. Jeg føler ikke noget for dig mere. Undskyld...." mumler jeg og går mod døren med min kuffert. "Og jeg har et fly jeg skal nå" får jeg sagt, inden jeg forlader Thor alene på værelset, og skynder mig ned i receptionen for at tjekke ud.

*Anthon's synsvinkel*

Jeg kan se Celine nede på gaden fra Lauges værelse. Hun rækker sin kuffert til taxachaufføren og inden længe har hun sat sig ind. Jeg sukker, Lauge lægger blidt sin hånd på min skulder. "Hun er ikke det værd Anthon" mumler han. "Og så alligevel er hun bare så perfekt" sukker jeg. Jeg hader det her. Der er intet jeg hellere vil end at hente hende igen, og fortælle hende hvor højt jeg elsker hende. "Anthon hun ligger og boller med andre og kysser Thor bag din ryg" siger Lauge bare, hvilket jeg nikker af. "Jeg ved det godt, jeg har også droppet hende" siger jeg bare. "Det er bare... Som at have smidt mit livs kærlighed væk" fortsætter jeg. Lauge trækker mig ind til sig, da taxaen kører. Normalt er jeg ikke typen der græder, og slet ikke foran mine venner! Men lige nu kan jeg ikke lade være. "Jeg elsker hende mand" græder jeg. "I know" siger Lauge bare og trøster mig. Først da døren går op og Cille kommer ind, trækker jeg mig fra Lauge. "I er simpelthen for langt ude" siger hun og lægger sine arme over kors. Jeg sukker bare og kigger ud af vinduet igen. "At invitere græske ludere over? Virkelig?" Siger hun. Jeg siger ikke noget, det gør Lauge som sådan heller ikke. "Det er fandme for barnligt" mumler hun. "Hvorfor blander du dig ikke bare udenom!" Vrisser jeg, Lauge tør ikke sige noget. "Bundærligt Anthon, så er jeg ligeglad med hvad du går og laver... Men Lauge?" Siger hun. Jeg himler med øjnene. "Lad ham dog leve. Du kan ikke regne med at han fra den ene dag til den anden ændrer personlighed, det er fuckt up jo" siger jeg og rejser mig. "Ses" fortsætter jeg mumlende og forlader værelset.

Værelset er tomt. Celine har pakket alle hendes ting ned i hendes kuffert. Jeg tager mig til hovedet, er lige ved at græde. Jeg savner hende allerede. Men jeg kan bare ikke gå tilbage, uanset hvor meget jeg har lyst til det. Jeg må indse, at det vi havde ikke var ægte fra hendes side af. Det var det aldrig... Tanken får mig endnu en gang til at græde. Stille sætter jeg mig på sengen. En guldhalskæde ligger på bordet. Det er fucking løgn. Jeg rækker ud efter den. Det er den jeg gav Celine engang... I det her øjeblik går det op for mig, at jeg oprigtigt har mistet mit livs kærlighed.