Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 29 - Gamle veninder

"Vi ses Per" smiler jeg og giver ham et kram. "Du må snart komme igen, det har da været hyggeligt" siger Per. Jeg hæver mine bryn, og Per begynder at grine. "Altså de første dage i hvert fald" griner han. Jeg griner bare med. "Jeg vil gerne komme igen" smiler jeg. "Det er jeg glad for" siger Per. "Og det tror jeg også Anthon er" fortsætter han bare. Jeg griner og trækker mig fra krammet. "Nej men seriøst. Så glad har jeg ikke set ham i flere år" siger Per. Jeg kigger lidt ned. "Jaer" mumler jeg og ser hen mod Anthon, som står og snakker med sin søster. "Bollevenner eller ej, du betyder noget for ham - det har du gjort længe" siger Per. Jeg hæver bare mine bryn og kigger tilbage mod Per. "Selv da du var fan, betød du meget for ham" siger Per. Jeg nikker bare.

Anthon og jeg sidder og hører radio, da vi kører på vej hjem. "Jeg hader landeveje, er vi ik snart på motorvejen?" Mumler jeg. "Hold nu op med at brokke dig" griner Anthon. Jeg kigger bare hen mod ham, og så ud af vinduet igen. "Den næste sang vi vil spille for jer er altså lavet af den velhavende Celine Christiansen og Anthon Edwards Knudtzon fra den berømte popduo Cityboiiiis" ligger jeg pludselig mærke til at manden i radioen siger. Jeg rynker mine bryn og kigger ned mod den. Vores sang begynder at spille. "Hvad fanden er nu det?!" Spørger jeg hidsigt. Anthon griner. "Fuck hvor sygt mand, Nyholm sendte den sgu ind" griner Anthon. "Stop bilen" siger jeg. "Hvad?" Spørger Anthon. "Jeg sagde stop bilen!!!" Nærmest råber jeg. Anthon kører hurtigt ind til siden og stopper bilen. Jeg spænder hurtigt min sele op og skynder mig ud. Det regner helt vildt, men jeg fortsætter bare hen af vejen. "Celine" kalder Anthon, som er steget ud af bilen. "Hvorfor havde du behov for at få den sendt i radioen?!" Råber jeg bare og går med hastige skridt videre. Jeg er allerede drivvåd. "Jeg troede du ville blive glad jo" kalder Anthon. Jeg sukker bare og går videre. "Hvor går du hen?" Spørger Anthon. "Hjem" siger jeg bare. "Har du tænkt dig at gå hjem?" Spørger han bare. Jeg svarer ikke. Kort efter hører jeg bildøren smække i, og Anthon triller kort efter op på siden af mig, og ruller vinduet ned. "Nu er du barnlig" siger han. Jeg ryster bare på hovedet og går videre. "Du bliver også syg af at gå derude i det her vejr" sukker Anthon. "Jeg bliver også syg af at høre på den sang" vrisser jeg bare. Anthon skruer bare helt op. Irriteret standser jeg og ligger mine arme over kors. "Kør nu din vej!" Siger jeg irriteret. Anthon stiger ud af bilen, jeg følger ham med øjnene, da han går hen til mig. "Lyt nu" siger han smilende og ligger sine arme omkring mig. Jeg bliver bare stående helt stiv i kroppen. Anthon synger lavt med, og jeg løsner lige så stille op. Blidt lukker jeg mine øjne og lægger mit hoved på Anthons skulder. Han ligger stille sin hånd i mit hår og nusser mig. Kort efter fjerner jeg mit hoved fra hans skulder, så jeg kan se ham i øjnene. Regnen omkring os sitrer ned. En dråbe rammer mine øjenvipper og jeg blinker lidt, Anthon smiler. Langsomt ligger jeg bare min hånd om i hans nakke, stiller mig på tæer og kysser blidt hans læber. Anthon kysser lige så stille med. Regndråberne glider ned af vores ansigter, men lige nu spiller det ingen rolle. En smule hårdt tager Anthon fat om mig og maser mig op af bilen. "Mhm" mumler jeg lavt og kysser videre. Min hånd kører ned af ryggen på ham, og jeg tager blidt fat i hans røv, da jeg når dertil. Anthon begynder bare at åbne mine bukser uden at stoppe kysset. Ihærdigt får han sine egne trukket ned, og så gnider han sig ind mod mig og trænger sig langt op i mig. Jeg lukker mine øjne, da han tager fat i mit drivvåde hår. Positionen er en smule besværlig, så Anthon slipper det temmeligt hurtigt igen og løfter mig i stedet op i mine ben. Jeg lægger hurtigt mine arme omkring ham og klamrer også mine ben til ham. I takt med at Anthon pumper sig selv ind i mig, bliver jeg gnedet op og ned af bilen. Musikken spiller stadig højt og vinduesviskerne kører på fuld hastighed, mens vi står herude. Man kan se regnen tydeligt i lyset fra lygterne. Det styrter stadig ned. Men det eneste jeg fokuserer på er Anthons dybe og halvstønnende vejrtrækning samt min egen meget tunge vejrtrækning. Anthon slipper mig og vender mig hurtigt om. Jeg ligger mine hænder mod ruden, og Anthon ligger blidt sine arme omkring min mave, mens han begynder igen. Det dukker på ruden, når min ånde rammer den. Forsigtigt læner jeg mit hoved til siden, da Anthon ligger sit hoved på min skulder. Så slipper han taget om mig med sin ene arm, og ligger i stedet sin hånd ovenpå min hånd. Jeg kigger på den mens jeg lavt stønner videre. Anthons hånd er så meget større end min. Mine støn bliver hurtigere og hurtigere, og min puls stiger voldsomt meget. "Jeg kommer" stønner jeg lavt og lukker anspændt mine øjne. Anthon fortsætter sit hurtige tempo og fletter langsomt sine fingre ind i mine. Jeg kniber øjnene sammen, da jeg endelig kommer. Anthon holder hårdere fat om mig, da hele min krop begynder at ryste. "Anthon" stønner jeg lavt og bider mig i læben. Han kysser bare min hals mens han fortsætter. Jeg er begyndt at svede, og jeg kan også godt mærke Anthon sveder på trods af den ekstremt kolde regn vi er omgivet af. Anthon begynder at stønne hurtigere og højere. Jeg hjælper til ved at gnide min røv mod hans skridt på samme tid som han hele tiden banker sig selv ind i mig. Så kommer han. Jeg lukker mine øjne i nydelse ved følelsen. Anthons krop ryster helt sindssygt, men det stilner lige så stille af. Vores vejrtrækninger bliver igen stille og rolige, og jeg begynder også at ligge mærke til omgivelserne omkring mig. Anthon nusser blidt min hånd og trækker sig ud af mig. Jeg vender mig langsomt mod ham. Hans ansigt er helt vådt af en blanding af regn og sved. Det er mit ansigt også. Stille lader jeg min pande hvile mod hans, mens jeg ser ham ind i øjnene. Sådan står vi et stykke tid, indtil Anthon hurtigt giver mig et blidt kys på næsen og så trækker sine bukser op igen.
"Skal du låne et joggingsæt?" Spørger han og åbner for bagagerummet. Jeg nikker en smule og trækker mine bukser på plads. En bil kommer susende forbi. "Godt den ik kom lige før" mumler jeg og ligger mit hoved op af Anthons skulder og tager blidt fat i hans frie arm. Han smiler bare og rækker mig et sæt joggingtøj. "Tak" siger jeg og giver slip, men Anthon tager fat i mig igen og trækker sig helt ind til sig. Jeg smiler en smule, da han giver mig et kys. "Vil du stadig gerne gå hjem?" Spørger han. Jeg griner en smule. "Jeg har faktisk tænkt over det... Jeg tror bare jeg kører med dig, hvis det er okay?" Siger jeg og smiler en smule. Anthon smiler tilbage. "Så lad gå" siger han og kysser mig igen.