HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?

Part 1 - Hvad er der galt?

Billedet ovenover er Ellen <33

Jeg vågnede ved, at få solens stråler lige i ansigtet. Jeg begyndte så småt, at hoppe i tøjet, som jeg havde fundet frem dagen før. Jeg fik lynhurtigt redt mit hår og børstet mine tænder. Da jeg var på vej nedenunder, mærkede jeg en rar følelse af glæde, som strømmede igennem hele min krop. Jeg kom i tanke om William, i går havde vi for første gang kysset hinanden. Vi havde ikke rigtig snakket eller skrevet sammen siden, men jeg vidste bare, at i dag ville blive lige så god som i går. Min havregryn med mælk og sukker fløj bare ned, jeg plejer ellers ikke at spise så meget om morgen. Min mor kaldte ude fra gangen " Ellen husk du skal tage Olivia (lillesøster) med hjem i dag". "Ja det skal jeg nok" svarede jeg. Olivia og jeg tog vores cykler ude fra skuret, og cyklede til skole. Olivia går i 2. klasse, mens jeg går i 8. Så når vi cykler til skole snakker vi oftest om dans, eftersom vi begge dyrker dans i fritiden, og det er sådan set det eneste som interesserer os begge.

Jeg kom ind i klassen, det var som om alle stirrede på mig. Jeg prøvede at få øjenkontakt med William, men det var som om han undgik mine blikke. Jeg vendte mig om, og gik i stedet hen til Johanne, Johanne havde været min bedste veninde siden 0. klasse. Hun skulle selvfølgelig høre om kysset. "Okay, altså William var hjemme ved mig i går efter skole. Vi snakket om alt muligt, det var mega hyggeligt og sådan, men lige pludselig læner han sig ind over mig, han kom meget langsomt tættere på mine læber og så kyssede vi". "Ej what! er du seriøs?" spurgte Johanne, med det største smil på læben. "Ja selvfølgelig" svarede jeg tilbage. *Klokken ringede* og vi nåede ikke at snakke videre.

Vi havde dansk i de to første timer, jeg var kommet i gruppe med William, Sofia og Rasmus. Vi skulle analysere en novelle, som handlede om en forældreløs dreng. Efter vi havde læst novellen skulle vi svare på en masse spørgsmål, som omhandle drengen i novellen. Det gik rigtig godt, og vi blev færdige før tid, men william gad stadig ikke kigge mig i øjnene. Jeg tog fat i ham inden han var på vej ud til frikvarter. "Hvad er der galt med dig William? spurgte jeg bestemt. "Ikke noget, hvorfor skulle der være det?" svarede han med en nervøs stemme. "Fordi du ikke gider at snakke med mig, du kigger mig heller ikke i øjnene". Han svarede hurtigt tilbage "Jeg prøver bare at holde lav profil". "Okay" svarede jeg koldt tilbage og gik.

Jeg var kommet hjem fra skole, jeg lå begravet under min dyne imens jeg var i færd med at se teen wolf. Jeg fik en besked fra William der stod..