Hør musikken imens du læser <33
"Ja selvfølgelig, men hvorfor skulle der være nogen som vil gøre dig noget?". "Det er der heller ikke" "Ellen der er ingen som får lov til at gøre dig noget!". Jeg krammede ham. billede "Vi ses". "Er der ikke noget du har glemt?". Jeg løb hen til ham for at give ham et kys..
1 måned senere
Jeg havde efterhånden vænnet mig til at gå på skolen, folk var virkelig flinke og rare. Jeg var i det hele taget bare rigtig glad, for at vi flyttede herop. Jeg var også blevet ret gode veninder med pigerne i klassen, men jeg hang selvfølgelig stadig mest op ad Marcus, Martinus og Sigurd.
Lige nu sad jeg inde på mit værelse, og var i gang med at pakke. Vi skulle nemlig på lejrskole i morgen. Vi skulle til Oslo i en uge, så jeg skulle pakke en del, eller det gjorde jeg i hvert fald for en sikkerheds skyld.
Jeg fik en snap fra Martinus..
Døren blev stille åbnet ind til mit værelse, det var Martinus. Jeg løb lige i armene på ham, han løftede mig op, og drejede mig rundt. Det var kun 3 timer siden, at vi havde set hinanden sidst, men jeg savnede ham bare hele tiden. Er det underligt?
Han hjalp mig lidt med at pakke. "Hvilket nummer var det du skulle bo i?" spurgte jeg lige pludselig. "5 tror jeg". "Ej så skal vi sgu da bo i samme hus, vidste du det?". "Ja lidt måske" grinede han "Ej Martinuuuus, det skulle du da havde sagt" sagde jeg. "Vil du forresten spise med" tilføjede jeg "Ellers tak, jeg skal tilbage og pakke". Jeg lavede et sadface, og han gav mig en krammer.
"Vi ses i morgen tidlig søde". "Ja" sagde jeg, og kyssede ham farvel. Wow nu var turen lige blvet 10 gange bedre, også selvom A klasse skulle med. Nu håber jeg bare at jeg må sove sammen med Martinus. Det må jeg sikkert ikke, men jeg krydser alligevel mine fingre for det.
Jeg vågnede, gik i bad, spise morgenmad og tog mit sædvanlige rejsesæt på.
"Hvornår er det at du skal køres til Trondheim Ellen?" spurgte min far. "Nu tror jeg, og er det okay at Marcus og Martinus kører med" "Ja selvfølgelig, så tager vi bare den store bil".
"Ja super, tak far". Jeg satte mig ind i bilen, og så kørte vi over til Marcus og Martinus for at tage dem med. De lagde deres kuffertere ind i bagerummet. Martinus åbnede bildøren. "Hey" sagde de i kor. "Og tusind tak fordi, at vi må kører med" sagde de til min far. "Det var da så lidt" svarede han. Jeg sad i midten, så jeg skiftede lidt imellem at hører musik med Marcus og Martinus. Jeg havde nemlig også glemt mine hørertelefoner.
YOU ARE READING
HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?
FanfictionEllen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...