Part 8 - Svømmehallen

1.3K 38 1
                                    

Hør musikken imens du læser <33

Godt hvad mente han med det?, måske kunne Martinus også lide mig. Men det var for godt til at være sandt, han kunne jo få så meget bedre end mig. Det var sikkert ikke noget, bildte jeg mig selv ind. 

"Ellen, kunne det ikke være mega grineren, hvis jeg lagde makeup på dig?" "Jo". Jeg havde faktisk altid godt kunne tænke mig, at lave sådan noget. Jeg havde nemlig set vildt mange videoer på youtube, hvor pigers kærester lægger deres makeup. Alle de der videoerne er sådan sygt cute, måske skulle vi filme det for sjov, tænkte jeg. "Martinus skal vi ikke filme det for sjov?" " Jo, det gør vi". Videoen blev sygt cute, vi flirtede måske lidt. Martinus var faktisk overraskende god til at lægge makeup. Måske havde han prøvet det før, ej man ved jo aldrig.

"Har du nogensinde haft en kæreste før?" fløj det bare ud af mig. "Øhm, nej ikke sådan en rigtig en" "En rigtig en?" "Altså jeg har haft en flirt, eller mere præcist jeg har en flirt". Jeg rødmede " Nurgh hvor er du sød." "Altså det er ikke dig jeg snakker om, ej det må du virkelig undskylde, troede du det var dig" "Nårhh okay" "Jeg joker, selvfølgelig er det dig, hvem skulle det ellers være." "Shit, jeg troede lige, det må du seriøst aldrig gøre igen, jeg blev helt nervøs".

Vi så videoen om og om igen, indtil Martinus skulle hjem. De skulle nemlig til Oslo de næste par dage, for at indspille nogle nye sange. Jeg kommer måske til at savne ham lidt, vi havde trods alt tilbragt meget tid sammen her på det sidste. Jeg gav ham et kæmpe kram, han tog min min hånd. "Jeg skal nok ringe". " Godt, jeg kommer til at savne dig". "Jeg kommer godt nok også til at savne dig".

Jeg fulgte ham ud, vi krammede igen. Jeg gik ind igen, jeg havde brug for lidt alenetid, så jeg satte mig op på mit værelse. Olivia kom ind "Vil du med i svømmehallen". "Ja, hvornår kører vi?". "Vi spiser lige frokost, og så kører vi". Min mor havde lavet lækker frokost, når jeg mente lækker, så er det altså bare rugbrød med en masse pålæg. "Hvor er far?" spurgte jeg. "Han er ved apoteket, for at købe nogle flere smertestillende piller". Jeg tog dyb indånding, og spiste videre.

Vi kørte i godt 30 minutter, før vi ankom til svømmehallen. Vi klædte om i sådan et familierum. Det var meget smartere, fordi så skulle man ikke gå i bad med en masse andre. Efter vi havde fået klædt om til badetøj, gik vi ind i svømmehallen. Det var som om alle gloede helt vild, da vi kom ind i svømmehallen. Jeg kiggede ned, fuck. Jeg havde ikke fået min overdel ordentligt på, man kunne heldigvis ikke se noget, men alligevel.

Jeg løb ud i omklædningsrummet, jeg fik hurtig vendt den rigtigt. Da jeg så kom ud fra rummet, stod William der fandme. "Hvad fanden laver du her?" min stemme rystede. "Vi kom herop til lidt før" " Så du godt" "Ja" afbrød han. Shit hvor pinligt. Jeg skyndte mig at hoppe i vandet, han fulgte efter mig. Det blev mere og mere mærkeligt. " Altså, hvad vil du mig William?" " Jeg vil bare gerne have dig tilbage". Jeg fortrød, at jeg havde opført mig lidt ondt overfor ham. Måske skulle jeg invitere ham med hjem til mig, det skete der vel ikke noget ved. " William, vil du med hjem til mig?" "Ja, meget gerne". Vi badet lidt videre, før vi gik ind og klædte om. Det var som om han var en helt anden person, han virkede meget mere forstående og snaksalig.

Han kom selvfølgelig først ud. Vi kørte hjem til mig. Han havde fortalt mig, at hans bedsteforældre boede lige ved siden af det store hvide hus. Altså Marcus og Martinus hus. 

HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?Where stories live. Discover now