HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?

Part 67 - Martinus's synsvinkel - Højdeskræk

Hør musikken imens du læser <333

Bagefter skulle vi ud på den rødeløber og interviewes, det gik rigtig godt.

Igår var vi i Ålesund. Det var endnu en fed koncert, og jeg fik mødt en masse søde mennesker. 

MARTINUS' SYNSVINKEL

Lige nu var vi ankommet til Bergen. Vi var faktisk på vej ud af døren, fordi vi skulle ud og prøve sådan en svævebane agtigt. Jeg havde sygt mange nerver på, jeg hader seriøst højder. Men alle de andre skulle prøve den, så jeg blev ligesom lidt nødt til også at prøve den.

Marcus var den som der skulle prøve først, "Martinus jeg tager min telefon med derop, så kan jeg filme det, og så kan du se at det ikke er så slemt". "Okay" sagde jeg og rullede lidt øjne af ham. Han vidste udmærket godt at jeg havde højdeskræk, men han skulle selvfølgelig lige minde alle de andre om det. Nogen gange så skulle han altså bare holde sin kæft, sorry for mit sprog, men det skulle han altså. Ellen kom hen til mig, hun krammede mig, og jeg kyssede hende på kinden. 

"Er du okay søde?". "Ja ja". "Martinus jeg kender dig, og jeg kan se på dig at du ikke er okay, du behøver altså ikke at gøre det". "Jamen jeg vil gerne gøre det, når alle andre også gør det" "Okay, men du skal hvert fald ikke gøre det for min skyld". "Nej nej, jeg gør det for at overskride mine egne grænser". Jeg gjorde det jo egentlig for at vise Ellen at jeg var lige så modig som Marcus, og ikke for at overskride mine egne grænser.

Jeg fik en snap fra Marcus...

Hvis Emma kunne tage den, så kunne jeg altså også. Jeg tog mig sammen, og så gik jeg derop. Jeg lod bare hver med at kigge ned, så det var faktisk ikke så slemt, som jeg havde regnet med. Da jeg kom ned fik jeg en kæmpe krammer af Ellen. "Hvor var du sej" hviskede hun ind i mit øre. "Tak, og det var du også".

Nu skulle vi videre til et interview, hvor to tvillinger på 11 vidst skulle interview os, så det skulle nok blive sjovt. "Hej jeg hedder Håvard og jeg hedder Vegard" sagde de og gav os hånden. "Martinus hyggeligt" sagde jeg.

Vi satte os ned i en sofa, og de begyndte at interviewe os. 

Det var faktisk mega grineren, og de mindede så meget om mig og Marcus for 4 år siden.

Nu skulle vi videre hen til Bergen Aquarium. Da vi kom der hen blev vi modtaget af en som hed Henri, vi fik allerførst en rundvisning. Mig og Ellen gik og holdte i hånd. "Ellen du siger altså bare til hvis du har brug for, at ligge lidt hjemme på hotelværelset" "Nåh nej nej" "Er du sikker, jeg forstår altså godt hvis du er træt" "Jeg er ikke træt, jeg synes at det hele er mega spændende" "Okay" smilede jeg til hende. "Eller måske er jeg lidt træt, så kan du ikke bære mig" grinede hun. "Ahahah jo". Hun hoppede op på min ryg, og så gik jeg rundt med hende.

"Så nu har i set det hele, er i klar på noget sjovt?" sagde Henri. "Ja" sagde vi. Han hentede to slanger, som vi skulle prøve at holde. 

"Ej hvor er det klamt" sagde Ellen. "Ahahha" grinede jeg, og kiggede over på hende. Jeg vidste godt at hun hadede slanger, så hun begyndte at skrige, da Marcus fulgte efter hende med slagen i hånden. Ej hvor var det komisk!!

Tusind tak for 15k læsere, og min historie ligger lige nu på en 4. plads - Hvor er det vildt, tusind tusind tak allesammen.

- Btw sorry fordi den først er ude nu, troede jeg havde udgivet den tidligere <333