Part 21 - Arrogant

968 31 2
                                    

Hør musikken imens du læser <33

Gæsterne kom først kl. 15.00, så jeg havde lang tid til det. Jeg fik oprettet en ny instagram, sådan at jeg kunne begynde at poste billeder igen. Så kunne jeg også lægge mine modelbilleder op. 

Efter igår havde jeg ikke rigtig lyst til at komme på arbejde, men det kunne jeg blive nødt til. Vi havde heller ikke snakket sammen siden. Det var ikke fordi jeg var sur på ham, tværtimod. Jeg kunne bare ikke forstå hans holdning til tingene. Måske skulle jeg overtale ham til, at tage med på fredag. Jeg vil trods alt også gerne have nogle flere venner, så det kunne være en åben mulighed for det.

Jeg ventede på at Martinus kom hjem til mig, sådan vi kunne følges, man han kom aldrig - mærkeligt! Så jeg gik bare selv derned, Martinus stod allerede ved kassen. "Hey, har du været her længe, eller?". "Ja, min vagt startede kl. 6:20". "Nå okay, Martinus..?". "Jaer?" Hans smil var helt forsvundet og han rullede øjne af mig. Jeg prøvede at ignorere det, han havde nok bare en dårlig dag. "Jeg ved godt at jeg ikke skal bestemme over dig, men vil du ikke please lytte?". " jo jo" han fik det til at lyde som om, at han var pisse ligeglad. Jeg ignorerede det igen. " Hende Eirin, hun påvirker altså dit humør, sådan ekstrem meget". "Og?" Nu så han mere arrogant, end sur ud. "Det klæder dig ikke at være sur, jeg kan meget bedre lide den glade Martinus". " Ja, undskyld at jeg ikke hele tiden er glad" sagde han ironisk. Jeg prøvede at skifte emne. "Hvad med på fredag, skal du med?". "Ja, det regner jeg med". "Jeg tager også med". "Okay" svarede han koldt tilbage.

Jeg tog hjem 30 min før jeg havde fri, jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være sammen med ham lige nu. Hvad gik der af ham? Altså færd nok at man er sur, men det behøver ligesom ikke gå ud over andre på den måde. Jeg vil skrive et brev om Martinus, sådan at jeg blev mindet om alt det gode ved ham.

Kære Martinus

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, jeg skriver dette brev, fordi du skal vide at jeg elsker dig uanset hvad.

Første gang jeg så dig, tænkte jeg bare wow! Vi fik øjenkontakt, og jeg blev helt varm indeni. Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg vil få nogle venner heroppe, men så var du der lige pludselig. Du er altid så sød til at tage dig af mig, især den gang med foden. Du er i det hele taget bare en sød person overfor alle, og det var helt klart en af de ting der gjorde at jeg faldt for dig. Du er også virkelig sød overfor Olivia, og hele min familie elsker dig. - VORES FØRSTE KYS, omg! Jeg får seriøst gåsehud, bare ved tanken. MARTINUS JEG ELSKER DIG, FOR FANDEN. Og jeg vil gerne være mere end bare en flirt. <333

Jeg havde det bedre med at få udtrykt mine tanker på papir, jeg elskede virkelig den dreng.

MARTINUS' SYNSVINKEL

Hvad er jeg dog for en forfærdelig person. Hvorfor lyttede jeg overhovedet til Eirin, alt det Ellen sagde var jo rigtigt. Hun er virkelig en ondskabsfuld person, som stræber efter opmærksomhed og anerkendelse. Hun havde truet mig med, at hvis jeg ikke fik Ellens opfatning af mig vendt 180 grader (Sådan at hun ikke kunne lide mig), så vil hun poste nogle billeder af mig, fra sidste sommer, hvor jeg havde tabt mine badebukser.

Jeg havde ikke rigtig noget valg, men jeg skulle måske lige sige det til Marcus.

"Marcus?" råbte jeg. "Jaer" råbte han igen. " Kom lige". Han kom ind på mit værelse. " Hvad er der?" spurgte han. Jeg tog en dyb indånding. " Det er fordi, at Eirin har truet mig med, at hvis jeg ikke fik Ellens opfatning af mig vendt 180 grader, så vil hun poste nogle billeder af mig, fra sidste sommer, hvor jeg havde tabt mine badebukser" "Ej det skal du da sige til Ellen" "Ja, men hvis Eirin opdager at jeg har snakket med hende, poster hun det jo også". "Skal jeg så sige det til hende?" "Nej, kan du ikke bare skrive at hun skal komme herover?". "Jo".

Tusind tak for over 800 læsere <33

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

Tusind tak for over 800 læsere <33

HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?Donde viven las historias. Descúbrelo ahora