Ellen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...
Eirin havde slettede alle vores beskeder, også sådan jeg ikke havde dem på min telefon. Jeg nåede engang at tage screenshot, sådan at jeg havde et bevis, hvor dum kan man lige være.
Martinus ringede..
M - Hvorfor har du lagt vores samtale fra igår op på din instagram?
E - Altså det er en længere historie
M - og den vil jeg gerne have..tak
E - Altså Eirin sendte mig videoen, også skrev hun, at hun ville lægge den på min insta, hvis jeg ikke glemte alt om dig
M - Hvorfor slettede du ikke bare videoen før nogen så den
E - Det har jeg skam også prøvet på de sidste 3 timer
M - Hvad sker der lige for hende, altså i går troede jeg virkelig at hun endelig vil lade dig være.
E - Nej åbenbart ikke, men hvad gør vi lige med det her
M - Jeg kommer over til dig nu
Jeg var igang med at lave aftensmad, men lige pludselig kom Martinus og krammede mig bagfra.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
Jeg havde ikke lige troet, at han bogstaveligtalt vil komme med det samme, men det gjorde han åbenbart. Han vendte mig rundt, og så løftede han mig op køkkenbordet. Jeg kiggede ham dybt ind øjnene, imens jeg kørte en hånd igennem hans hår. "Jeg synes bare at vi skal gøre det offentligt, jeg ved, at det er dig jeg vil være sammen med". Jeg trak han ind til et kys. "Du er også den jeg vil være sammen med" sagde jeg.
Vi lavede en lang insta-story hvor vi forklarede det hele, og hvorfor vi havde valgt at holde det hemmeligt. Allerede en lille time efter var der kommet sygt mange søde beskeder på direkte, og der var også en del som havde lavet en collage med billeder af os fra vores insta-story. Der var selvfølgelig også nogle fans som var mindre glade for det, men vi prøvde at fokusere på de positive kommentarer.
Martinus hjalp mig med at lave burgerne færdige. "Du spiser med ik?". "Jo selvfølgelig". Også satte vi os udenfor, for at spise dem.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
Vi snakkede videre om hvad vi skulle gøre for, at Eirin skulle forstå, at hun skulle lade mig være. Vi blev enige om at vi vil gå over til hende, for at forklare det face to face, sådan at virkelig kunne forstå det den her gang.
MARTINUS' SYNSVINKEL
Ellen og jeg havde taget bussen over til Eirins hus, og nu stod vi foran hendes dør. "Er du sikker på at du vil det her Ellen?". "Ja, og bare lad dig føre ordet"."Okay". Jeg bankede på. Man kunne høre fodskridt på den anden side af døren, de stoppede brat. Der var ingen lyd, indtil der lige pludselig blev trukket hurtigt i håndtaget. Jeg fik et lille chok, og det samme gjorde Ellen. Det var Eirin som åbnede døren, men Maria var der også.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig de to i samme rum, ovenikøbet frivilligt. Maria og jeg havde været bedste venner siden 1. klasse, og hun havde altid talt dårligt om Eirin. Det gav ingen mening! Jeg havde også efterhånden mistede kontakten med hende, efter Ellen kom ind i mit liv. Hvorfor havde jeg egentligt det? Jeg elskede jo, at være sammen med Maria, specielt fordi, at hun også elskede fodbold ligeså meget som mig.
