HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?

Part 24 - Festen

Hør musikken imens du læser <33

Nu håber jeg bare, at han kommer.

Nå, men nu var mig og Marcus på vej over til Camilla, vi skulle kører i bus. Godt jeg havde Marcus med, for jeg havde ingen ide om hvordan man tog en bus, ahah! Det var egentlig lidt pinligt. Vi nåede kun et stop, før Eirin og Sofia stod på bussen. Jeg sad bare og krydsede fingre for at de ikke så os. Selvfølgelig skulle vi af samme sted, men mig og Marcus var ret latterlige, vi kørte et stop mere bare for, at de ikke skulle opdage os. Det var ret grineren.

Nå, men vi kom frem til festen, der var virkelig blevet pyntet op

Vi kom lidt senere end de andre, men der var ikke rigtig sådan nogen, som opdagede os, lige ud over Sofia. "Typisk" hviskede Marcus ind i mit øre. Hun kom nærmest løbende hen for, at give Marcus en krammer. Han faldt nærmest..."Heyyyyy" råbte hun, hun havde vidst fået lidt og drikke. "Hej... Sofia" sagde Marcus, og gav mig de der øjne, der bare skreg hjælp mig. Selvfølgelig hjalp jeg min bedste ven, " Øhm hey, jeg hedder Ellen" sagde jeg til hende. "Er du ikke hende den nye pige, som har noget med selveste Martinus Gunnarsen" Jeg kiggede lidt mærkeligt på Marcus. "Selveste Martinus Gunnarsen, hvad mener du med det?". " Du ved da godt, at Eirin har verdens største crush på ham, ik?". Jeg rynkede brynene. "øhm, nej det vidste jeg ikke lige, er dig og Eirin egentlig ikke bedste venner?". "Tjoo, men jeg har ikke rigtig lyst til at være sammen med hende, please ik sig jeg har sagt det". "Nej nej selvfølgelig ik, har hun også truet dig med et eller andet?". "Ja, altså hun truer mig tit med at fortællemine hemmeligheder til andre og sådan". Vi snakkede lidt videre, det var først der det gik op for mig hvor farlig Eirin egentlig var.

Mig og Marcus gik lidt videre, og jeg fik snakkede med en del af Marcus' venner. De virkede alle sammen vildt søde, men jeg snakkede specielt meget med nogen som hed Maria, Jonas og Anna. Jeg fik dem selvfølgelig lige på snap.

Jeg ved ikke lige hvad der skete, men alle kiggede lige pludselig over mod huset. "Hvad sker der?" hviskede jeg til Anna. "Martinus er lige kommet, se lige hans tøj, omg"

 "Og?" "Det er Martinus Gunnarsen, den LÆKRESTE dreng i hele Trofors, darhh - alle piger har et crush på ham". Jeg kiggede bare ned i min cola, hvorfor skulle jeg altid falde for den slags drenge, SERIØST ELLEN.

Jeg kunne mærke min telefon vibrerer i min lomme, det var Martinus... Jeg magtede ikke at tage den, da jeg lige var på toilet. Da jeg åbnede døren stod Eirin der, i hendes lårkorte kjole.

"Må jeg lige snakke med dig bagefter?" "Ja ja" nikkede hun. Vi satte os helt nede bag i Camillas have.

"Har du et problem med mig?". "Nej". "Det fint at du har et problem med mig, men at du sidder og lyver mig op i mit åbne ansigt er totalt respektløst". "Søde ven, hvorfor skulle jeg lyve?". " Jeg har ligesom godt set de beskeder, som du har skrevet til Martinus". Man kunne mærke at hun blev lidt nervøs. "Der er vidst noget du har misforstået her, skat". "Det tror jeg næppe" Jeg kunne virkelig mærke, at min puls steg og steg, jeg var virkelig irriterede. "Se her"

Sorry, for så mange billeder igen - fremover kommer der ikke så mange <33