Hør musikken imens du læser <33
Martinus' mobil ringede, jeg kiggede nysgerrigt på telefonen, for at se hvem det var. Det var Josefine. Jeg rynkede brynene og kiggede bizart på ham. "Hvorfor ringer hun, og hvor har hun fået dit nummer fra?". "Ja det ved jeg da heller ikke" han tog telefonen, og uden at han opdagede det gik jeg bare.
Da jeg kom hjem smed jeg mig bare på sengen, jeg lå egentlig bare lidt og kiggede op i loftet imens at jeg tænkte: var det Martinus eller mig der var noget galt med?, hvordan kunne den her dag tage sådan en stor drejning?, og har han overhovedet følelser for mig mere? Ellen slap af, det er dig han vil have, trøstede jeg mig selv ved at sige om og om 1000 gange.
Jeg ringede til Marcus
E - Hvad sker der lige for Martinus
M - Hvad er der sket?
E - Han har bare opført sig mega underligt i dag
M - Nå, men hvad skal jeg gøre ved det
E - Det ved jeg ikke, tale med ham måske
M - Hvad skal jeg sige "Øhm Ellen synes du har været en nar, lad lige vær med det" ahha
E - Nej Marrcusss, det er faktisk alvor, lad nu vær med det der
M - Jaer okay, sorry men tror altså bare det er bedst hvis jeg blander mig udenom
E - Jaer okay, forstår, men vi ses så
M - Jaer, men er du okay og sådan
E - Egentlig ikke
M - "Martinussss kom lige"
E - Neeej Marcus, jeg vil ikke snakke med ham
M - Hallo....
Jeg lagde på og smed telefonen fra mig. Hvor er du dum Ellen!!
Dagen efter var jeg blevet inviteret til sådan noget hyggedruk. Jeg plejede ellers aldrig at tage med til sådan noget, men jeg blev enig med med mig selv om at det måske var godt for mig. Så kunne jeg lige glemme det hele lidt, og bare hygge mig.
Jeg inviterede Anna over, sådan at vi kunne gøre os klar sammen. Hun lagde min makeup og jeg lagde hendes. Og nu var vi så klar. Det var virkelig hyggeligt og vi lavede lækker aftensmad inden at vi skulle derover.
"Anna har du egentlig snakket med Josefine?" "Lidt, men hun virker ret stille". "Jeg tror lidt at hende og Martinus har noget?" "Nej hvad, hvorfor tror du det". "Han kigger hele tiden efter hende og så ringer hun også til ham". "Men har du ikke snakket med ham om det?". "Nej ikke sådan" "Ellen det bliver du altså nødt til, det kan jo være at du bare har misforstået det hele". " Ja, men ikke nu, nu skal vi bare feste" sagde jeg.
Da vi kom hen til festen var Josefine der selvfølgelig, you gotta be kidding me!!! Jeg prøvede så vidt muligt bare at ignorere hende, men det var godt nok svært.
2 timer senere var jeg blevet sådan ret fuld, jeg havde aldrig været fuld før, så... William kom lige pludselig hen til mig, jeg havde faktisk overhovedet ikke snakket med ham siden at han var startet. "Hva så Ellen hvordan går det" og sådan startede vores samtale. Jeg tror vi snakkede i sådan 2 timer og så kan jeg ikke helt huske hvad der mere skete, men næste dag fik jeg hvert fald den her besked fra William.
YOU ARE READING
HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?
FanfictionEllen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...