Ellen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...
"ELLEN JEG SAVNER DIG!, og jeg kan ikke længere vente, jeg tænker på dig 24/7" Jeg kiggede lige ind i hans brune dådyrøjne. Jeg fik lidt tårer i øjnene. "Martinus jeg savner også dig mere end noget andet, men..". "Men hvad?".
"Jeg ved at det skal være os to, og jeg vil også gerne have at det skal være os to, men hvis vi ikke kan stole på hinanden, så kan jeg bare ikke". "Ellen jeg lover fra nu af, at jeg stoler 100% på dig, og hvad du siger" sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene, jeg kunne virkelig se på ham, at han mente det. Han kørte langsomt sin hånd igennem mit hår, og så kyssede vi. Det som første gang vi kyssede, der gik et sus igennem hele min krop, jeg havde virkelig sådan for alvor savnet ham. "Jeg ved godt at det er lidt sent nu, men du bliver altså virkelig nødt til at se det her. Det var Eirin og Maria som skrev beskeden, og jeg har et billede, ser her". Jeg viste ham billedet, som Johanne havde taget den dag vi hentede min telefon. Martinus kiggede helt skræmt ned på min telefon. "Ej, Ellen jeg har været den største kujon" Han kiggede ned på sine hænder. "Det gør ikke noget, men jeg synes bare lige, at du skal tage en snak med Maria om det". "Så jeg må stadig gerne være sammen med hende efter alt det her. "Ja selvfølgelig, jeg vil aldrig tage dine venner fra dig". Jeg løftede langsomt hans hage op med min pegefinger, sådan at han kiggede mig lige ind i øjnene. "Hvorfor stoppede de der drenge henne i skolen, da du sagde det og ik da Marcus sagde det". "Fordi at du er min, og det ved de godt". "Er de bange for dig?" spurgte jeg lidt nervøst. "Ahah! nej Ellen". "Der må da være en anden grund også". "Ellen stol på mig, det er der ikke". "Okay" smilede jeg.
Marcus og Martinus skulle til fodboldkamp, så jeg tog med dem.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg havde egentlig ikke set dem spille før, så det var ret spændende. Jeg gik ikke som sådan op i fodbold, men nu når det var ens kæreste som spillede, vil jeg mere end gerne se det.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Martinus startede på banen, så jeg sad på bænken med de andre spillere. "Hva så Ellen!" var der en som kom hen og sagde. "Øhh, hvem er du?" spurgte jeg lidt forvirret. "Husker du slet ikke tidligere henne i skolen?". "Var du en af dem, som løftede mig op?". "Nej da, jeg var en af dem som kiggede". "Hvorfor stoppede i da Martinus sagde det, og ik da Marcus gjorde?". "Ahah ved du det ik?" "Ved hvad?" spurgte jeg lidt dumt. "For at sige det mildt, så skal man bare ikke gøre ham noget". "Og hvad mener du med det?". "Altså stort set alle piger i Trofors har et chrush på ham, så er han den bedste på fodboldholdet og så er han kendt". "Men det er Marcus jo også, og de ligner jo hinanden". "Ja, men det er bare noget andet med Marcus". Jeg kunne se at Martinus blik flakkede herover. Han gav mig Er du okay? blikket, jeg nikkede bare.
De vandt heldigvis, så der var god stemning på vej hjem i bilen. Jeg gav Marcus en krammer, fordi mig og Martinus blev sat af hjemme ved mig. "Martinus hvis de der drenge irritere mig igen, kommer du så og siger noget til dem?""Ja selvfølgelig, men hvorfor skulle de irritere dig?" "Det tror jeg heller ik de vil""Ellen der er ingen som får lov til at gøre dig noget!". Jeg krammede ham.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Vi ses". "Er der ikke noget du har glemt?". Jeg løb hen til ham for at give ham et kys.
Jeg skal i sommerhus her den næste uges tid, og internettet er vidst ret dårligt. Så jeg kommer nok ikke til at ligge en ny part op hver dag. <33 Men tusind tak for 4k læsere.
