Ellen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...
"Slip hende drenge" sagde Martinus bestemt. Marcus havde sagt det samme til dem mange gange, men de lyttede ikke efter ham. Men lige så snart at Martinus kom blev de helt stille, og satte mig ned med det samme. Fuck hvor underligt.
Jeg havde ikke rigtig snakket med så mange i klassen, men jeg klingede sygt godt med en som hed Sigurd. Vi skulle faktisk også være sammen i dag. Vi fulgtes hjem til mig, men var som om, at der var nogen som fulgte efter os. Jeg kiggede bagud, men der var ikke nogen, mærkeligt!.
Jeg låste døren op, "Wow du har sgu da et gigantisk hus". Jeg smilede bare. "Vil du have noget at spise?" spurgte jeg. "Jo tak". Vi lavede et eller andet Sigurd havde set på pinterest.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Og så satte vi os ud på terrassen. Vi fik en mega lang snak om alt muligt. "Ellen der er altså noget du skal vide" "Hvad?" spurgte jeg nysgerrigt. "Jeg har aldrig sagt det til nogen andre, men jeg føler bare at du skal vide det". "Ej hvad?" spurgte jeg endnu mere nysgerrigt. "Jeg er til drenge". "Ej seriøst, fuck hvor nice at du siger det." svarede jeg. "Tak" smilede han. "Har du ingen gang sagt det til dine forældre?". "nope, de vil alligevel ikke forstå det". Jeg gav ham en krammer. "Du kan altid komme til mig".
Jeg fik en snap fra Martinus.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Er i kærester?". Jeg fik et chok. "Ja, det tror jeg i hvert fald". "Du ved godt, at han har hængt op af Maria hele dagen ik?". "Jo, jeg så det godt, men altså det må han sgu selv om". sagde jeg og fik til at lyde, som om at jeg var totalt ligeglad, men det var jeg jo egentlig overhovedet ikke, det pinte mig at se dem sammen.
Sigurd skulle til at hjem, så jeg gav ham en farvel krammer.
Martinus ringede..
M - Kan vi ikke lige mødes
E - Jo
M - Kan vi mødes nede ved skoven, så kan vi gå en tur
E - Ja okay, jeg er der om 10 min
M - Super
Da jeg kom til skoven, kunne jeg skimte en skikkelse for den anden enden af vejen. Det var sikkert Martinus. Han kom hen til mig, for at give mig en krammer. Det var ret akavet, det føltes lidt, som om, at det ikke skulle have sket. Det er ret svært at forklare, men lige i det øjeblik, var det virkelig bare mærkeligt.
Vi begyndte at gå, de første 5 minutter var der ingen som sagde noget, lige indtil at Martius brød stilheden. "ELLEN JEG SAVNER DIG!, og jeg kan ikke længere vente, jeg tænker på dig 24/7" Jeg kiggede lige ind i hans brune dådyrøjne. Jeg fik lidt tårer i øjnene. "Martinus jeg savner også dig mere end noget andet, men..". "Men hvad?"...
