HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?

Part 25 - Jeg vil hjem nu

Hør musikken imens du læser <33

Jeg kunne virkelig mærke, at min puls steg og steg, jeg var virkelig irriterede. "Se her"

Tårerne pressede på, det var utroligt så falsk han havde været overfor mig. Han havde udnyttede mig totalt. Jeg fik det så dårligt med mig selv, hvordan havde jeg kunnet se det. Hvor er han klam. "Ved du hvad du tager ham sgu bare, han er din". Hun gik bare, trøstede mig ingengang, eller spurgte mig heller ikke, om jeg var okay eller noget. De passede sgu godt sammen, to små egoistiske idioter.

Jeg ringede til Marcus..

E - Je-jeg vil ger-gerne hjem nu

M - Træk vejret Ellen, hvad sker der?

E - Bare mød mig ved busstoppestedet

M - Okay

Marcus stod  allerede ved busstoppestedet, da jeg kom. Jeg løb hen og krammede ham. "Ellen hvad sker der, er der nogen som har gjort dig noget?". Jeg forklarede alt det Eirin havde sagt, og det med beskederne. "Ellen det er altså ikke fordi jeg ikke tror på dig, men er du sikker på det er Martinus som havde skrevet det?". "Altså der stod Martinus på hendes telefon, så det går jeg da ud fra". "Man kan altid ændre navnet". Nu blev jeg forvirret, havde hun virkelig manipulerede med mig?

Jeg gik tilbage, jeg skulle have svar nu. Hun sad sammen med Martinus og de andre, det var ligemeget, jeg siger det alligevel. "Eirin de der beskeder kan du ikke lige vise dem til Martinus?". "Hvilke nogle beskeder?" spurgte hun dumt. " Dem du lige viste mig". "Jeg har aldrig vist dig nogle af mig og Martinus' beskeder, hvad fabler du om kvinde?". " Så vi har heller ikke snakket sammen lige før?". "Øhm nej" hun kiggede på de andre, som om at jeg var en komplet idiot. " Hvad er det er så?" jeg havde optaget det hele, selv der hvor hun læste beskederne op.

Så vendte jeg ryggen til og gik, "Ellen vent" råbte Martinus bag mig. Han vendte mig rundt, kiggede kort på mig og så kyssede han mig "JEG ELSKER DIG, og jeg ville aldrig gøre noget som kunne sårer dig" sagde han, de andre kunne godt se og hører det.

Jeg vidste ikke lige hvad der skete der, jeg har det meget med først at opfatte tingene bagefter de er sket. Jeg var hvert fald kommet hjem, jeg lå nu i min seng. Jeg havde den bedste følelse i maven. Det gik næsten efter planen, eller faktisk overhovedet ikke, men jeg fik i hvert fald afsløret Eirin overfor de andre, og det var det vigtigste. Da jeg afspillede videoen, tabte alle bare kæben. De havde selvfølgelig troet det var mig som løg, men nej.