Hør musikken imens du læser <33
"Er du okay" smilede jeg diskret. Jeg havde aldrig set ham sådan før. Han trak mig ind til et kram. Vi sad sådan i lang tid. billede " Ellen du aner ikke hvor meget jeg elsker dig, seriøst!". Jeg fik tårer i øjnene.
Det var blevet lørdag formiddag, jeg stressede rundt som en sindssyg, altså jeg ingen ide om hvad jeg skulle have på. Der var ligesom ikke et outfit der bare skreg "Familie fødselsdagsfest hos kæresten agtigt". Jeg vil jo gerne fremstå så sød som muligt, så hvad gjorde jeg lige? Jeg facetimede Anna, det var det jeg gjorde...
E - Hey, okay jeg har sådan virkelig tøjkrise lige nu, kan du hjælpe
A - Ja da
E - Kan jeg godt tage det her outfit på til familiefødselsdag hos Martinus?
A - Ja, helt sikkert - det ser sygt godt ud
E - Ej trøjen går for langt ned i ryggen, jeg prøver lige et andet
A - Altså Ellen du behøver ikke at se perfekt ud, du skal jo bare til fødselsdag
E - Ja, men stadig
A - mmm
E - Er det her fint
A - Wow ja, det skal du så meget tage på
E - Okay det gør jeg, og tak for hjælpen, ahaha ses på mandag søde
A - Ja vi ses hey
Det endte så ud i det her outfit
Lige nu stod jeg ude foran Martinus' dør. Der var blevet sat flag op, sådan at man kunne se at Emma havde fødselsdag.
Jeg ved ikke hvorfor men jeg havde vildt mange nerver på. Var det normalt, eller var jeg bare helt vild mærkelig! Jeg tog en dyb indånding og bankede på. Jeg kunne hører nogen komme løbene hen til døren. Det var Emma som åbnede døren. "Ellen" sagde hun og gav mig en stort krammer, Marcus kom frem i døråbningen, jeg smilede til ham. "Så Emma, du må også lige lade Ellen få vejret" grinede han. " Ja ja" sagde hun og gav slip. "Hey" sagde Marcus og gav mig en ordentlig krammer. Han trak sig og gav mig elevatorblikket, "Ej var det egentlig ikke det outfit du købte i Oslo" "HAha nej, men det minder lidt om". "Nårhh, men du skal altsp lige se noget" . Vi satte os hen i sofaen. De andre gæster var ikke kommet endnu, så jeg hilste selvfølgelig bare på Gerd-Anne og Kjell-Erik. "Hvor skal jeg stille gaven" spurgte jeg Marcus. Han kiggede lidt forviret rundt i rummet "Øhhh bare der henne" sagde han og pegede på deres skænk.
Marcus tog sin telefon op ad lommen og viste mig noget på instagram direkte. "Hvad er det?" spurgte jeg. "Bare læs, så forstår du" smilede han.
"Forstår du, altså hvad skal man gøre i sådan en situation?". "Altså jeg troede ikke at du kunne lide hende på den måde". Han smilede lidt flovt. "Men hvad gør jeg, jeg vil jo gerne være kærester med hende, men jeg vil bare ikke blive såret igen". Jeg en dyb indånding. "Jeg ved det ærligt ikke, måske skal i bare prøve igen, og så hvis du føler at det bare ikke går, synes jeg at du skal gøre det forbi, for alvor". Han nikkede forstående. "Ja det var også det jeg umidbart tænkte".
Martinus kom og gav mig en krammer bagfra, jeg drejede mig rundt, for at give ham et kys. "Get a room" grinede Marcus. "Har du været her længe" smilede han. "Nej, jeg er næsten lige kommet. "Nårh okay".
YOU ARE READING
HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?
FanfictionEllen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...