Hør musikken imens du læser <33
Jeg gik ud i gangen for at hente min kuffert. "Ellen tager vi ikke bare det sidste værelse nede for enden af gangen". "Øhm det er lige noget jeg skal forklarer dig". "Hvad?". "kom lige" sagde jeg, og lavede fagter til at han skulle følge efter mig.
Vi gik ned til søen, og satte os. "Det er fordi, at Sigrud lige har spurgt mig om vi skulle sove sammen". "Så du vil sove sammen med Sigurd, og ikke mig" afbrød han. "Nej selvføgelig ikke, men han sagde at han ikke kunne sove selv". "Ej come on Ellen, det er jo bare noget han siger sådan, at han kan komme til at ligge tæt på dig. Men det får han altså ikke lov til så længe at vi er sammen". "Martinus han er til drenge". Martinus kiggede helt forskræket på mig. "Ej er han" hviskede han "Du behøver altså ikke at hviske". "Men så sover jeg med ham de første 3 dage og med dig de sidste 4". "Okay så" sagde han og kyssede mig. Dejligt, jeg kunne allerede mærke, at vi stolede mere på hinanden.
Jeg gik ind for at pakke mine ting ud. Det tog ik så lang tid, så lidt efter gik jeg ned på Martinus' værelse, for at se om han var færdig med at pakke ud. Typisk Martinus, han var overhovedet ikke gået i gang, han lå bare på sengen med sin telefon i hånden.
Jeg hoppede op i sengen til ham. "Nå hvad ser du" smilede jeg. "Jeg ser en smuk pige". Jeg blev lidt varm i kinderne. "Nurh hvor er du sød". Han løftede mig op, og snurrede mig rundt. "Skal vi gå en tur?" spurgte han. "Jaa". "Kom jeg har noget jeg skal vise dig" sagde han. Jeg blev lidt nysgerrig. Vi rejste os fra sengen og gik ud i køkkenet. Martinus tog fat i en kurv, hvad der var i, det vidste jeg ikke. "Kom, vi går ud i skuret og tager en cykel" sagde han. Jeg nikkede glad, og fulgte efter.
Vi cyklede ned til en mark og så stillede vi dem der.
Martinus tog kurven, også gik vi et godt stykke. " Så er vi her" sagde Martinus. "Ej hvor er det smukt". Han åbnede kurven og satte det frem. "Ej Martinus" smilede jeg helt.
Det var første gang at nogen havde lavet en picnic til mig. Jeg kyssede ham i lang tid. "Jeg elsker dig". sagde jeg. "Jeg elsker også dig" sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden dig i mit liv Ellen" "Jeg ved heller ikke hvad jeg skulle gøre uden dig" hviskede jeg.
Efter vi havde spist lå vi og kiggede lidt op på himlen, imens at vi snakkede. "Ellen?". "Ja?". "Vil du med til LA?" "Øhh om jeg vil" grinede jeg. "Men det må jeg 100p ik". "Du må altså gerne for min far". "Tak, men jeg får aldrig lov til, at rejse helt til USA, og det er jo også i skoletiden" sagde jeg trist. "Men hvornår rejser i egentlig" tilføjede jeg. "Vi rejser om en uge". "Ej allerede".
Jeg løj måske en lille smule over for Martinus, for om en uge lige præcis skulle jeg nemlig også til LA, for at besøge min Farmor. Det havde jeg nemlig fået af hende i konfirmationsgave. Jeg skulle vidst være hos hende i 2 uger. Og så kunne jeg måske få min far til at arrangere at jeg så kunne være sammen med Marcus og Martinus, den sidste uge. Jeg vil selvfølgelig ikke sige noget til ham, fordi det skulle være en overraskelse, hvis altså det kunne lade sig gøre.
ESTÁS LEYENDO
HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?
FanficEllen bor sammen med sin lillesøster Olivia, og hendes forældre i Danmark. Ellens liv tager lige pludselig en stor drejning da hun finder ud af at hun skal flytte til en lille by i Norge som hedder Trofors. Der møder hun drengen Martinus, men hun ve...