HVEM ER MARTINUS GUNNARSEN?

Part 52 - LA

Hør musikken imens du læser <33

Der var ret mange tanker som strømmede igennem mit hovede lige der. Det var som om, at de alle var mega sure på mig ikke kun pga det med vandet, men bare i det hele taget. Det virkede hvert fald til, at de ikke kunne lide mig, men bare lod som om, for ikke at skulle blive uvenner med Martinus. 

Jeg kiggede op, han stod med hovedet lidt på skrå og lavede et sadface. Jeg smilede og kiggede ned i vandet igen. Han satte sig ned ved siden af mig, og lagde en arm rundt om mig.

"Ellen du skal ikke tænke på det med vandet, du vidste det jo ik, og sket er sket. Jeg tror heller ikke de andre er sure over det mere". Jeg sank en klump, og en tåre trillede ned ad min kind. "Det er ik så meget det, men jeg føler bare i det hele taget at de ikke kan lide mig. Men bare lader som om pga dig". Martinus tog en dyb indånding. "Ellen alle har det ikke godt med alle, men det er dem som går glip af et fantastisk venskab, og ikke dig, for hvis de opfører sig på den måde, så er de sgu ikke det værd" smilede han, og tog min hånd. Det Martinus lige sagde fik mig til at se tingene på en helt ny måde. Hvorfor egentlig gå og spilde tid på folk, som ikke var det værd? Og hvorfor ikke bare holde sig til de venner, som man vidste elskede en, og altid vil støtte en. Man behøver ikke, at have tonsvis af venner og være populær, for at blive elsket.

Jeg gav Martinus en kæmpe krammer. "Du ved godt, at jeg elsker dig ik?". "Jo" smilede han og kyssede mig. Det hjalp virkelig at få snakket med Martinus om det, så fremover vil jeg ikke spilde tid på at få folk til, at kunne lide mig. Det var noget de måtte gøre op med sig selv.

2 uger senere

Det bankede, jeg gik ud for at åbne. "Er det nu?" spurgte jeg. "Ja" sagde han trist. Jeg kiggede lidt ned i jorden. "Det er godt nok lang tid, at jeg skal undvære dig". "Ja, men jeg lover, hele tiden af sende snaps fra LA, og vi kan jo facetime" smilede han, for at opmuntre mig. "VI KØRER NU" råbte Kjell-Erik over fra bilen. Han gav mig en kæmpe krammer, og vi kyssede i lang tid. Jeg vinkede indtil, at jeg ikke kunne se dem mere. Det Martinus bare ikke vidste var, at jeg også skulle til LA i dag. Jeg skulle jo over og besøge min farmor.

Jeg havde pakket i går, så jeg gik bare og ventede på, at klokken blev 14.00. Jeg spiste noget frokost, og så kørte de mig til lufthavnen. Jeg havde selvfølgelig mit rejse outfit på.

Vi ankom til lufthavnen, klokken var 18.30. "Flyet til Los angeles er 4 timer forsinket" sagde de over højtaleren. "Ej seriøst" sagde jeg og kiggede over på min mor og far. "Du skal med privatfly" sagde min far. "Har farmor betalt det?" spurgte jeg overraskede. "Ja" svarede de i kor. "Nå dejligt". De fulgte mig ud til flyet også gav jeg dem en kæmpe krammer.

Jeg gik ind på snapchat, jeg havde fået en snap fra Marcus og Martinus. Jeg åbnede Martinus', først.

Også åbnede jeg Marcus' snap.

Jeg havde det lidt dårligt med at lyve overfor dem, men jeg havde jo en god grund.

Jeg tror kun, at jeg havde fløjet i 3 timer, men det føltes virkelig, som en evighed. Jeg tog min computer frem, for at se noget yt. Jeg faldte i søvn, og da jeg vågnede kunne jeg se, at der kun var 10 minutter tilbage, ja taaaak!

Jeg steg ud af flyet, der holdte en sort Mercedes ved siden af flyet.

Der kom en eller anden mand og tog min kuffert. Min farmor havde godt sagt, at hun havde bestilt en taxa til mig når jeg ankom, så det måtte nok være min taxa.