Is he a real player?

Min første skole dag

Det var idag. Idag skulle jeg starte på high school. Jeg var både mega spændt, men også mega nervøs. Hvad nu hvis jeg ikke fik nogen venner? Og at jeg bare slet ikke passede ind på skolen. Min mor kørte mig ind på skolen, det var ikke fordi der var særlig langt, måske 1 kilomet. Da vi sad i bilen kunne jeg så småt begynde og mærke sommerfuglene. Mor holdte lige udenforan parkeringspladsen.
"Du skal nok klare den, det ved jeg. Du er en stærk pige" sagde hun og var helt alvorligt.
"Mmh" svarede jeg hende ekstremt kort.
Jeg kiggede ind mod skolen. Folk var allerede på vej ind, enten med de busser der var, eller deres egne biler, hvis altså man var så priviligerede, at man havde sådan en, eller det tredje, hvis man havde en cykel eller scooter.
Jeg lænede mig fremad og trykkede håndtaget ned så, døren åbnede. Jeg tog det første skridt ud, og vendte mig om mod mor.
"Farvel" sagde jeg med en kort pause.
"Jeg finder selv hjem".
Jeg smækkede døren i, og mor begyndte at køre. Nu var jeg alene.

Jeg kom ind i gangen og den var helt proppet op med mennesker. Der var mange forskellige mennesker, der var chearleaderne som havde alt det andre gerne ville have, der var nørderne som stod samlet ved nogle af skabene, der var dem som ikke gad skolen, og som bare stod og næsten sov op ad skabene, og så var der de "normale" som jeg regnede mig selv ind i. Jeg mødte en pige på gangen, som havde skulderlangt blond hår, med tilpas makeup på og med en hoodie, med rippes jeans til anklerne, og Adidas sneakers. Hun havde stil tænkte jeg med det samme. Waaow.
Jeg derimod havde en sort adidas trøje, samt et par cowboy jeans der gik til anklerne, og mine Nike sneakers.
"Undskyld" spurgte jeg og prikkede hende let på skulderen.
"Ja" sagde hun med en dejlig behagelig stemme.
"Du ved vel ikke hvor kontoret ligger, gør du" spurgte jeg spørgende.
Hun smilede til mig, "jo, det gør jeg. Jeg kan vise dig derhen?"
"Det må du meget gerne" svarede jeg hende og grinede rigtig falsk.
"Du ny" sagde hun.
"Ja. Jeg har boet i Danmark"
"Danmark? Hvordan det?"
"Lang historie kort, min forældre har fundet sammen igen" sagde jeg og sendte hende et irriterende udtryk.
Vi drejede rundt om hjørnet, og lige da vi drejede gik vi imod et par drenge. Jeg tror ikke det var hvilke som helst drenge. Jeg er ret sikker på at det var playerne. De gik rigtig med nogle her kommer jeg attituder, og lignede nogle arrogante røvhuler hele bundet. Jeg må dog gi' dem, at de så ret godt ud. De havde det helt nye mærketøj, håret sad perfekt, ihvertfald til dem hvor man kunne se det, og hvor det ikke var gemt væk.
De gik hen til os, og ham der gik forrest satte tempoet ned da de nåede os, og stoppede op. Han tog sine Ray Ban solbriller ned på næsen og kiggede på mig, efter han havde sendt mig et  ordenligt elevatorblik og et flirtende smil.
Da han havde taget sine solbriller helt af havde han de flotteste lysebrune øjne jeg nogensinde havde set, hans kæbe var perfekt og øjenbrynene var fantastiske. Uhh og hans læber, de var så fyldige.
Jeg frøs da jeg så ham, waaaow! Hvordan er det muligt, at være så freaking overdrevet pæn.
Selvom han var noget af det pæneste jeg havde set, var han var sikkert også sådan en der bare havde damer på lager, som han tog lidt af, efter hvordan det passede ham, og jeg gad ikke ende op som en af dem.
De hilste alle på pigen, der skulle følge mig op til kontoret, jeg tænker de var venner. En af drengene havde blikket fuldstændig fokuseret på hende, og gik direkte hen til hende, for at kysse hende imens han tog fat om hende. Jeg regnede stærkt med, at det var hendes kæreste.
Hun skubbede ham lidt væk fra sig.
"Du ville vel ikke ned på kontoret igen" sagde hun.
"Jeg ville gøre alt for dig"
Hun trådte et skridt frem, og gav ham et kort kys.
"Kom vi skal videre" sagde hun og kiggede på mig.
Jeg nikkede kort og så gik vi ellers bare videre i rask tempo. Ham med solbrillerne vendte sig ligepludselig om og råbte "Hey dig den nye, hvis du har lyst til at lave noget, så siger du bare til".
Hende pigen kiggede på mig og lavede et opgivende ansigt.
"Bare ignorerer ham"
"Det havde jeg også tænkt mig at gøre"
Svarede jeg hende og begyndte at grine.

Vi gik et stykke videre ned ad gangen, med ruder hele vejen ned ad højre side. Der var udsigt ud mod parkeringspladsen derfra.
Hun stoppede ligepludselig hårdt op.
"Så. Det er lige derinde"
"Tak" sagde jeg.
"Hov, forresten. Jeg hedder Madelyn"
Hun smilede over hele femøren.
"Madelyn? Det har jeg hørt før"
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, så jeg grinede bare.
"Men jeg hedder Abygail".

Jeg åbnede stille døren og trådte indenfor.
Jeg gik over mod den disk som var der, den var fyldt op med papirer, og blyanter og alt muligt andet.
"Hej. Du må være Madelyn Braice?" Sagde damen som bare dukkede op ud af det blå.
"Ja. Det kan jeg vidst ikke løbe fra"
Hun rakte mig de ting jeg skulle bruge. Heri mine bøger som var mega f*cking tunge. Hun fulgte med mig ud, og viste mig mit skab, som bare var et almindeligt blåt kedelig skab. Jeg fik et minuts tid til at ligge mine sager derind, før damen begyndte at gå. Jeg smækkede skabet i og smed min rygsæk på ryggen. Hun stoppede op ude foran en dør.
"Det er så her du skal være til din første time" sagde hun og smilede til mig. Mit hjerte begyndte at galopere, hurtigere end den hurtigste hest jeg havde hørt om .
Hun åbnede stille døren op, og gik ind i klasseværelset. Læreren stod ved tavlen og var fuld igang med at fortælle eleverne noget, da vi kom ind og afbrud hende.
Alle rettede straks blikket på os, og jeg følte mig total utilpas. Jeg kiggede ned på eleverne og fik øje på Abygail. Yes tænkte jeg. Hun sad og smilede så stort over at se mig.
"Hej Madelyn" sagde en stemme pludselig, og jeg rettede straks øjnene mod hende.
"Hej" sagde jeg stille.
Imellemtiden gik damen der hjalp mig herned, så det kun var mig.
"Jeg er miss. Arice" sagde hun og rakte hendes hånd imod mig, som var fyldt med ringe.
Hun var en dame midt i 50'erne ville jeg sige, ikke så høj og med en lang sommerkjole fyldt med blomster, uden ærmer.Hun virkede fin nok, ihvertfald lige nu.
Jeg tog imod hendes hånd, og gav den et kort klem.
"Du kan sætte dig ned der" sagde hun og pegede på et bord som stod lidt tilbage, i siden mod vinduerne.
"Og så kan Abygail sætte sig ned ved siden af"
Yes tænkte jeg. Jeg kiggede på Abygail og prøvede at få øjenkontakt med hende, da det lykkedes gav jeg hende et smil.
"Hej igen" hviskede hun til mig.
"Hej" sagde jeg og grinede kort.
Da miss Arice startede timen igen, var der nogle der kastede noget papir efter mig.
Jeg vendte mig om og det var ham.

Heeeej😊
Jeg håber i kunne lide det!
Ved ikke helt hvad jeg synes om det her kapitel? Jeg håber det næste bliver bedre😅
Skriv gerne hvis der er noget jeg kan gøre bedre, det ville jeg blive rigtig glad for❤️
Knuzzz