Is he a real player?

Det er bare løgn....

"Han flytter hertil" var det sidste min mor sagde, inden jeg styrtede op på mit værelse, samtidig med at jeg var rasende, skuffet, sur og mega ked af det. Det kunne umuligt passe....! Hvordan skulle jeg lige håndtere det?....
Jeg skulle straks have det sagt til Brady, han burde vide det, og han burde vide at han helt aldeles ikke skulle bekymre sig. Det var nok at jeg gjorde det.
Arrrgh Brady!!! Svar mig nu forhelved! Pleeaaase kom nu.
"Hvad sker der?" Skrev han endelig.
"Gudskelov!" Skrev jeg tilbage, inden jeg igen tastede løs på tasterne.
"Brady vi er nødt til, at tale sammen hurtigst muligt!" Skrev jeg
"Nu eller?"
"Fordi jeg er igang med noget...." tilføjede han, og jeg vidste godt at han sikkert var ved at pakke, men han turde sikkert ikke bringe det op.
"Ja nu....helst"
"Jeg kommer ud"
Jeg lagde telefonen på mit skrivebord, og gjorde mig klar til, at gå udenfor.
Jeg gik hen til Brady som stod på fortovet, og ventede lidt utålmodig.
Han gik imod mig, og åbnede sine arme så jeg frit kunne give ham et kram.
"Hvad så?" Sagde han.
"Min...." sagde jeg og kiggede op i himlen, og håbede ikke han ville reagere voldsomt.
"Min ekskæreste han flytter tilbage...til byen" sagde jeg og kiggede ham ind i øjnene.
"Hvad? Her i byen?" Sagde han og lød virkelig mistænksom.
"Ja...her i byen" sagde jeg stille.
Han tog hans hånd op til håret, og rodede i det.
"Skal jeg være bekymret?" Sagde han, og virkede lidt betænksom over det.
"HVAD! Nej da!" Sagde jeg bestemt.
"Okay..."
"Hvaeh...hvornår var du sammen med ham?"
"Vi mødte hinanden på en slags summercamp for tre år siden i Danmark, og vi var sammen i halvanden år..." sagde jeg.
"Så det er halvanden år siden, at i slog op?" Sagde han og jeg kunne mærke på ham, at han ikke synes at det var lang tid.
"Vi slog ikke op....."
"Slog i ikke op?!?" Sagde han forbavset.
"Jo...men vi slog op fordi vi blev enige om det...det var afstanden der var problemet"
"Afstanden....." sagde han.
Jeg kom straks til at tænke på os. Vi kom også til, at have rigtig meget afstand.
"Kan du stadig lide ham?" Sagde han stille og lidt usikker.
"Nej...det er så lang tid siden"
"Det er dig jeg kan lide! Af hele mit hjerte" sagde jeg dybt.
"Jeg stoler på dig så" sagde han og gav mig et langt kys. Han var absolut den bedste kysser nogensinde.
"Det har du også god grund til!" Sagde jeg sikkert.
"Madelyn...."
"Jeg bliver nødt til at gå ind og pakke" sagde han tavst.
"Jah..." sagde jeg og gav han et hurtigt kram, inden han vendte sig om for at gå.
Jeg stod og iagttog ham mens han gik længere, og længere væk, så han til sidst ikke længere var synlig.
Min ekskæreste har jeg ikke talt så meget om, fordi han har betydet rigtig meget for mig. Han var der for mig i den periode, hvor mine forældre havde deres "pause". Det var utrolig hårdt, for jeg følte ikke rigtig at jeg havde nogen, at snakke med. Min mor sendte mig så på en camp så jeg kunne komme lidt væk, og det var der jeg mødte ham. Mason Brighton. Ham der altid lyttede, og altid var der for mig, også selvom han boede i Louisiana og mig som boede i Danmark. Sommeren efter var vi på samme Camp, og kom meget tættere på hinanden, både venskabeligt men også som kærester. Vi fik vores første kys, som endte ud i at vi kom til at være mere sammen, og at han kom til at betyde endnu mere. Han var den som alle drømte om. Man følte sig virkelig som en prinsesse. Fordi vi boede så langt væk fra hinanden, og fordi det ikke var muligt for ham at komme året efter til campen, besluttede vi os for at slå op, og forblive gode venner. Det var bare det, at vi ikke forblev venner...vi mistede kontakten. Det var ikke vildt lang tid efter, at min mor og far begyndte at snakke sammen igen, og et halvt år efter besluttede de sig så for, at flytte sammen igen. Og ja...nu er jeg så her. Da min mor fortalte mig igår at hans familie flyttede til byen, var det tæt på at min verden brød sammen. Brady skulle afsted, og min ekskæreste kom tilbage....det ville umuligt blive let....og jeg kunne kun håbe på at alt ville forblive godt.

Heej😊
Jeg håber i kunne lide kapitel!! Og at i ville gi' den en stemme, det ville ihvertfald betyde rigtig meget for mig❤️
Jeg ville rigtig gerne sige tusind mange tak, fordi i gider at læse med! Det betyder virkelig utrolig meget for mig❤️ Jeg havde ikke regnet med, at det ville gå som det har gjort.
Hvis i synes der er noget jeg skal gøre bedre, må i gerne skrive det!
Knuuuzzz❤️