Is he a real player?

Cheerleader audition

Jeg vågnede op i min seng. FØR mit vægur ringede, hvordan kunne det lade sig gøre. Idag var en spændende dag. Jeg skulle til min første Cheerleading audition nogensinde. Exiting!!
Lige inden vi skulle op, var Zoella og jeg ude at skifte til noget der mindede om cheerleader tøj. Jeg ved ikke om jeg var nervøs eller noget, men der var et eller andet i min mave.
Vi kom ind i hallen hvor 3 af cheerleaderne sad og skulle dømme os, da vi stod der rettede vi os ind på en ret linje og kiggede mod dem.
"Nååh. Er i klar til at vise noget vi kan bruge" sagde den midterste pige. Hun var sikkert en diva med kæmpe D.
Marli skulle på først og efter hun var færdig så de ikke særlig begejstret ud. Jeg havde lidt ondt af hende. Efter hende kom Zoella, og Abygail bagefter hende.
Da det var min tur gik jeg hen og satte sangen "bonbon" med Era Istrefi på.
Jeg startede ud med noget af det dans jeg havde lært gennem årene. Pigerne sad bare og kiggede på mig som om jeg var vildt dårlig. Da omkvædet kom løb jeg ned af gulvet, lavede 2 vejr møller og afsluttede med en araber. Pigernes kropssprog ændrede sig med det samme fra mega ligeglad, til mega interesserede. Jeg løb ned igennem gulvet igen og lavede baglæns flikflak hele vejen ned af gulvet og afsluttede med et salto. Jeg strakte mine hænder op i vejret som tegn på at jeg var færdig. Musikken stoppede og cheerleaderne rejste sig begejstret op.
"Vi skal lige snakke" sagde de til mig og vendte deres hoveder mod hinanden.
Jeg gik over til pigerne imens og deres ansigter var vildt chokeret.
"Hvad så piger" sagde jeg
"Hvorfor har du aldrig fortalt at du er mester i Cheerleading" sagde de i kor.
"Ehm...det er jeg altså heller ikke. Det var noget jeg lærte da jeg gik til dans" sagde jeg og fik det til at lyde normalt. De nikkede lusket på deres hoveder og kiggede på hinanden.
"Piger" råbte en af cheerleaderne og vi rettede straks vores hoveder mod dem.
"Jeres auditioner var rent og skær lort" sagde hun fornærmende. Vi kiggede alle sammen på hinanden skuffet.
"Undtagen din Madelyn" sagde den midterste pige.
"Og pågrund af dig er i alle blevet optaget. Tillykke".
Vi rejste os op og krammede straks hinanden i vildt begejstring. En af cheerleaderne kom hen og gav os et sæt tøj.
"Vi har vores første time om 20 min" sagde hun og troede hun ejede os alle. Det irriterede mig grænseløst, men jeg sagde ikke noget.
Vi gik alle ud og skiftede på toiletterne til vores uniformer(vist på billede øverst).
Da vi kom ud fra toiletterne fik vi meget opmærksomhed var de andre elever. Det var åbentbart "IN" at være cheerleader og åbenbart ikke det nemmeste at blive det.
Vi gik ned af gangen og der stod Brady, James, Matthew og Aiden og lænede sig op af skabene, og fik øje på os. Da vi kom længere hen ad gangen til dem, var Abygail allerede over James og Zoella og Marli begyndte at snakke med drengene. Brady stod og kiggede op og ned på mig. Jeg sendte ham et lad-vær-med-at-fucking-gi'-mig-elevatorblikket. Han gik over til mig og skubbede mig over i et af skabene modsat fra hvor vi stod. Han pressede mig helt op ad den.
"Brady hvad laver du" sagde jeg vredt.
"Du ser alt for godt ud i det tøj der" sagde han og kiggede flirtende på mig.
"Jeg kunne godt kysse dig lige nu" tilføjede han.
"Ja men hvis du gør det giver jeg dig en lussing" sagde jeg og var hel alvorlig.
Han stod og tænkte lidt og jeg håbede virkelig ikke at han overvejede at kysse mig. Han lænede sig hurtig ind over mig, tog hænderne op på skabet bag os lige over mit hoved og satte sine læber på mine. Jeg slog ham på hans bryst så han stoppede.
"Hey. Det var en lussing jeg skulle have, ikke et slag i brystet.
"Nå, men så for du begge dele" sagde jeg og gav ham en svag lussing og gik fra ham. Da vi gik stod drengene og fløjtede af os. Og jeg var ikke i tvivl om at det var vores røve de gjorde det af.
------
Vi kom ud og skulle begynde på træningen. Vi var på samme bane hvor drengene trænede og selvfølgelig skulle de også træne nu. De andre piger gennemgik dansen for at vise os den. Jeg fik den hurtig ind i hovedet, heldigvis.
"Kan de overhovedet finde ud af at springe" spurgte en af pigerne skeptisk.
Lederen kiggede på hende og sendte hende et dræberblik.
"Selvfølgelig kan de det. Bare prøv at se Madelyn" sagde hun og rettede hendes blik mod mig.
Jeg stod bare der og havde alle pigernes øjne på mig. Jeg følte mig helt overstirret.
"Vis dem hvad du kan Madelyn" sagde hun smilede til mig.
Jeg nikkede og begyndte at lave nogle forskellige spring. Jeg lavede flikflak, kraftspring, baglæns salto, og et par vejrmøller med skrue i til sidst. Da jeg var færdig begyndte alle pigerne at klappe af mig. Jeg blev lidt forlegen. Da de stoppede var klapsalverne der stadigvæk. Men det var ikke pigerne. Vi vendte os allesammen om og rettede vores blikke mod drengene som stod og klappede. Jeg fik øje på Brady som stod og var vildt begejstret og havde lavet store øjne. Jeg begyndte at grine og rystede på hovedet. Så god var jeg da heller ikke tænkte jeg. De stoppede med at klappe og vi gik videre med hver vores træning. Alle pigerne var falske overfor mig resten af træningen, og jeg hoppede ikke på det. Det var bare fordi jeg fik opmærksomhed fra drengene, at de spillede så søde overfor mig. Jeg kunne brække mig over det, men jeg lod nu vær.
Jeg gik hjem fra træningen heldigvis uden at møde Brady. Det havde bare været for akavet. Jeg kom hjem og gik som sædvanlig op på mit værelse. Det første jeg gjorde var at sætte mit vindue på klem, fordi det var sygt varmt inde på mit værelse. Efter det tog jeg min uniform af og tog noget afslappende tøj på. Jeg gik hen til mit keyboard som stod lige ved mit vindue og satte mig ned ved det. Ligesiden jeg havde været helt lille havde min far lært mig at spille klaver, og min mor havde lært mig at synge. De sad altid og spillede sammen mens min lillebror og jeg hørte på.
Jeg begyndte at spille "someone like you" med Adele og da sangen kom til der hvor Adele synger, sang jeg teksten til.
"I heard that you seattled down"....................
Da omkvædet kom lukkede jeg mine øjne, og sang igennem og levede mig ind i teksten.
"Nevermind I find someone like you. I wish nothing but the best for you too."
Da sangen var færdig sad jeg stille ved mit keyboard uden at røre nogle af tangenterne. Jeg kiggede ud af mit vindue og så op på den skyfrie blå himmel. Det mindede mig om min bedstefar. Han havde sagt inden vi tog Oregon at hvis der kom en skyfri himmel, så var det ham der havde sendt godt vejr til os. Jeg sad og smilede for mig selv, imens jeg tænkte på hvor meget jeg savnede ham og bedstemor. De havde altid været der for os, enten når mor skulle arbejde til sent om aften for at vi kunne klare den, givet os troen på os selv og sagt at man kan det man ville, og at drømme kun går i opfyldelse hvis du selv er med til at realisere den. Min drøm har altid været at blive sanger, pianist eller danser og de har altid bakket mig op, om jeg så skulle side og synge og spille klaver for dem i stuen eller danse. Så var de der altid, og det var noget jeg manglede her i Oregon.

Heej😊
Tusind tak fordi i har læst kapitlet!
Det betyder virkelig meget for mig.
Jeg håber i kunne lide det og at i ville gi' den en stemme.❤️
Hvis der er noget jeg kan gøre bedre så må i meget gerne skrive det.
Knuuuz❤️